right|thumb|260x260px|Aragonits krystalstruktur: blå er calcium, rød er ilt, sort er kulstof. Aragonit er, ved siden af calcit, et almindeligt forekommende naturligt mineral af calciumcarbonat. Det dannes såvel biologisk som kemisk, det sidste normalt ved udfældning fra havvand eller ferskvand.
Aragonits krystalstruktur afviger fra calcits, idet det typisk danner nåleformede orthorhombiske krystaller, hvor calcitkrystaller er trigonale. Tvillingekrystaller har pseudo-hexagonal form. Aragonite forekommer desuden i søjleformede eller fibrøse, samt i drypstenshuler undertiden kurvede former kaldet flos-ferri ("jernblomster"), efter deres forekomst sammen med jernholdige mineraler i miner i Kärnten i Østrig.
Forekomst og dannelse Typelokaliteten for aragonit er Molina de Aragón i Guadalajara-provinsen i Castilien-La Mancha i Spanien, hvorfra det fik sit navn i 1797. Her forekommer aragonit som cykliske tvillingekrystaller i gips- og mergellag fra Keuper-etagen i Trias, og denne forekomstmåde er almindelig i Spanien, foruden lokaliteter i Frankrig og Marokko.
Aragonit dannes naturligt i skallerne på bløddyr som snegle og muslinger, foruden i korallers skelet. Nogle bløddyr har skaller bestående udelukkende af aragonit, mens andres skaller består af både aragonit og calcit. Såvel perlemor som perler fra muslinger er opbygget af aragonit.
Aragonit dannes også naturligt ved kemisk udfældning, enten i havvand som finkornet kalkslam, mere grovkornede ooider eller som cement mellem sedimentkorn i havbunden, eller på land i huler i kalklandskaber som drypsten.
Aragonit er termodynamisk ustabilt ved normal temperatur og tryk, hvor det omdannes til calcit, i løbet af 107 til 108 år. Aragonit er altså metastabil ved jordens overflade, og i den geologiske lagserie kendes aragonit således kun fra Kultiden og frem. Aragonit er stabilt ved højere temperatur og tryk end hhv 200-300 °C og 6-10 kbar.
Mineralet vaterit, eller μ-CaCO3, har samme kemiske sammensætning som aragonit og er også metastabilt ved jordoverfladen, med kortere levetid end aragonit.
Aragonit kan fremstilles kunstigt, hvis man blander calciumklorid og natriumkarbonat ved temperaturer over 60 °C eller ved lavere temperatur i en blanding af vand og ethanol.Sand, K.K., Rodriguez-Blanco, J.D., Makovicky, E., Benning, L.G. and Stipp, S. (2012) Crystallization of CaCO3 in water-ethanol mixtures: spherulitic growth, polymorph stabilization and morphology change. Crystal Growth and Design, 12, 842-853. .
Berømte aragonit-lokaliteter
Ochtinská drypstenshuler i Slovakiet Carlsbad Caverns i USA havet omkring Bahamas; herfra kendes tykke lag af oolitisk aragonit-sand
Anvendelse I akvarier med koralrev er aragonit et vigtigt stof til sikring af de rette livsbetingelser, ligesom det også er tilfældet for en stor del af livet i havene, hvor aragonit, foruden at levere materiale til skaller, er med til at holde havvandets pH på et naturligt niveau, så forsuring undgås.Orr, J. C., et al. (2005) Anthropogenic ocean acidification over the 21st century and its impact on calcifying organisms. Nature 437: 681-686
Aragonit kan bruges til at fjerne tungmetaller som zink, kobolt og bly fra spildevand.Köhler, S., Cubillas, et al. (2007) Removal of cadmium from wastewaters by aragonite shells and the influence of other divalent cations. Environmental Science and Technology, 41, 112-118.
Visse vandbehandlingssystemer hævdes at kunne reducere mængden af kedelsten, ved at omdanne calcit til aragonit.
Galleri
Se også
Calcit Ikait Perlemor
Referencer
Litteratur
Eksterne henvisninger
The Ochtinska Aragonite Cave in Slovakia Kosovo Caves Aragonite Formations
Kategori:Karbonater Kategori:Calciumforbindelser