Prinsesse Margareta af Rumænien () (født ) er den ældste datter af Mihai 1. af Rumænien, der var Rumæniens sidste konge indtil 1947. Siden faderens død i 2017 har hun gjort krav på positionen som tronprætendent og familieoverhoved for det tidligere rumænske kongehus. Hun står også i spidsen for Prinsesse Margareta af Rumænien-fonden.

Biografi Prinsesse Margareta blev født den på Clinique de Montchoisi i Lausanne i Schweiz som den ældste af fem døtre født i ægteskabet mellem Rumæniens tidligere konge Mihai 1. og prinsesse Anne af Bourbon-Parma. Hendes far var søn af kong Carol 2. af Rumænien og prinsesse Helena af Grækenland, mens hendes mor var datter af prins René af Bourbon-Parma og prinsesse Margrethe af Danmark. Hun blev døbt i den rumænsk-ortodokse tro. Hendes gudfar var prins Philip, hertug af Edinburgh og hendes gudmor var prinsesse Margrethe af Danmark, som hun også blev opkaldt efter.

Sammen med sine søstre Prinsesse Elena (født 1950), Prinsesse Irina (født 1953), Prinsesse Sofia (født 1957) og Prinsesse Maria (født 1964) voksede hun op i familiens hjem i Lausanne i Schweiz og i Ayot St Lawrence i Hertfordshire i England. Hun og hendes søstre fik fortalt "fascinerende historier om et hjemland, som de ikke kunne besøge" af deres far.Ferierne tilbragte hun og hendes søstre hos deres bedsteforældre; hos deres farmor prinsesse Helena af Grækenland i Villa Sparta i Firenze og hos deres mormor prinsesse Margrethe af Danmark og hendes mand prins René af Bourbon-Parma i København. Hun tilbragte også tid med slægtninge i Grækenland, Italien, Danmark, Luxembourg og Spanien. Margareta mødte dronning Elizabeth II af Storbritannien for første gang i sommeren 1952 på Balmoral Castle, da hun var tre år gammel. I sin barndom tilbragte hun også ferier med prins Charles og hans søster, prinsesse Anne, som var tæt på Margareta, samt prins Amedeo af Savoyen-Aosta og de græske, danske og luxembourgske kongefamilier. I 1964 var hun sammen med fem andre prinsesser en af brudepigerne ved brylluppet mellem kong Konstantin II af Grækenland og prinsesse Anne-Marie af Danmark.

Margarita studerede statskundskab og naturvidenskab ved Universitet i Edinburgh. Under sin studietid i Edinburgh havde hun et forhold til den senere britiske premierminister Gordon Brown.The Guardian 6. maj 2001 Efter sit studium arbejdede hun ved flere britiske universiteter og ved et internationalt forskningsprogram, der blev styret af Verdenssundhedsorganistationen (WHO). I 1983 flyttede hun til Rom, hvor hun arbejdede ved FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO). Tre år senere skiftede hun til Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD).

I efteråret 1989 opgav hun sin karriere ved FN og flyttede til Genève for at arbejde for sin fars projekt Charity for Romania. I februar 1990 blev hun nægtet udrejse fra Rumænien i Bukarest Lufthavn, fordi hun angiveligt smuglede nationalt betydningsfuldt kirkegods i sin bagage. Siden 2004 er BAE Systems, en vigtig donor til deres organisation, blevet undersøgt for mulige ulovlige våbenhandler. Organisationen siges at have modtaget 7 millioner £ i bestikkelse for at sikre våbenkontrakter til Rumænien.The Guardian 15. juni 2006

Den 21. september 1996 giftede hun sig i Lausanne med den rumænske skuespiller Radu Duda (født 7. juni 1960 i Iași).Geburtstag mit Streit: Rumäniens Ex-Monarch wird 90

Margarita blev af sin far udnævnt til hans efterfølger med en intern familiebestemmelse dateret den 30. december 2007, hvor hun fik den interne titel Kronprinsesse.

Siden faderens død i 2017 har hun gjort krav på positionen som tronprætendent og familieoverhoved for det tidligere rumænske kongehus. Hun står også i spidsen for Prinsesse Margareta af Rumænien-fonden. Det barnløse par bor i Elisabeth-paladset i Bukarest, hvor deres far og hans familie fik opholdsret af den rumænske regering efter den rumænske revolution i 1989. Hun ejer også slottene Săvârşin, Peleş og Pelişor, som blev tilbageleveret til hendes far.

Anetavle

Se også Kongeriget Rumænien Huset Hohenzollern

Referencer

Eksterne henvisninger

Margareta på Den rumænske kongefamilies officielle hjemmeside

Kategori:Huset Hohenzollern Kategori:Huset Rumænien Kategori:Kongelige fra Rumænien Kategori:Prinsesser Kategori:Tronprætendenter Kategori:Personer fra Lausanne