thumb|upright=1.14|Foto fra november 1942: en tidlig Mk.IXb fra 306. Polske Toruński Esk. Supermarine Spitfire, det eneste britiske jagerfly der blev produceret før, under og efter 2.verdenskrig, var designet som en kortdistance jager og beregnet til af forsvare UK imod bomberangrebPrice 2002, p. 35., og opnåede nærmest legendarisk status efter at have udfyldt sin rolle under Slaget om England.McKinstry 2007, p. 3. Ifølge flyver-esset J.E. "Johnnie" Johnson var den krigens bedste konventionelle forsvarsjager.Sims 1972, p. 89.
Jageren blev videreudviklet til et multi-rolle fly, i stand til at operere under vidt forskellige vilkår.McKinstry 2007, p. 6. For eksempel var det Spitfire der blev en af pionererne i rollen som ubevæbnet fotorekognosceringsfly ("Photo Reconnaissance", P.R.) der unddrog sig opdagelse og angreb ved hjælp af høj fart og stor flyvehøjde.McKinstry 2007, p. 261.
Efter krigen fortsatte Spitfire med at tjene, både som primært jagerfly og i sekundære roller, for adskillige luftvåben (heriblandt det Danske) godt ind i 1950'erne.Price 1991, p. 10. De sidste offensive sorties fløjet af RAF Spitfires blev fløjet af Mk.XVIII tilhørende 60. Esk. over Malaya den 1. januar 1951.Glancey 2006, pp. 140–141.
Tidlig RAF tjeneste
Spøgelseskrigen thumb|K9795, den niende produktions - Mk.I, tilhørende 19. Esk. RAF Den første Spitfire I der trådte i tjeneste ved RAF ankom til 19. Eskadrille på flyvestation Duxford den 4. August 1938, og i løbet af de næste stykke tid blev der afleveret et fly om ugen til 19. og 66. Esk. (også baseret på Duxford). De næste til at få jageren var 41. Esk. baseret på RAF Catterick, efterfulgt af eskadrillerne baseret på RAF Hornchurch i Essex.Price 2002, pp. 70–72. Offentligheden så første gang Spitfire i RAFs farver under airshowet "Empire Air Day" den 20. maj 1939 på Duxford. Under showet udmærkede en pilot sig ved at mavelande sit fly efter at have glemt at sænke understellet (det var de færreste fly der dengang havde optrækkeligt understel) og fik en bøde på £5 af luftfartsministeriet. Ved 2.verdenskrigs udbrud var der 306 stk. Spitfires i tjeneste ved RAF, 71 stk. i reserve og der var afgivet ordrer på yderligere 2.000 stk. - og 36 fly var blevet afskrevet efter havarier.Price 2002, p. 73.
Under en hændelse med egenbeskydning den 6. september 1939, i en hændelse der blev kendt som "Battle of Barking Creek" ("Slaget om Barking Creek"), blev to Hawker Hurricanes tilhørende 56. Esk. skudt ned af Spitfires fra 74. Esk. over floden Medway i Kent. Den ene Hurricane pilot, P/O Montague Leslie Hulton-Harrop, blev dermed den første britiske pilot der blev dræbt under 2.versenskrig. Som en konsekvens af dette blev udviklingen og produktionen af IFF udstyr til RAF givet en meget høj prioritet.
Den 16. oktober 1939 trådte Spitfire første gang an imod Luftwaffe da tre fly fra 602. Esk. og tre fra 603. Esk. opfangede ni Junkers Ju 88 fra 1./KG30, ført af Hauptmann Helmuth Pohle, over Rosyth under forsøget på at angribe krydserne HMS Southampton og HMS Edinburgh i Firth of Forth.Glancey 2006, p. 64. To Ju 88 blev skudt ned, og en tredje svært beskadiget.Price 1996, p. 10.Price 1999, p. 35.
Vesteuropa Den første Spitfire operation over Vesteuropa fandt sted den 13. maj 1940, under Slaget om Holland. Tyske luftbårne styrker var blevet låst fast af den Hollandske hær under Slaget om Haag. RAF Fighter Command sendte Spitfires fra 66. Esk. for at eskortere Defiants fra 264. Esk. for at give hollænderne luftstøtte. De mødte et antal Junkers Ju 87 fra IV(St)./Lehrgeschwader 1 (LG 1) og skød fire af dem ned. Herefter blev de opfanget af Bf 109 - jagere fra 5 Staffel Jagdgeschwader 26 (JG 26), som nedskød fem Defiants og en Spitfire imod tabet af en Bf 109.Cull 1999, p. 100.
Den 23. maj 1940 blev Spitfires fra 54. Esk. de første der nedskød en Bf 109. Det skete over Calais Marck flyvepladsen, ved kysten af Nordfrankrig. Den første nedskydning bliver normalt tilskrevet enten Flying Officer Alan Deere som skød to ned (andre kilder siger en nedskudt plus en sandsynlig), eller Flg. Off. "Johnny" Allen som skød én ned.Sims 1972, pp. 108–111.Deere 1974, pp. 48–53.
I denne periode gik 67 Spitfires tabt over Frankrig, de fleste af dem under forsøget på at forhindre Luftwaffe i at bombe evakueringsstrandene ved Dunkerque. Air Vice Marshal Hugh Dowding insisterede på at Spitfires fra Fighter Command skulle forblive baseret i UK, men fra sidst i 1939 var der tidlige versioner af fotorekognoscerings-Spitfires tilhørende "No 2 Camouflage Unit" som opererede fra Seclin i Frankrig. Disse fly opsamlede luftfotos af tyske forsvarsværker og byer.Price 2002, p. 95. Igennem hele 2.verdenskrig indsamlede foto-rekognoscerings Spitfires en konstant strøm af fotoefterretninger, og udfyldte dermed en rolle som var særdeles forskellig fra flyets oprindelige rolle som kortdistance interceptor-jager.
Spitfire som natjager Dokumentationen til specification F.10/35, som var skrevet 'rundt om' Spitfire, havde overskriften "Requirements for Single-engine Day and Night Fighter" ("Krav til enkelt-motoret dag- og natjager") og stipulerede at flyet skulle udstyres med "natflyvnings udstyr".
I overensstemmelse med disse krav blev Spitfire Mk.I, Mk.II, Mk.Va og Mk.Vb udstyret med en kraftig, optrækkelig landingsprojektør i hver vinge. De dorsale og ventrale identifikationslys kunne sende signaler i Morsekode; piloten havde en lille morsenøgle i cockpittet. I et forsøg på at skærme piloternes øjne fra de klart lysende udstødningsflammer, blev en del Spitfires udstyret med 'skyklapper' af letmetal, som far fastgjort til afdækningen over brændstoftanken. Pladerne kunne let fjernes.Price 2002, p. 77.
Spitfire blev først benyttet som natjager i sommeren 1940: de mest succesfulde natkampe foregik natten mellem 18. og 19. juni '40, hvor Flt. Lt. "Sailor" Malan fra 74. Esk. nedskød to Heinkel He 111 tilhørende Kampfgeschwader 4,Price 1996, pp. 14–15. imens Flg. Off. John Petre og Flg. Off. George Ball fra 19.Esk. hver nedskød en He 111 fra KG 4.Price 1996, p. 15. En uge senere, natten mellem 26./27. juni, nedskød Pilot Officers R. Smith og R. Marples fra 616.Esk. en He 111 fra KG 4; Flt. Lt. H. MacDonald fra 603.Esk. nedskød en He 111 fra KG 26, og endnu en He 111 fra KG 26 blev skudt ned af Flg. Off.s A. Johnstone fra 602. og J. Haig fra 603.Esk., muligvis assisteret af flak på jorden.Price 1996, p. 16.
Selv om man fortsatte med at benytte Spitfire på natpatruljer, opnåede man aldrig igen den samme succes. Luftwaffe bombeflyene havde lært at flyve så højt at de ikke kunne belyses af søgelys. Natjagerene, hovedsageligt af typerne Mosquito eller Beaufighter, blev først for alvor effektive med fremkomsten af luftbåren radar.
Slaget om England
Overordnet
thumb|X4382, en sen Mk.I fra 602.Esk. fløjet af P/O Osgood Hanbury, Westhampnett, september 1940.
Slaget om England, som officielt startede 10. juli 1940 og sluttede 31. oktober,Ramsay 1989, p. 4. var den første store prøve for både Spitfire og for Fighter Command. Under Luftwaffes fortsatte angreb blev der lært værdifulde lektioner om Spitfirens evner og ulemper.Price 1996, pp. 18–39.
Spitfirens kampevne blev ofte sammenlignet med den fra Hawker Hurricane, som blev benyttet i større antal under den kritiske del af 1940. Hurricane havde tykke vinger af en sådan struktur at der let kunne monteres fire .303-inch (7,7mm) maskingeværer tæt sammen i hver vinge, med 334 skud pr. gevær. Det var langt mere kompliceret at montere samme bevæbning i en Spitfire, eftersom den havde tynde vinger og både våben og ammunitionskasse skulle placeres temmelig langt fra hinanden. Spredningen af bevæbningen var en svaghed, og i hvert fald på dette punkt var Hurricane – som også var en mere stabil skydeplatform – bedre end Spitfire.Williams and Gustin 2003, p. 93. Piloterne der havde kæmpet over Frankrig havde allerede lært at få våbensmedene på basen til at 'harmonisere' maskingeværerne på et fælles træffepunkt ca. 230m (250 yards) foran flyet, i stedet for den officielle indstilling på 400 yards.Glancey 2006, p. 65.
Totalt nedskød Hurricanes flere Luftwaffe fly af alle typer end Spitfire, hovedsageligt fordi der var flere Hurricanes i luften. 7 ud af 10 tyske fly der blev ødelagt under Slaget om England blev skudt ned af Hurricane piloter. Tabene var også højere i de mere talstærke Hurricane enheder. Analyser udført efter krigen viste at Spitfires "kill ratio" var marginalt bedre end Hurricanes. thumb|left|Spitfire Mk.I, 66.Esk., P/O Crelin Bodie. Den 7. september 1940 blev "Bogle" Bodie tvunget til at mavelande X4321 efter kamp mod et antal Bf 109E.
De fleste Mk.I og Mk.II var bevæbnet med otte .303 Browning maskingeværer. Igennem hele slaget skete det ofte at Luftwaffe fly returnerede til basen med et antal .303 kuglehuller, men uden alvorlige skader eftersom de var forsynet med pansring på kritiske steder, og selv-forseglende brændstoftanke var blevet standard på bombefly.Price 2002, p. 72. Adskillige Mk.I fra 19.Esk. blev udstyret med to 20-mm Hispano-Suiza maskinkanoner (liggende på siden for at få plads til magasinerne) i 1940. Denne tidlige Hispano installation viste sig at være upålidelig, eftersom kanonerne ofte kun skød et par skud - eller slet ikke - før de gik i baglås. Efter talrige klager fra piloterne blev de kanonbevæbnede Spitfires erstattet med konventionelt bevæbnede fly i september 1940.Price 2002, p. 78. Supermarine og BSA, som licensproducerede Hispanoerne, fortsatte med at arbejde på en pålidelig kanoninstallation Et antal Mk.I bevæbnet med to kanoner og fire .303 maskingeværer blev taget i tjeneste sidst i 1940: denne version blev betegnet Mk.Ib, den rent maskingeværbevæbnede Spitfire blev herefter benævnt Mk.Ia.Price 2002, p. 80.
Merlin III - motoren i Spitfire Mk.I havde en nominel effekt på 770 kW (1.030 hk), men fra tidligt i 1940 begyndte UK at få forsyninger af 100 oktan flyvebenzin fra USA.Wood and Dempster 1990, p. 87."Minutes of Oil Policy Committee meetings." National Archives AVIA 10/282, 2. april, 18. maj, 7. august 1940. Hentet 15. juni 2009. Dette betød at man i nødstilfælde kunne overlade motoren med et "emergency boost" på +12 psi (82,7 kPa, 0,83 bar) i op til fem minutter, hvor der stod 980 kW (1.310 hk) til rådighed for piloten ved 3.000 omdrejninger og i 2.700m (9.000 ft.) flyvehøjde.Harvey-Bailey 1995, p. 155. Dette forbedrede flyvehastigheden med 40 km/t (25 mph) i nulhøjde til 55 km/t (34 mph) i 3.000m (ca. 10.000 ft) flyvehøjde, og formindskede stigetiden til ønsket flyvehøjde.Price 1996, p. 19.Morgan and Shacklady 2000, pp. 55–56. Den ekstra kompression var ikke skadelig for motoren, blot begrænsningerne i pilothåndbogen blev overholdt, men for en sikkerheds skyld skulle piloten rapportere anvendelsen af det ekstra boost ved landingen, hvor det blev indført i motorens logbog.Air Ministry 1940, Section 1, para vii "Combat concessions". Det ekstra boost stod også til rådighed i de Merlin XII der var monteret i Spitfire Mk.II.Air Ministry 1940/1972 p. 13 "1. Engine Data Merlin XII, para iii "engine limitations".
Mellem 1. august og 31. oktober 1940 løb tabene af Spitfire op til 208 stk. gået tabt under kamp, syv ødelagt på jorden, og 42 stk. gået tabt ved havarier.Delve 2007, p. 50. thumb|Linietegning af Bf 109E-3 med den tidlige udgave af cockpit hood'en.
Bf 109 og kamptaktikker