Albertslund er en bydel i Storkøbenhavn med Den ligger i Albertslund Kommune og udgør det eneste byområde i kommunen. Bydelen er beliggende 15 kilometer vest for Københavns centrum mellem Glostrup og Taastrup. Den moderne by blev bygget i 1960'erne og 1970'erne omkring ældre landsbyer, blandt andet Herstedvester, Herstedøster og Vridsløselille. De bevarede landsbymiljøer med gårde, ældre huse, kirker, gadekær og gamle vejforløb adskiller sig fra det øvrige Albertslund.
Albertslund er et markant eksempel på efterkrigstidens planlagte byudvikling. På få årtier blev det tidligere landbrugsområde udbygget med boliger, erhvervsområder, skoler, daginstitutioner, kultur- og idrætsfaciliteter og et nyt bycentrum.
Byen er især kendetegnet ved tæt-lavt boligbyggeri med blandt andet rækkehuse samt et omfattende stisystem, der adskiller gående og cyklende fra biltrafikken.
Albertslund Syd og senere Galgebakken og Hyldespjældet er eksempler på periodens eksperimenter med arkitektur, boligformer, beboerdemokrati og fællesskab og er i dag udpeget som værdifulde kulturmiljøer.
Over 60 procent af kommunens areal består af skov og grønne områder. Vestskoven er det største sammenhængende naturområde, mens blandt andet Store Vejleådal og Kongsholmparken indgår i de store grønne områder i og omkring byen.
I det 21. århundrede gennemgår Albertslund igen en omfattende udvikling. Ældre boligområder renoveres, mens tidligere erhvervs- og institutionsområder omdannes til nye bydele som Vridsløse, Coop Byen og Hersted. Samtidig vokser byen igen efter flere årtier med et forholdsvis stabilt indbyggertal, og boligmassen bliver mere varieret.
I folkemunde kaldes Albertslund også Lunden eller A-Town.
Historie
De gamle landsbyer thumb|Herstedvester Kirke.
Området omkring Albertslund var beboet længe før den moderne by blev anlagt. Herstedøster og Herstedvester var etablerede landsbyer allerede i middelalderen, og deres kirker stammer fra 1100-tallet. Frem til det 20. århundrede var området overvejende et landbrugslandskab med Herstedøster, Herstedvester, Vridsløselille og Risby som centrale landsbyer.
Landsbyerne var oprindeligt fortebyer, hvor gårde og huse lå omkring en fælles åben plads, forten, ofte med gadekær eller branddam. De gamle landsbyer er i væsentligt omfang bevaret og er i dag udpeget som værdifulde kulturmiljøer.
Herstedøster har bevaret en tydelig landsbykarakter med kirke, præstegård, gadekær, gårde og ældre vejforløb. I Herstedvester er vejforløbene omkring den tidligere forte ligeledes bevaret sammen med blandt andet ældre gårde og Rytterskolen fra 1722. Vridsløselille har bevaret dele af sit krogede vejforløb, sin mindre skala og grønne karakter, mens Risby ligger som en mindre landsby i det nuværende Vestskoven.
Ole Rømer og Observatorium Tusculanum Astronomen Ole Rømer havde fra slutningen af 1600-tallet tilknytning til området omkring Vridsløsemagle. På sit landsted Tusculanum opførte han i 1704 Observatorium Tusculanum, hvor han foretog astronomiske observationer uden for København.
Resterne af observatoriet blev genfundet ved arkæologiske undersøgelser i 1970'erne. Området ligger i dag ved Kroppedal Museum og indgår sammen med de omkringliggende landsbyer og landskaber i fortællingen om egnen før den moderne byudvikling.
Albertslundgården og byens navn Navnet Albertslund stammer fra en gård ved Vridsløselille og er dokumenteret fra 1836. Navnet blev dannet efter gårdens daværende ejer, den franske adelsmand og hoftandlæge Albert de Rault de Ramsault de Tortonval.
Herstedernes Kommune købte gården i 1958. Den blev revet ned i 1964, og på dens jorder blev en væsentlig del af den nye by, herunder Albertslund Syd, anlagt. Kommunen skiftede officielt navn fra Herstedernes Kommune til Albertslund Kommune i 1973.
Vridsløselille og fængslet Jernbanen mellem København og Roskilde åbnede i 1847 og kom til at løbe umiddelbart nord for landsbyen Vridsløselille. I 1859 åbnede Vridsløselille Statsfængsel ved banen. Omkring fængselsanlægget opstod efterhånden boliger for ansatte samt mindre virksomheder og butikker, og bebyggelsen voksede sammen med den ældre landsby. Fængslet kom dermed til at præge området længe før udbygningen af det moderne Albertslund.
Fra landsbyområde til byområde
Albertslund bevarede langt ind i det 20. århundrede sin landlige karakter. Fingerplanen fra 1947 udpegede området som en del af hovedstadens kommende vækstområde. Herstedernes sogneråd bad senere arkitekten Peter Bredsdorff, der havde været en af hovedkræfterne bag Fingerplanen, om at udarbejde en dispositionsplan for kommunen.
Planlægningen tog blandt andet udgangspunkt i de kommunalt ejede arealer syd for jernbanen. Her blev Albertslund Syd anlagt, mens den mere detaljerede planlægning blev varetaget af et plankontor under ledelse af arkitekten Knud Svensson.
Albertslund Station åbnede som S-togsstation i 1963, og Albertslund Centrum fulgte i 1965. Sammen med det omfattende boligbyggeri skabte stationen og centret en ny bymæssig kerne med boliger, butikker, kollektiv trafik og offentlige institutioner.
Udbygningen skete i et højt tempo. Befolkningen voksede kraftigt, samtidig med at virksomheder flyttede fra København til de nye erhvervsområder. Blandt de mest markante var FDB, det nuværende Coop, der etablerede hovedsæde og centrallager ved Roskildevej. I de følgende år fortsatte udbygningen med nye boligområder, skoler, daginstitutioner samt kultur- og fritidsfaciliteter.
Grønne byrum og fællesskaber
Stisystemer og bilfrie byrum
Albertslunds fysiske udformning er i høj grad resultatet af den samlede byplanlægning fra 1960'erne og 1970'erne. Boliger, institutioner, skoler, indkøb, grønne områder og trafik blev tænkt sammen, og store dele af byen blev udformet med lav bebyggelse, fællesarealer og en vidtgående adskillelse mellem biler og bløde trafikanter.
Et omfattende net af stier, tunneler og broer gør det muligt at bevæge sig mellem boligområder, skoler, institutioner, centrum og grønne områder uden at krydse de større bilveje i niveau. Trafiksepareringen blev dermed ikke blot et trafikprincip, men en grundlæggende del af byens karakter. Parker, fællesarealer og stier binder samtidig boligområderne sammen og fortsætter ud mod blandt andet Vestskoven og Store Vejleådal.
Centrum og Albertslund Syd
thumb|Albertslund Centrum.
Albertslund Syd blev opført 1963–1968 og blev et tidligt og omfattende eksempel på tæt-lavt boligbyggeri med lave række- og gårdhusbebyggelser. Området blev planlagt i tæt forbindelse med Albertslund Centrum og S-togsstationen, så boliger, station, butikker og offentlige funktioner hang sammen.
Albertslund Syd blev senere en markant reference for dansk efterkrigsbyggeri. Sammen med Galgebakken og Hyldespjældet er området udpeget som værdifuldt kulturmiljø på grund af byggeformen, trafiksystemet samt de grønne arealer og fælles rum mellem husene.
Albertslund rummer samtidig traditionelle villa- og parcelhuskvarterer, blandt andet i Albertslund Vest, og boligmassen er dermed mere varieret end de store almene bebyggelser, byen ofte forbindes med.
Galgebakken og Hyldespjældet thumb|Boligområdet Galgebakken.
I 1970'erne blev det tæt-lave byggeri videreudviklet. Galgebakken blev opført 1972–1974 ved Vestskoven, mens Hyldespjældet stod færdigt i 1976. Boliger, stræder, pladser og fællesarealer blev udformet med overgange mellem den private bolig og de fælles rum.
Begge boligområder er præget af beboerdemokrati og fælles funktioner. Fællesspisning, beboerhuse, værksteder og andre fælles aktiviteter er fortsat en del af livet i områderne. På Galgebakken førte blandt andet konflikter om husleje og byggeskader i 1970'erne til en omfattende beboerorganisering.
Fællesskabsorienterede boligformer findes også i nyere byggeri. I Herstedlund ligger Lange Eng, et beboerinitieret bofællesskab fra slutningen af 2000'erne med ejerboliger omkring et stort fælles gårdrum og fælleshus. Fællesspisning og fællesfaciliteter indgår i boligformen, der senere er blevet brugt i planlægningen af nye boligområder i Albertslund.
Byfornyelse En væsentlig del af byudviklingen i det 21. århundrede retter sig mod den eksisterende by. Store dele af den almene boligmasse fra 1960'erne og 1970'erne gennemgår omfattende renoveringer. I Albertslund Syd er rækkehusene eksempelvis renoveret i 2010'erne.
Renoveringerne tilpasser boligerne til nutidige krav til blandt andet energi og byggeteknik, samtidig med at de arkitektoniske og byplanmæssige kvaliteter søges bevaret.
Natur, klima og miljø Over 60 procent af Albertslund Kommunes areal består af skov og grønne områder. Den grønne profil strækker sig fra Vestskoven mod nord og vest gennem Store Vejleådal til Kongsholmparken og naturområderne mod syd. Betydelige dele er sikret gennem blandt andet fredskov, fredninger, naturbeskyttelse og Fingerplanens grønne kiler.
Vestskoven thumb|Herstedhøje i Vestskoven.
Vestskoven blev anlagt fra slutningen af 1960'erne som en del af hovedstadsområdets grønne kiler. Skoven består både af skovbevoksninger og åbne sletter, enge og græsarealer, hvor dele af det tidligere landbrugslandskab fortsat kan aflæses. Den moderne by og den store nye skov blev således i vid udstrækning skabt i samme periode.
I Vestskoven ligger Herstedhøje, der er opbygget af overskudsjord og fungerer som udsigtspunkt og rekreativt område. Ved højene ligger Naturcenter Herstedhøje. Skoven rummer desuden et varieret dyre- og fugleliv med blandt andet rådyr, ræv, grævling og hare samt rovfugle, trækfugle og vandfugle. Søerne giver desuden mulighed for lystfiskeri.
Store Vejleådal og de sydlige naturområder Mod syd fortsætter den grønne struktur gennem Store Vejleådal. Landskabet består af skov, enge, søer, vådområder og parkarealer. Kongsholmparken indgår i området, der længere mod syd hænger sammen med Vallensbæk Mose omkring Tueholm Sø og Vallensbæk Sø.
Områderne fungerer både som natur- og friluftsområder og som en del af vandhåndteringen langs Store Vejleå.
Natur og biodiversitet
Natur og grønne områder findes også mellem bebyggelserne. Parker, græsarealer, kanaler, gadekær og beplantede stiforbindelser er integreret i byplanen og forbinder boligområderne med de større naturområder.
Kommunens naturpleje omfatter blandt andet blomstrende enge, dødt ved og beplantning, der skal skabe flere levesteder for dyr og planter. Mindre områder som Birkelundparken, Hyldemarken og Biotopia bidrager til den grønne struktur inde i byen.
Kanaler, søer og regnvand Vand er et synligt element i Albertslunds byplan. Gennem Albertslund Syd løber en åben kanal, der blev anlagt sammen med bydelen i 1960'erne som en del af regnvandssystemet. Langs kanalen ligger Kanalgaden, og vandet indgår samtidig som et rekreativt element i centrum og boligområderne.
Kanalen og Kanalgaden er senere blevet renoveret med større kapacitet til regnvand. Vandet ledes videre gennem Vandhaverne til De Våde Enge i Kongsholmparken, hvor det tilbageholdes og frigives gradvist til Store Vejleå. Systemet forbinder dermed den oprindelige åbne regnvandshåndtering med nyere klimatilpasning.
Miljøprofil Albertslund har gennem flere årtier arbejdet systematisk med miljø- og klimaspørgsmål. Kommunen udgav i begyndelsen af 1990'erne et af landets første kommunale grønne regnskaber og arbejdede tidligt med Lokal Agenda 21. Senere er indsatsen udvidet til blandt andet energirenovering, klimatilpasning og biodiversitet.
Befolkningsudvikling Albertslunds befolkningsudvikling hænger tæt sammen med byens udbygning. Indbyggertallet voksede meget kraftigt under udbygningen i 1960'erne og 1970'erne og lå derefter forholdsvis stabilt gennem flere årtier.