Royal Air Force (RAF) er det Kongelige Britiske FlyvevåbenPolitikens Engelsk Dansk Ordbog L-Z, 1999, . Det blev dannet den 1. april 1918 som et resultat af den britiske generalstabs modvilje mod at stationere jagerfly rundt om London"By 1917, the Germans were setting the pace, by sending formations of twin-engined Gothas over London in daylight. This led to such a public outcry against the ineffectiveness of Britain's air defences, and the whole system of operating its military aircraft, that an Air Ministry was created to take control of the nation's war effort, and the original Royal Flying Corps and Royal Naval Air Service were combined to form the Royal Air Force on April 1st, 1918.":Aircraft of the RAF. Tysklands kejserlige flyvertropper havde siden 1917 bombet London med flermotorers bombefly (Gotha og Staaken Riesenflugzeug III), der var stationeret på flyvepladser i Belgien. I 1915 havde tyske zeppelinere bombet London og Paris, og selv om disse angreb var ineffektive, havde 60 briter mistet livet. Ønsket om hævn førte til oprettelse af RAF. I krigens sidste syv måneder nedkastede RAF's bombefly 550 tons bomber over Ruhr-distriktets flymotor-, sennepsgas-, granat- og kanonfabrikker. To dage før krigsafslutningen forhindrede vejret historiens første luftangreb på Berlin.
Royal Air Force er et konglomerat af hærens Royal Flying Corps og Royal Navys Royal Naval Air Service. I august 1914 havde RFC 63 fly fordelt på fire eskadriller og 2.000 ansatte. I 1914 producerede britiske fabrikker 211 fly. I november 1918 havde RAF 22.647 fly og 103 luftskibe, fordelt på 383 eskadriller. Blandt de 300.000 ansatte var 25.000 kvinder. I 1918 var produtionskapaciteten øget til 3.500 fly om måneden.
RAF var tæt på at blive nedlagt som følge af nedrustningen efter 1. verdenskrig, men Air Marshal Trenchard overbeviste politikerne om, at RAF-fly var billigere til at nedkæmpe oprør rundt omkring i øde bjerg- og ørkenområder i det Britiske Imperium end udstationerede regimenter"In 1922, Churchill had presented the RAF with an unprecedented challenge, by making it entirely responsible for keeping the peace in what is now Iraq. Throughout history, warlike tribes in the Middle East had fought fiercely among each other and against any intruders into their territory. To keep them in check by traditional methods, under postwar mandates, was proving far too costly. So the troops were removed, and their place was taken by six RAF squadrons. One operation of this kind, against the Mahsud tribes in Waziristan (Pakistan red.), checked their outrages within two months at the cost of two lives. A campaign on the ground against the same tribesmen, in 1919, had caused 1,329 casualties and achieved nothing.":Aircraft of the RAF.
Da RAF stod for al britisk militær flyvning, blev hangarskibsfly forsømt kraftigt. Briterne var de første til at angribe med fly stationeret på hangarskibe under 1. verdenskrighttp://www.fov.dk/arkiv/nyhedsbrev/2002/15/vidste%20du%20at%20zeppeliner.html syv Sopwith Camel fra HMS Furious angreb Luftschiffhafen Tondern.. Alligevel havde de kun biplaner om bord ved 2. verdenskrigs begyndelse. På det tidspunkt var hangarskibsflyene overført til Royal Navys flyvetjeneste Fleet Air Arm, men sammenlignet med USA og Japan var briterne sakket agterud.
Anden verdenskrig I 1936 blev den flyvende del af Storbritanniens luftforsvar samlet i Fighter Command, som havde høj prioritering og fik tilført mange ressourcer i kampen mod Luftwaffe. Under Slaget om England stod Fighter Commands 710 jagerfly over for Luftwaffes 1.089 jagerfly. Luftslaget kostede 498 RAF-piloter livet mod 1.887 nedskudte tyske jager- og bombefly. Winston Churchill udtalte bagefter: "Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget".
Datidens luftkrigsteoretikere mente, at krige kunne vindes med bombefly, og RAF's offensive kapacitet blev følgelig samlet i Bomber Command i 1936. Da Hitler havde opgivet at invadere England i 1941, svulmede Bomber Command, da det var Storbritanniens eneste mulighed for at spille på Nazitysklands banehalvdel. Bomber Command fløj 364.514 missioner, kastede 955.044 tons bomber og mistede 8.953 bombefly. Mere end hver anden (51 %) RAF-pilot mistede livet, svarende til 55.564 piloter, mens 12 % endte som krigsfanger. Cirka 2 % af de nedskudte piloter undgik tilfangetagelse. Cirka 3 % af piloterne blev hjemsendt som følge af skader, og 27 % gennemførte krigen uskadte. Canadiere udgjorde den største gruppe af ikke-briter i RAF, mens polakker var den største gruppe uden for de engelsktalende lande. Det vurderes, at blot 3-4 % af de nedkastede bomber ramte deres mål. Over 600.000 civile tyskere døde som følge af Bomber Commands tæppebombninger af de tyske byerRobin Neillands: "The Bomber War – Arthur Harris and the Allied bomber offensive 1939-1945", 2001, John Murray, , side 379. I Danmark nedkastede Bomber Command bl.a. søminer, våbencontainere og SOE-agenter.
I 1936 dannedes Coastal Command, der skulle sænke en eventuel tysk invasionsflåde. Under krigen stod Coastal Command for at beskytte konvojerne fra USA til Storbritannien mod angreb fra ubåde, når de var i nærheden af de britiske øer. Samtidig havde de til opgave at genere aksemagternes konvojer forbi Malta. Coastal Command var nedprioriteret under hele krigen og måtte operere med en blanding af forældede fly, amerikanske våbenhjælpsfly og tidligere civile flyvebåde. I starten var de bevæbnet med almindelige bomber, der for at detonere skulle ramme ubådene – først i 1941 begyndte man at bruge dybdebomber, der detonerede ved siden af ubådene.
I løbet af ørkenkrigen i Nordafrika samledes Commonwealth-flystyrker fra Middle East Command i Desert Air Force. Det udførte nærstøtte til ørkenrotterne, og da de Allierede invaderede Sicilien i 1943, blev 'ørkenflyvevåbnet' omdøbt til 1st Tactical Air Force efter amerikansk mønster. Det kæmpede sig sammen med USAAF 15th Air Force op gennem den italienske halvø. 1. TAF blev nedlagt i 1946.
I juni 1943 blev eskadriller fra Fighter Command og Bomber Command øremærket til D-dagen og samlet i 2nd Tactical Air Force i Sydengland. 2. TAF skulle nedslide de tyske tropper i Nordvestfrankrig. Efter invasionen anvendte det feltflyvepladser i de befriede områder. Efter 2. verdenskrig blev 2. TAF omdøbt til RAF Germany som en del af besættelsesstyrken i Vesttyskland.
I december 1943 blev de overlevende commonwealth-flystyrker fra Far East Command i Indien og Burma reorganiseret i 3rd Tactical Air Force til felttoget mod japanerne. Da krigen i Vesteuropa så ud til at afsluttes, fik 3. TAF overført tidsvarende enheder i 1944. Grundet afkolonisationen blev 3. TAF's sidste opgave at være besættelsesstyrke i Japan, inden enheden blev nedlagt i 1948.
Prosaiske opgaver i Storbritannien blev udført af Training Command (1936-1977), Transport Command (1943-1967) og Balloon Command (1938-1945) med spærreballoner. Under Slaget om England beskyttede 2.400 balloner Sydengland, men mange af dem blev skudt i stykker af Luftwaffe. I juni 1944 opstilledes 1.740 spærreballoner rundt om London, som fungerede så effektivt, at 279 af tyskernes V-1-raketvåben blev standset. En stor del af Balloon Commands folk var kvinder.
Ferry Command var et sammenrend af kvinder og gamle mænd (+ 30 år), der overførte kampfly fra fabrikkerne til eskadrillerne. Fra at være en sjældenhed, blev transatlantiske flyvninger rutine. Cirka 9.000 fly blev overført og omkring 100 forsvandt undervejs. Trædestenene Narsarsuaq på Grønland og Keflavik på Island blev anlagt, da de enmotorede fly havde for kort rækkevidde til at flyve non-stop over Atlanten.
I maj-juni 1941 udførte Luftwaffe operation Unternehmen Merkur og erobrede med faldskærmstropper Kreta, på trods af at briterne havde knækket Enigma og kendte Hitlers planer. Man havde troet, at jordpersonellet på RAF-basen Maleme kunne forsvare basen. Malemes flymekanikere, kontorister, kokke, mulddyrdrivere og brandfolk blev løbet over ende af de tyske elitesoldater – die grünen Teufel. Den 1. februar 1942 blev Royal Air Force Regiment dannet. De beskyttede RAF-baserne med nærforsvarsstyrker og 40 mm Bofors antiluftskyts.RAF-regiment deltog tillige i erobringen af Luftwaffe-baser på Vestfronten. I 1958 blev de udrustet med Bloodhound luftværnsmissiler, der senere blev erstattet af Rapier-missiler. Ved optræk til uroligheder sendes RAF Regiment-eskadriller af sted som de første. De sikrer internationale lufthavne, før transportfly med hærenheder ankommer. Dette er sket adskillige gange, når tidligere kolonier er blevet truet af deres stærke naboer eller oprørsgrupper.
Den Kolde Krig Jetlaurbær thumb|200px|Det britiske jagerfly Hawker Hunter. RAF deltog ikke med kampfly i Koreakrigen. Det gjorde til gengæld Royal Australian Air Force med Meteor F.8-jagerfly, RAF's frontlinjejagere. De lige-vingede Meteorer havde i lighed med de fleste andre af FN-styrkens fly ingen chancer mod de sovjetiskbyggede pil-vingede MiG-15. Det eneste fly, der kunne måle sig med MiG-15, var de amerikanske, pil-vingede North American F-86 Sabre. Da RAF-styrker udstationeret i Vesttyskland ville møde tusinder af MiG-15 fly i tilfælde af en 3. verdenskrig, skyndte man sig at anskaffe 428 Sabre F.4 i 1952 ligesom de andre NATO-lande. Mange briter følte, at det var flovt, at jetflyets vugge skulle købe udenlandske jetfly for at forsvare sig. I 1954 modtog man pil-vingede Hawker Hunter-jagerfly, og den britiske ære var reddet.
Terrorbalancen Et sovjetisk missilangreb på de britiske øer kunne opdages fem minutter før nedslaget. For at afskrække Kreml fra at angribe, oprettede RAF V-force. Der var tale om kernevåbenbestykkede, subsoniske jetbombefly, udstationeret på britiske baser på fire minutters varsel. Tre fabrikker blev bedt om forslag til bombeflyet, men det viste sig, at de tre forslag supplerede hinanden fint; Vickers Valiant var mindst avanceret, men var garanteret gennemførlig; Avro Vulcan havde den største rækkevidde; mens Handley Page Victor havde den største bombelast. Bomber Command opererede alle tre typer, og V-force navnet skyldtes de tre flynavnes begyndelsesbogstaver. I 1955 blev den første britiske atombombe, Blue Danube, kastet af et Valiant-bombefly over et australsk testområde. I 1957-58 kastede Valiant-bombefly brintbomber (Operation Grapple) i nærheden af Christmas Island i Stillehavet. V-styrken var udstyret med Blue Steel-missiler, der kunne affyres 90 kilometer fra målet. Nedskydningen af U-2-piloten Gary Powers over Sverdlovsk i 1960 overbeviste RAF om, at V-styrken skulle trænge ind i sovjetisk territorium under radarhøjden. Dette udsatte dog flyene for store påvirkninger, der betød, at skroget på flere Valiantfly revnede. I 1969 overtog Royal Navys atomubåde Storbritanniens atomafskrækkelse, og V-flyene blev ombygget til konventionelle bombefly, rekognosceringsfly og tankfly. V-bombeflyene blev brugt som konventionelle bombefly i Suez-krisen (Valiant), Malaysia (Victor) og Falklandskrigen (Vulcan) med ringe resultat. Fra 1958 til 1963 havde RAF opstillet 60 jordbaserede, amerikanskbyggede mellemdistancemissiler af typen PGM-17 Thor. Fra East Anglia kunne de nå den europæiske del af Rusland med 1,44 megaton sprænghoveder. Thor blev opgivet, da Royal Navys UGM-27 Polaris-missiler var mindre sårbare over for overraskelsesangreb.
Radarlaurbær