Det Classenske Fideicommis er en fond stiftet af generalmajor Johan Frederik Classen ved testamente af 28. januar 1789 med tilhørende kodicil af 23. marts 1792, hvorefter hans efterladte formue som "en bestandig samlet Fond" skal anvendes "til at danne nyttige Mennesker til Statens Bedste, til at understøtte og befordre Vindskibelighed og Arbejdsomhed i de nødvendigste Dele for Landets Vel og til at hjælpe og lindre Fattigdom og Elendighed". Det uddeler ca. to millioner kroner årligt.
thumb|Godset Corselitze på Falster har været ejet af Det Classenske Fideicommis siden 1792.
Den efterladte nettoformue blev gjort op til en million rigsdaler, og fonden rådede omkring 1916 over en rentebærende kapital på ca. tre millioner kroner (svarende til ca. 100 millioner kroner i 2005-priser). Den har fra sin begyndelse ejet godset Corselitze og Næsgaard Agerbrugsskole blev grundlagt i 1799. Godset Arresødal, som Classen havde ejet, blev købt af fonden i 1883 og indrettet til rekonvalescenthjem for kvinder (fra 1972 også for mænd) og virkede som sådan, indtil det i 1985 blev solgt. Bodil de Neergaard overdrog i 1947 godserne Fuglsang og Priorskov til fonden, men blev selv boende og stod for driften frem til hendes død i 1959.
Da der er tale om en fond og ikke et fideikommis i traditionel forstand (der begunstiger en familie) blev institutionen ikke berørt af lensafløsningen 1919.
I dag ejer og dyrker fonden 1.700 hektar agerjord og 2.634 hektar skovbrug fordelt på distrikterne Corselitze (1743 ha) og Fuglsang (891 ha).Skovbrug . Corselitze.dk. Hentet 5/102-140
I de testamentariske bestemmelser fastslås, efter forskellige legater til private og stiftelser, oprettelsen af en agerdyrkningsskole, udsættelsen af to årlige præmier gennem Videnskabernes Selskab samt offentlig benyttelse af testators bibliotek. Fra 1796 skete det sidstnævnte i en særlig biblioteksbygning i Amaliegade i København, Det Classenske Bibliotek, til det 1867 forenedes med Københavns Universitetsbibliotek.
Blandt fondens andre aktiviteter kan nævnes de 1866–1880 opførte arbejderboliger ved Godthaabsvej på Frederiksberg, De Classenske Boliger, det 1809 stiftede Litteraturselskab for Læger, der bl.a. udgav det medicinske tidsskrift Bibliotek for Læger, der stadig eksisterer, og Den Classenske Legatskole i København, som blev stiftet 1793 og begyndte undervisningen 1794. Legatskolen blev overdraget til Københavns Kommune i 1918.
Direktører Direktionen består af tre, sjældnere fire, direktører, hvoraf den adm. direktør er formand for direktionen. I perioder har der desuden været en "surnumerær direktør". 1796-1797 Andreas Peter Bernstorff, gehejmestatsminister (adm. direktør i hele perioden) 1796-1825 Peter Hersleb Classen den ældre, gehejmekonferensråd (adm. direktør fra 1797 til sin død) 1796-1802 Jacob Edvard Colbiørnsen, justitiarius 1797-1831 Ernst Schimmelmann, gehejmestatsminister 1802-1827 Frederik Julius Kaas, gehejmestatsminister 1812-1835 Michael Classen, gehejmelegationsråd (surnumerær direktør til 1834) 1818-1834 Frederik Julius Haxthausen, general (adm. direktør fra 1825) 1825-1886 Peter Hersleb Classen den yngre, gehejmekonferensråd (surnumerær direktør til 1827, derefter direktør, adm. direktør fra 1872) 1831-1844 Frantz Bülow, general 1834-1847 Henrik Moltke, højesteretsassessor (adm. direktør) 1834-1889 Frederik Vilhelm August Haxthausen, general, staldmester (surnumerær direktør til 1844, derefter adm. direktør til 1847) 1847-1889 Frederik Ferdinand Tillisch, gehejmekonferensråd, indenrigsminister (adm. direktør indtil 1872) 1847-1878 Erik Scheel, assessor 1878-1892 Otto Rosenørn-Lehn, udenrigsminister 1886-1906 Johannes Nellemann, finansminister (adm. direktør fra 1889) 1889-1896 C.A.F. Thomsen, general 1889-1897 Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig, greve 1896-1909 Hugo Egmont Hørring, konseilspræsident (adm. direktør fra 1906) 1897-1909 J.J. Bahnson, fhv. krigsminister, godsejer 1906-1921 Louis E. Wulff, departementschef (adm. direktør fra 1909) 1909-1923 William Ahlefeldt-Laurvig, greve, udenrigsminister 1909-1935 Jørgen H. Koch, præsident for Sø- og Handelsretten (adm. direktør fra 1921) 1921-1933 Viggo Aagesen, departementschef 1924-1949 Georg Wilhjelm, godsejer, hofjægermester 1933-1945 Johan Bülow, overpræsident (adm. direktør) 1935-1967 Aage Svendsen, departementschef (adm. direktør fra 1945) 1945-1957 Thomas Frølund, højesteretspræsident 1948-1974 Jens Juel, kammerherre og godsejer 1957-1980 Morten Olufsen, kgl. kabinetssekretær (adm. direktør fra 1967) 1970-1988 Poul Schmith, kammeradvokat (adm. direktør fra 1980) 1974-1994 Poul Christian Bertouch-Lehn, godsejer, hofjægermester 1980-2006 Hans Kardel, højesteretsdommer (adm. direktør fra 1988) 1994-2007 Jon Krabbe, godsejer, hofjægermester 1988-2012 Niels Eilschou Holm, kgl. kabinetssekretær (adm. direktør fra 2006) 2006-nu Jon Stokholm, højesteretsdommer 2007-2012 Michael Brockenhuus-Schack, godsejer, hofjægermester 2012-2020 Karoline Prien Kjeldsen, departementschef 2014-2022 Poul Schreiner Hansen, skovrider 2022-nu Jannik Houmann, agrarøkonomNy godsforvalter ved Det Classenske Fideicommis. Det Classenske Fideicommis. Hentet 1/9-2026
Litteratur Albert la Cour: Den Classenske Agerbrugsskole paa Næsgaard 1799-1849-1899, København: Det Schubotheske Forlag 1899. Digitaliseret udgave Harald Jørgensen og Fridlev Skruppeltrang: Det Classenske Fideicommis gennem 150 Aar, 1942. Erik Helmer Petersen: Godsdrift og Velgørenhed: Det Classenske Fideicommis 1942-92, 1992.
Ekstern henvisning Hjemmeside for godset Corselitze , ejet af Det Classenske Fideicommis Historie Noter
Kategori:Fonde fra Danmark Kategori:Etableret i 1789 Kategori:Stiftelser i Danmark