Københavns historie kan føres tilbage til omkring år 700, hvor der lå et mindre fiskerleje, hvor Københavns centrum nu er. Den skriftlige historie begynder, da Absalon i 1100-tallet byggede sin borg ved Havn. Byens beliggenhed kan økonomisk forklares med sildefiskeriet i Øresund og den dermed forbundne handel. Fra 1500-tallet blev byen Danmarks rigeste og mest betydningsfulde, bl.a. illustreret med etablering af Danmarks første universitet.danmarkshistorien.dk Om Københavns Universitet. Hentet 2022-09-26. Statussen som den mest betydningsfulde by er blevet fastholdt lige siden. Byen blev også Danmarks hovedstad, hvad der også medførte økonomisk aktivitet. I 1600-tallet skete en stor udbygning under Christian 4. med bl.a. Børsen og Rundetårn, han sørgede derudover også for at fordoble byens areal med bl.a. Nyboder og Christianshavn.

I 1800-tallet var København centrum for Den danske guldalder, som var en kulturel opblomstringstid med hovedfigurer som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Bertel Thorvaldsen.

I de første over 1.000 år var København omgivet af volde, der skulle bruges i forsvaret af byen. I løbet af 1800-tallet begyndte disse at blive umoderne, og de hindrede byens vækst. Da voldene blev nedbrudt i 1850'erne, skete der en enorm vækst, hvor der omkring år 1800 havde boet 100.000 indbyggere voksede dette til 500.000 omkring år 1900 og 1 mio. i 1950'erne. Denne vækst var kun mulig via en geografisk udvidelse og København udvidede sig kraftigt og opslugte en række omkringliggende landsbyer, som Valby og Gladsaxe, og byen dækker i dag en stor del af det nordøstlige Sjælland – et forhold, der kun delvis afspejles i den administrative opdeling. Efter en økonomisk nedgangstid i slutningen af det 20. århundrede har byen siden midten af 1990'erne oplevet økonomisk og kulturel fremgang med anlæggelsen af Københavns Metro og Ørestaden som et synligt vendepunkt. Byen står nu stærkere både nationalt og internationalt og er flere gange blevet kåret som en af de bedste byer at leve i.

Det oprindelige landskab thumb|Ådal]ene og bakkedragene i området der i dag er dækket af de centrale og nordlige dele af København ses her i 1766. Landskabet omkring København er opstået efter den seneste istid, som efterlod området som et fladt og lavtliggende morænelandskab med spredte bakkedrag, som ses ved f.eks. Valby og Brønshøj. Mod nord er det mere bakket med ådale, og mod syd fladere og mere sandet.

De centrale dele af København fordeler sig på tre højereliggende områder; det nuværende indre København, Valby/Frederiksberg og Nørrebro/Østerbro. Herimellem og udenom var der fugtige dalsænkninger, som i varierende grad har været gennemløbet af åer: Harrestrup Å i vest, som løber ud i Køge Bugt igennem den nuværende Damhussø, Rosbæk Å mod øst, som mundede ud ved Hellerup, og endelig er der de nuværende Søerne, som hovedsagelig blev afvandet gennem en sænkning mod syd ved Kalvebod Strand. Mellem Frederiksberg og Vanløse/Brønshøj gennemskæres landskabet af Grøndalen, hvor Ladegårdsåen nu løber.Danmarks Miljøundersøgelser om vandsystemet omkring København (s. 118-140) på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside - Læst 2022-09-27

Ud for kysten mellem Sjælland og det nordlige Amager lå flere holme, hvoraf den senere Slotsholmen var den største. De lave øer beskyttede farvandet mod bølger og gjorde det til et naturligt sted for en havn.

Der er fundet tegn på menneskelig aktivitet og bopladser i det område som i dag udgør København, som rækker ca. 8.000 år tilbage i historien.Stenalder fund kan forsinke amager strandpark på jyllands-posten.dk - Læst 3. marts 2018 Fra perioden omkring 3.000 f.Kr. findes en stendysse i det nuværende Gladsaxe.www.gladsaxelokalhistorie.dk Om stendysse i Gladsaxe. Hentet 2022-09-27

700-1043: Den første bydannelse

De ældste spor fra bydannelse i det område, der udgør kernen af København, er spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig tilbage til omkring år 700. Disse spor blev fundet i forbindelse med udgravningen til metrostationen ved Gammel Strand. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden.bl.a. om 1100-tallet ved Kongens nytorv. på cphmuseum.kk.dk - Hentet 2022-09-27. Lidt senere arkæologiske spor viser spor fra huse i et område, der i dag er omkranset af Mikkel Bryggers Gade, Vestergade, Gammeltorv/Nytorv, samt endelig af Løngangstræde som dengang var strandlinjen. Denne bebyggelse begynder lige før år 1100. Men man har også fundet samtidige spor efter matrikelskel, huse, en smedje, vejforløb mm. ved Kongens Nytorv, som viser, at der også må have været beboelse der allerede på det tidspunkt.

Udover spor af bygninger er der også fundet mange fiskerester, som fortæller, at byen havde en solid forplejningskilde i sildefiskeriet i Øresund, og selv tidlige fund antyder, at der har været handel forbundet med fiskeriet. Selve havnen lå sandsynligvis, hvor Vingårdstræde, lige syd for Skt. Nikolaj Kirke, ligger i dag.Kåre Lauring: Københavns Havn 1840-1940: som fotograferne så den - , - s.12 Om den første havn Herfra er gået en vej ind i landet langs Købmagergade-strækningen og en vej over mod landsbyen langs Strøget. Ud over fiskeriet har det også været en overfartshavn, som har skabt forbindelse med Skåne.

1043-1536: Middelalderen

Middelalderen i Danmark afgrænses af den periode, hvor den romersk-katolske kirke var den officielle kirke. Denne periode var præget af at skiftende konger, ledere og biskopper fra Danmark, Norge og Hanseforbundet ønskede kontrol over byen. Omkring slutningen af denne periode manifesterede København sig som hovedstad i det danske rige.Carsten Due-Nielsen, Karl-Erik Frandsen og Gunner Lind (red.): Konger og krige 700-1648, 2002 side 61

thumb|Ruinerne af Absalons borg med et bevaret parti af kridtstensringmuren i venstre side af billedet

thumb|København havde stort set samme udstrækning fra midten af 1100-tallet, hvor de første volde bygges, til 1600-tallet, hvor Københavns areal udvides mod øst fra det nuværende Gothersgade til Kastellet. Kortet viser København og voldene omkring år 1500.slks.dk Om Københavns volde. Hentet 2022-10-02. København omtales første gang i 1043 under navnet Havn (Hafnæ, senere latin Hafnia), da det i Knytlingasagaen berettedes, at Svend Estridsen var flyttet dertil, efter han var blevet slået af Magnus den Gode. I senere kilder bruges navnet Kaupmannahafn eller Saxos Portus Mercatorum, som begge betyder "købmændenes havn", hvorfra det nuværende navn stammer.www.eremit.dk Om Københavns navn. Hentet 2022-11-05.

Simultant med at byen og havnen voksede frem var der brug for beskyttelse for udefrakommende. Fra midten af 1100-tallet er der fundet spor efter en befæstning, der regnes for Københavns første. Befæstningen bestod i starten kun af en jordvold med en voldgrav foran. Ud fra de nuværende gadenavne startede befæstningen ved Rådhuspladsen, der på daværende tidspunkt lå ved vandkanten. Derfra løb befæstningen op langs Vester Voldgade for at dreje mod nordøst ved den nuværende Nørre Voldgade og dernæst mod sydøst langs Gothersgade For at slutte omkring krydset mellem Holmens Kanal og Niels Juels Gade hvor befæstningen mødte vandet igen. Dette omrids af byen fastholdes i store træk de næste 450 år frem til Christian 4.s udvidelser i 1600-tallet. Voldene har fra starten tre byporte mod vest, nord og øst, mod syd lå Slotsholmen, hvor der i samme periode bygges en borg. Portene var Vesterport, som lå omkring den nuværende Rådhusplads, Nørreport, der lå omkring den nuværende Nørreport Station og Østerport, der lå omkring det nuværende Kongens Nytorv.

I 1167 omtales Havn som vicus (landsby), efter 1171 som urbs (by).www.eremit.dk Kjøbenhavn i Middelalderen, kap. II. Læst 2022-09-27 1167 markerer også bygningen af den første borg i København, som gjorde at byen kunne blive en reel magtfaktor. Biskop Absalons etablering af borgen var muliggjort med et gavebrev fra 1157. I dette år skænkede Valdemar den Store København og flere omkringliggende landsbyer til sin fosterbroder biskop Absalon.Om Absalon og København. Hentet 2021-12-15 på kobenhavnshistorie.dkSlots- og Kulturstyrelsens side om Christiansborgs historie. på slks.dk - Hentet 2021-12-08 Det oprindelige gavebrev er gået tabt, men på Rigsarkivet ligger et stadfæstelsesbrev fra den daværende pave, Urban 3. udstedt den 21. oktober 1186. Stadfæstelsesbrevet bekræfter, at Havn med andre byer lægges under Roskilde bispestol, men er i Absalons personlige eje indtil hans død. Der fulgte et betydeligt tilliggende med, som bl.a. dækkede Valby, Brønshøj, Virum, Bagsværd, Tårnby og Nærum.Kjøbenhavn i Middelalderen 1.3 på eremit.dk - Læst 2021-12-04 Udover borgen sørgede Absalon også for at bygge Vor Frue Kirke, som han kunne indvie omkring år 1200. Byggeriet af kirken udenfor den oprindelige landsby gav afsæt til en voldsom vækst i byen.Kronik: 'Nyt om Københavns arkæologi' 1992. Bl.a. om udvidelsen i 1200-tallet. Hentet 2021-12-18 på kobenhavnshistorie.dk Byens størrelse og kristendommens styrke understreges også af, at der allerede i 1200-tallet var fire kirker i København, (Vor Frue, Skt. Peder (nu Skt. Petri), Sankt Clemenswww.tv2lorry.dk Om Københavns ældste kirke og Skt Clemens. Hentet 2021-12-18 og Skt. Nikolai) samt to klostre (Gråbrødreklostret (1238), og Helligåndshuset (1296)).

Med byens voksende betydning voksede også ønsket om at besidde den. Det 13. århundrede var en urolig tid i dansk historie, hvilket kom til udtryk i skiftende bispers og kongers indædte kamp om retten til byen. I 1245 satte Erik Plovpenning sig i besiddelse af København, hvilket medførte dens ødelæggelse af lübeckerne i 1248. Nogle år senere, i 1251, tvang biskop Jacob Erlandsen den pressede kong Abel til at overgive ham byen, og denne biskop gav i 1254 byen dens første stadsret (lovgivning gældende for byen). Stadsretten knyttede dog blot borgerne nærmere til biskoppen.Kjøbenhavn i Middelalderen 2.1 på eremit.dk - Læst 3. marts 2018Om København i Vikingetid og middelalder på byhistorie.inet-designer.dk - Læst 3. marts 2018 På biskoppens vegne styres København, (som nu er nu blandt de fire største byer på Sjælland, efter Roskilde, Næstved og Kalundborg), af en foged og bl.a. nogle borgere.kobenhavnshistorie.dk Om styret i 1254. Hentet 2022-09-24 Fra 1274 består styret af fire rådmænd, og i 1350 nævnes for første gang en borgmester for byen.kobenhavnshistorie.dk Om byens første borgmester. Hentet 2022-09-24.

De urolige tider fortsatte i Danmark og Norden og i 1259 under kamp mellem kongen og præsteskabet indtoges og plyndredes København af biskoppens allierede, fyrst Jaromar 2. af Rügen.www.kbhguide.dk Hentet 2021-12-08 Om Jarmers tårnOm Jarmers tårn. Hentet 2021-12-15 på kobenhavnshistorie.dk Urolighederne fortsætter og Erik Klipping blev myrdet i 1286 i Finderup lade, og de dømte stormænd flygtede til Norge, hvor den norske konge Erik Præstehader ydede dem beskyttelse. I 1289 drog Erik Præstehaders flåde hærgende gennem Danmark og lagde sig også udenfor København, men flåden angreb dog ikke. Efter den overståede belejring lovede byens borgere biskoppen at forbedre byens befæstning og fik tilstået en udvidet stadsret.Om Erik Præstehader og byens nye stadsret 1289. Hentet 2021-12-18 på kobenhavnshistorie.dk En ny stadsret 1294 fra fastslog øgede borgernes afhængighed af biskoppen, og da de tidligere samme år havde forsøgt et oprør i tiltro til, at kongen ville hjælpe, måtte de føje sig og blev 1296 biskoppens arvefæstere, hvor de før havde været selvejende.Københavns love; Om den nye stadsret 1294 og oprør mod bispen 1295 på roskildehistorie.dk - Læst 3. marts 2018

thumb|left|Christoffer af Bayern, som i 1443 gjorde København til kongens residens.