En konkurs er en retlig behandling af en insolvent persons aktiver og gæld.konkurs på denstoredanske.dk I konkursmæssig sammenhæng betyder insolvens, at den insolvente ikke kan betale gældens ydelser, efterhånden som de forfalder.insolvens på lex.dk Insolvens er en betingelse for, at en person kan erklæres konkurs, jf. konkursloven (KL) § 17.Skyldnerens insolvens på skat.dk

Konkursbehandlingen Ved konkursens start overgår alle aktiverne til et konkursbo, hvor en bobestyrer (kurator) passer på dem frem til afklaringen af, hvilke kreditorer skal have hvor meget. Herved undgås, at de enkelte kreditorer konkurrerer om at komme først til de enkelte aktiver.

Det er personens samlede aktiver der indgår i konkursboet. Aktiver som er afstået i en periode op til konkursen vil også kunne inddrages, idet visse dispositioner kan omstødes. Undtaget for fysiske personer er dog aktiver, der er nødvendige for et opretholde det beskedne hjem, efter reglerne i retsplejeloven § 509.trangsbeneficium på lex.dk Derudover er der undtagelser som f.eks. båndlagt arv.

Udlodning Ved en konkurs opdeles kreditorerne i grupper prioriteret efter kravenes art og tidspunktet for deres stiftelse. De lavere prioriterede kreditorgrupper tildeles først dividende når de højere prioriterede gruppers krav er fuldt indfriet. I den sidste gruppe tilgodeses kreditorerne forholdsmæssigt. Ikke dækkede kreditorer bevarer deres tilgodehavende overfor den konkursramte efter konkursens afslutning.

Se også

Konkursret Konkursrytteri

Litteratur Peter Møgelvang-Hansen & Jakob Juul-Sandberg (2022): Kreditorforfølgning – materiel foged- og konkursret. 9. udgave. Karnov Group. Christine Marie Andersson m.fl. (2013): Kompendium i Konkursret & rekonstruktion af insolvente virksomheder. Kompendieforlaget Aspiri.

Videre læsning Anders Ørgaard (2022): Konkursret. 13. udgave. Djøf Forlag. Jens Paulsen (2010): Insolvensret – konkurs. Thomson Reuters.

Eksterne henvisninger Bekendtgørelse af konkursloven Bekendtgørelse af retsplejeloven Inger Dübeck: "Aktieselskaber i krise" (Historisk Tidsskrift, 15. række, Bind 5; 1990) John T. Lauridsen: "Fra »spekulation« til konkurs. En studie i Poul Klingenbergs økonomiske kollaps" (Historie/Jyske Samlinger, Bind 1999; 1999)

Noter

Referencer

Kategori:Insolvensret Kategori:Jura Kategori:Retsvidenskab Kategori:Juridiske begreber