thumb|Sortbrun glimmerler med grønne sandslirer og små lyse glimmerkorn, fra Fredericia. Glimmerler (på tysk GlimmertonGlimmerton, på mineralienatlas.de, på engelsk mica clayJohannes Bruns (1988): Vertical Spreading of Pollutants in Glimmerton, artikel i Contaminated Soil 1988, s. 59-61) er en samlebetegnelse for forskellige lerarter, som er aflejret i det jyske og nordtyske område i den yngre del af Oligocæn, samt det meste af Miocæn. Navnet henviser til lerenes iøjnefaldende indhold af små korn af glimmermineralet muskovit,Glimmerler, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon se foto. Lerene er som regel siltholdige og ofte finsandede; de er mørkfarvede af organisk stof (lignit), undertiden med grønlig tone efter mineralet glaukonit. I det danske område er det oligocæne glimmerler aflejret i havet, mens der fra Miocæn kendes både hav- og ferskvandsaflejringer af glimmerler.glimmerler, artikel af Gunnar Larsen i Den Store Danske på lex.dk, hentet 6. september 2023 I Hamborg-området når lag af glimmerler en tykkelse op omkring 100 m, mens de i det jyske område er noget tyndere.H. Wienberg Rasmussen (1968): Danmarks geologi. Gjellerup, side 72-75

Betegnelsen glimmerler søges undgået i nyere dansk geologisk litteratur, da den opfattes som upræcis,Claus Heilmann-Clausen og Finn Surlyk (2006): Koralrev og lerhav. S. 181-226 i: Gunnar Larsen (red.): Naturen i Danmark. Geologien. Gyldendal, s. 225 men er stadig udbredt inden for ingeniørgeologi og geoteknik.

Dannelse og forekomst Lagene af glimmerler blev aflejret i et hav som dækkede de sydlige dele af det jyske område, mens der mod nord lå et lavtliggende landområde gennemsat af floder fra de norske fjelde. Det nordvest-sydøst orienterede kystområde var, i stil med Jyllands nuværende vestkyst, præget af sandbarrer, eller klitter, med bagvedliggende laguner, hvori blev aflejret brakvands- eller ferskvandsler, som er mørkfarvet pga et stort organisk indhold.Ib Marcussen og Troels V. Østergaard (2003): Danmarks geologiske seværdigheder. Politikens Forlag, , s. 95 Som følge af ændringer i havniveau gennem Miocæn flyttede kystområdet sig snart mod nord, snart mod syd, og lagserien et givet sted består derfor gerne af vekslende lag af marint glimmerler, barrieresand og brakvands-/ferskvandsglimmerler, stedvis med indslag af brunkul.

Dele af glimmerlerslagene er blevet borteroderet af Kvartærtidens gletsjere, men glimmerler forekommer mange steder på de centrale og sydlige dele af Jyske Halvø, i både Danmark og Tyskland. I bogserien Geologisk Set er angivet en række danske lokaliteter, hvor leret kan besigtiges, bl.a. Gram Lergrav.

Anvendelse Det miocæne glimmerler er i Danmark tidligere i Vestjylland blevet brugt til fremstilling af jydepotter, samt til teglfremstilling.Gunnar Larsen og Finn Surlyk: Råstoffer: mineraler, energi og vand, s. 439-484 (specielt side 454) i Gunnar Larsen (red., 2006): Naturen i Danmark. Geologien, Gyldendal, 549 sider,

I Nordtyskland blev der ligeledes tidligere udvundet glimmerler til teglfremstilling, ofte fra små lokale forekomster. Glimmerler er impermeabel, eller vandstandsende, og er derfor også brugt som membran i bunden af regnvandsbassiner og opfyldninger.

Litteratur

Henrik Madsen og Kai Ingemann Schnetler (2023): Glimmerler og krabbeboller. Mors Museum, 144 sider, ISBN ??

Referencer

Eksterne henvisninger Gram Lergrav, under Museum Sønderjylland

Kategori:Danmarks geologi Kategori:Sedimentære bjergarter Kategori:Danmarks bjergarter Kategori:Ler