Henriette Louise Augusta Jørgensen (født 16. marts 1853 i København, død 24. juni 1924 i North Carolina, USA) var en dansk sangerinde og kvinderetsforkæmper.

Liv Hun var datter af Andreas Jørgen Jørgensen og Maren Marie Bjergsted.

Medlem af Socialistisk Internationale (1871) og formandinde for den kvindelige sektion af Socialistisk Internationale som hun var medinitiativtager til. Oprettelsen af kvindesektionen skete i året 1872. Henning Grelle, (2023). "Den frie kvindelige Forening - Historien om den første socialistiske kvindeforening i Danmark 1873 til 1882."

Augusta Jørgensen var sangerinde og ernærede sig ved klaverundervisning. Sammen med sin bror, tekstforfatter og journalist ved Socialisten, Alfred Jørgensen, optrådte hun med sine musikalske talenter ved socialistiske politiske sammenkomster.Pia Fris Laneth, 1915 - Da kvinder og tyende blev borgere

Hun stod bag fremførelsen af monologen "Murernes Skrue", fremsagt til aftenunderholdningen i Murersangforeningen "Konstantia" på Føniks i København, 1. maj 1872. Monologen omhandler murerstrejken, der blev anledning til Slaget på Fælleden.Bertolt, Oluf. Pionerer : Mændene fra Halfjerdsernes Arbejderbevægelse. Fremad, 1938. S. 114

I efteråret 1871 havde hun meldt sig ind i den danske afdeling af Socialistisk Internationale, hvor hun blev formand for kvindesektionen. Herfra skrev hun til Marx i London, som allerede på det tidspunkt støttede oprettelsen af kvindesektioner i den internationale bevægelse. I brevet beder hun Marx om hjælp til opbygning af foreningen og kontakter til andre kvindeorganisationer i England og USA.

I sit brev formulerede hun sin beslutning klart:“Trods al den modstand, jeg vil møde, og med fare for at ødelægge min private stilling, har jeg besluttet at danne en forening til kvindefrigørelsens og på samme tid socialismens fremme.”Det vides ikke, om hun nogensinde fik svar.

Augusta Jørgensen turnerede i sommeren 1872 rundt i København og Skåne med foredraget Kvindesagen socialt betragtet. Hun var da blot 19 år gammel.

Augusta opsøger omkring 1872 Georg Brandes, med hvem hun i årene fremefter har en personlig relation.

Ægteskab Senest i starten af 1876 indleder hun et forhold til Louis Pio, der i 1875 er blevet løsladt efter et fængselsophold. I 1876 får de datteren Sylvia Pio, og året efter rejser de til USA, hvor de bliver gift i 1878.Rasmussen, Anders Bo, Pio – Flugten til Amerika. En historie om revolution og retfærdighed på tærsklen til det 20. århundrede, Lindhardt og Ringhof, 2023 De fik yderligere to børn, Herbert (1879) og James Percival (1881)

Referencer

Litteratur

Kronik i Politikken af Jens Engberg fra 28. februar 2005 - https://politiken.dk/debat/kroniken/art4882759/En-fjerdedel-forelsket Lars K. Christensen, Søren Kolstrup og Anette Eklund Hansen - Arbejdernes historie i Danmark 1800-2000 nævnt på side 37. Louis Touscher – en omstridt pioner - Nr. 1 (2019): Arbejderhistorie af Morten Thing - https://tidsskrift.dk/arbejderhistorie/article/view/143984/187513

Eksterne henvisninger

Kategori:Kvinderetsforkæmpere fra Danmark