Ribe (tysk: Ripen) er en by i Sydvestjylland med , der hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark. Ribe er Danmarks ældste by og fejrede sit 1300 års jubilæum i 2010. Byen ligger i et marskområde og har gennem historien været præget af oversvømmelser, da Ribe Å slynger sig gennem byen ad flere grene, før den gennem Kammerslusen når Vadehavet.
Ribe var allerede en handelsplads under vikingetiden i begyndelsen af 700-tallet. Der blev bygget en kirke her i slutningen af 800-tallet - den tredjeældste kirke i Skandinavien - og i 948 kom der et bispesæde. Byen blev vigtig både for kirken og som handelscentrum og var i middelalderen blandt landets største byer. Da Ribe Å blev ufarbar for skibe i slutningen af 1600-tallet, gik det dog stærkt tilbage, og med Esbjergs grundlæggelse i 1868 blev byens industri også udfordret. I dag rejser tusindvis af turister fra hele verden hvert år til byen for at opleve den gamle købstads atmosfære. Ribe Katedralskole har en poetisk tilknytning til den skolestue, der fandtes ved domkapitlet i 1145, og Ribe Domkirke står som et monumentalt centrum i det rige turistmiljø blandt restaurerede gademiljøer og flere museer, herunder to som beskæftiger sig med vikingetiden.
Historie Arkæologen Morten Søvsø forbinder navnet med det latinske ripa, der betyder flodbred. Ribes indbyggere kaldes ripensere.
To store udgravninger i 1973-1975 og 2008-2012 har understreget den frisiske indflydelse i Ribes tidlige historie.
I 2018 blev der ved Damhus syd for Ribe fundet en møntskat med 262 nyslåede mønter fra 800-tallet. De efterfølgende detektorafsøgninger og udgravninger på stedet viste, at mønterne måtte stamme fra en samlet deponering, der har været gravet ned i et ubebygget område, hvor der ikke var spor af anden menneskelig aktivitet. Arkæologerne formoder, at mønterne har været givet som et offer til guderne, og derfor har det ikke været meningen, at mønterne skulle hentes op igen.https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vikingernes-soelvskatte/damhusskatten/
Vikingetiden Ribe anses for Danmarks ældste by (videnskab.dk); ; med en historie, der strækker sig tilbage til mellem 704 og 710, hvor der lå en handelsplads på stedet - den nær eksakte datering skyldes en dendrokronologisk undersøgelse af tømmer i et brøndanlæg. Placeringen var god til handel, da der var adgang til havet via Ribe Å, og der kunne rejses over land både mod nord og syd og til den jyske østkyst. Også nævneværdigt er handlen med mennesker - olddansk træl; slaver. Der er ikke fundet spor efter handlen med trælle, som typisk kun levner få spor i det arkæologiske materiale, så det er et vanskeligt tema. ; se evt. Jordundersøgelser har vist spor efter store mængder husdyrgødning, og analysen af "frø, frugter og andre makrofossiler" indikerer også en lokal agerdyrkning., citat herfra ; se også Det arkæologiske fundmateriale består for det meste af keramikskår, hornsplinter og glasstykker. En del keramik er fortolket som støbeforme til kobbergenstande, blandt andet bæltespænder, mens horn og glas tyder på en produktion af hornkamme og glasperler, der er kendte handelsvarer på den tid. Hundredevis af vævevægte - sådanne der bruges i en opstadsvæv - og forekomsten af knogler efter får tyder på, at der har været en tekstilproduktion på stedet. Der er også fundet et stort antal ravstykker, mest uforarbejdet, men mængden tolkes som tegn på forarbejdelsen af ravsmykker. Slaggerester fra jernsmedning, og 117 hvæssesten, heraf 17 fra Eidsborg, fuldender billedet af den sammensatte produktionsvirksomhed, der nok har haft sin livligste fase omkring midten af 700-tallet. ; se også Endelig har fundet af i alt 218 mønter af typen sceatta og deres stratigrafiske placering ført til formodningen om tilstedeværelsen af en eller anden slags kontrol af møntfoden. Hos Claus Feveile tænkes denne kontrol at være hos den danske konge, mens blandt andre Kirsten Bendixen synes mere forbeholden., med ref. til Feveile "Ribe studier" (Aarhus 2006); se også ; forbeholden: ;
Ligesom i Dorestad er sporene efter den tidlige handelsplads fundet langs vandbredden og de repræsenterer formentlig handelsboder. Boderne lå langs åens nordvestlige bred, i en henved 400 meter lang og relativt smal strimmel, og tæt vest herfor lå en stor gravplads. Såvel anlægskonstruktion, møntfund og Mainzer-vintønder brugt som brøndindsats viser en sammenhæng med handelstederne ved Rhinen og Elben's flodmundinger, langs kysten mod England samt den sydengelske vestkyst. ;
En 'rigtig', eller altså skriftlig historisk sammenhæng viser sig i Vita Anskarii, skrevet mod slutningen af 800-tallet.Vita Anskarii som historisk kilde: ; Her nævnes bynavnet i kapitel 32 () hvor det berettes om kongen Horik, der netop har genvundet kontrollen over Slesvig (, en af flere stavemåder) og nu også er villig til at lade en kirke bygge i Ribe. Hændelsen hvor Hovi fordrives fra Slesvig finder sted omkring årene 853-855. Vidnesbyrd om at der faktisk blev bygget en kirke bringer historien tilbage til de arkæologiske resultater. Den kristne gravplads i Ribe kom til syne i forbindelse med udgravningerne i 2008-2012, på den sydøstlige side af åen, og sandsynliggør der har været en kirke mod 800-tallets slutning, måske endda på det sted hvor domkirken har sin plads i dag. Følger man den skriftlige kilde - altså "Vita Anskarii" - som ledetråd bliver kirken i Ribe til Skandivaniens tredjeældste, næst efter kirkerne i Slesvig og Birka.
thumb|left|Rekonstruktion af langhus. I 948, ved en kirkesamling i Ingelheim, omtales de tre bisper i Ribe, Aarhus, og i Slesvig, så at Ribe nu må være bispesæde, et par årtier før Jellingstenene blev rejst. ; En tidlig fortælling om de tre bisper findes i Adam af Bremens "Adversos Paganos" (ca. 1060), og historien om de tre bisper har nærmest altid været en del af den danske historieskrivning (omend skrevet på latin) - fra Saxo's "Gesta Danorum" (ca. 1200) og Petrus Olai's "Chronica Regnum Danorum" (ca. 1550), med henv. til Langebek (1772), SRD vol.I s.116 til den nyere tids dansksprogede kirkehistorie, ved Helvegs "Den Danske Kirkes Historie" (1862).
Med bispedømmet kom det første privilegie, givet af den tyske kejser Otto i slutningen af 900-tallet og bekræftet i samme århundrede (år 965 og år 988). Privilegiet omfattede toldfrihed for de danske bispesæder ( ~ kirkerne) der lå til ærkebispesædet i Bremen og - mere uklart - såvel ikke-gejstlige; de lægmænd der havde deres bestalling på bispegodset. Ribebispens ret til halvdelen af kongens indtægter i Ribe siges i traditionen at være fra nogenlunde samme tid, og givet af Knud den Store - et skriftligt vidnesbyrd herom mangler, men at ribebispen har den ret bliver i det følgende århundrede bekræftet.se med forbehold ; sml. Ifølge "Ribe Bispekrønike" havde biskoppen Odinkar forinden fået pavens løfte "at Ribe Bispestol skulde blive Arvelig i hans Familie", men at bispestolen faktisk gik i arv er ikke bekræftet. Af de første bisper er der flere der kommer fra nordsøkysten i den saksiske region, udover Leofdag også Val og Oddo og senerehen, i 1100-tallet, Helias.
Middelalderen
Ifølge "Ribe Bispekrønike" var det biskop Thure der var bygherre for den første stenkirke, i begyndelsen af 1100-tallet. Ribe Domkirke kom til at få en indviklet bygningshistorie, der også blev præget af bygningens vedligeholdelse. År 1176, igen ifølge bispekrøniken, blev stenkirken så slemt hærget af brand at det nødvendiggjorde en genopbygning, og i 1200-tallet fulgte endnu en brandhærgning. Det vides om biskop Thure han havde ledsaget Magnus den Stærke, og kong Niels år 1134 i slaget ved Fodevig, hvor han måtte lade livet sammen med fire andre biskopper.kinch 16 ; Sigende for datidens usikre tilstande, og den deraf følgende uigennemskuelighed, er at Magnus samme år var blevet kronet til konge af kejser Lothar, tre år efter at have dræbt dennes lensmand, Knud Lavard.kinch 16 Lothar & Lavard: Erik Emune sejrherren ved Fodevig, gravlægges år 1137 i domkirken.
Hvor Kinch har set biskop Helias, eller Elias, stiftede domkapitlet i Ribe år 1145 så synes den sag mindre klar ifølge Nielsen, der betegner Helias' brev som indstiftelsen af domkapitlets skole. ; ; ligesådan I gængs forstand har der været kanniker i Ribe omkring år 1200, og altså et domkapitel. Helias' brev er det eneste bevarede dokument for oprettelsen af et domkapitel; i parentes bemærket er der kendskab til de tre tidligste bispesæder, Slesvig, Ribe og Aarhus, får deres kapitler senere end bispesæderne i Lund, Dalby, Roskilde, Viborg, Vestervig samt Odense. Biskop og kannik havde gods som måtte forvaltes og domkapitlet var den katolske kirkes regelskrevne organisationsform til det formål, ; herunder hørte også vedligeholdelsen af kirkens bygninger og såvel planlægningen og varetagelsen af kirkens liturgiske opgaver. Kinch sammenligner meget forklarende til den måde et kloster fungerede,(klosterliv) men fra beretningen i "Ribe Bispekrønike" står det alligevel klart ribekannikerne skønnede en mere verdslig levemåde end bispen. Striden mellem bisp og kannik fik en delvis afrunding først ved ærkebispens mellemkomst og nogen tid efter år 1171 fik kannikerne angiveligt kongens samtykke til at de selv kunne vælge bispen, omend det ikke kunne forhindre pavens bud, da denne indsatte biskop Omer, omkring 1184. På den anden side synes biskop Omer at have været lydhør for kannikernes ønsker.
Regnskab og arkiv for Ribe domkapitel er bevaret i den tekst der går under navnet "Ribe Oldemoder", som også er en vigtig historisk kilde. Regnskabet påbegyndtes i slutningen af 1200-tallet og er bevaret til den dag i dag. Det tidligste (skriftlige) vidnesbyrd om en kongelig afgift i det danske kongedømme, fritagelsen for ledingsfærd mod betaling, det som kaldes kværsæde, findes netop som første indtegnelse under "Privilegier for kapitlet og kannikerne" - Priuilegia pro capitulo et canonicis. ; latin
Kongen Svend Grathe indrømmer her Ribe kirkes lægmænd, "både i Byen og på Landet" - colonis tam urbicolis - at de ikke skylder hverken deltagelse i krigsfærd eller kværsæde-afgift.Citat , latin Ifølge Kinch - omend formuleringen er lidt uklar - peger bestemmelsen tilbage på kejser Ottos privilegie der ligeledes indrømmede kirkens lægmænd en afgiftsfritagelse. I samme skrivelse fik bispen retten til "Halvdelen af alle de kongelige Indtægter af Ribe By" og bispens privilegie bekræftes atter engang af Knud d. 6. i 1196 men optegnes nu under afsnittet "Privilegier for biskoppen" - Priuilegia pro episcopo. ; latin Kildeteksterne er summarisk beskrevet i indholdsfortegnelsen til Nielsens udgave af "Ribe Oldemoder".
Da englænderen Radulf blev kongens kansler år 1161 kom kapitlet til at stå i nær kontakt til kongehuset idet han efter kansler-tjenesten blev biskop i Ribe - Radulf er den første der vides at have været kongens kansler. ; se også
Riberhus borg blev bygget i 1100-tallet - den skriftlige dokumentation for borgens benyttelse synes at være noget senere, fra 1340, og mere indirekte også fra år 1247. Hertil kommer de gamle folkeviser der fortæller om konger, dronninger og lensmænd i Ribe og på Riberhus, der må siges at bekræfte Ribe som et ofte benyttet opholdssted for kongen. Saxo beretter Magnus den Stærke blev gift med Richiza år 1127 - datter af den vendiske fyrst Boleslaw - og Saxo bemærker brylluppet skulle holdes i Ribe fordi der var en rigdom på varer at finde der. ; Boleslaw: Valdemarerne Erik Plovpenning, Abel af Danmark og Christoffer 1. har rimeligtvis ofte boet på Riberhus borg.Valdemarerne: