Danmarksturneringen 1968 var den 55. sæson om Danmarksmesterskabet i fodbold for herrer organiseret af DBU. KB fra København blev mester for 13. gang, og første gang i 15 år.

Før sidste spillerunde kunne fire klubber vinde mesterskabet, idet Esbjerg fB, Frem, KB og oprykkerne B 1913 alle havde 27 point. KB blev mestre med sejr i den sidste kamp på udebane mod AaB, da Bent Christensen scorede det afgørende mål til 2-1 med 16 minutter igen. Dermed tog KB førstepladsen fra Esbjerg fB på bedre målkvotient

De firedobbelte mestre, AGF, rykkede ud efter 15 sæsoner i træk i den bedste række. Klubben tabte sine sidste ti kampe i træk.

Odense var for første gang repræsenteret af tre hold: B 1909, B 1913 og OB. OB rykkede dog ud.

Sæsonen var den første i Danmarksturneringen, hvor det var tilladt at skifte en spiller ud undervejs i kampene.

Stillingen

Kvalifikation til Inter Cities Fairs Cup KBU og FBU havde tilmeldt sig den europæiske klubturnering Inter-Cities Fairs Cup 1968-69, på dansk kaldet Messebyturneringen. Bedst placerede københavnske klub og bedst placerede fynske klub efter første halvdel af sæsonen (Forårsturneringen) kvalificerede sig.

KØBENHAVN KB kvalificerede sig og skulle i første runde møde Lokomotive Leipzig fra Østtyskland. KB trak sig dog fra turneringen, idet Dansk Idrætsforbund nedlagde forbud mod, at danske sportsfolk havde sportsligt samarbejde med lande, der havde deltaget i invasionen af Tjekkoslovakiet.

FYN

Kilder

Kategori:Fodboldturneringer i Danmark