thumb|Tyveri af kunstskatte fra Monte Cassino / Spoleto i Rom af soldater fra "Hermann Göring"-divisionen. Soldater, der holder et maleri af Giovanni Paolo Pannini. thumb|Giovanni Paolo Pannini, Carlo III di Borbone visiting the Pope Benedetto XIV in the coffee-house of the Quirinale, Rome, 1746 Nazistisk plyndring (tysk: Raubkunst) var organiseret tyveri af malerier og andre genstande, som skete som et resultat af den organiserede plyndring af europæiske lande under Nazipartiets tid i Tyskland.
Jødisk ejendom blev plyndret begyndende i 1933 i Tyskland og var en vigtig del af Holocaust. Nazister plyndrede også besatte lande, nogle gange med direkte beslaglæggelser, og nogle gange under dække af at beskytte kunst gennem Kunstschutz-enheder. Ud over guld, sølv og valuta blev der stjålet kulturgenstande af stor betydning, herunder malerier, keramik, bøger og religiøse skatte.
Mange af de kunstværker, der blev plyndret af nazisterne, blev fundet af de allieredes program for monumenter, kunst og arkiver (MFAA, også kendt som Monuments Men), efter krigen; men mange af dem er stadig savnet eller blev returneret til lande, men ikke til deres oprindelige ejere. En international indsats for at identificere nazistisk plyndring, som stadig ikke er redegjort for, er i gang med det ultimative mål at returnere genstandene til deres retmæssige ejere, deres familier eller deres respektive lande.
Baggrund Adolf Hitler, en mislykket kunstner, der nægtedes adgang til Akademie der bildenden Künste Wien,historienet.dk hentet 7. marts 2024 opfattede sig selv som en kender af kunsten,www.kristeligt-dagblad.dk hentet 7. marts 2024 og i Mein Kampf angreb han voldsomt moderne kunst som degenereret. Han betragtede kubisme, futurisme og dadaisme som produkter af et dekadent samfund fra det 20. århundrede.tidsskrift.dk hentet 7. marts 2024 Da Hitler blev kansler i Tyskland i 1933, håndhævede han sin æstetik. Nazisterne foretrak klassiske portrætter og landskaber af gamle mestre, især dem af germansk oprindelse. Moderne kunst blev kaldt degenereret kunst af Det Tredje Rige. Al sådan kunst fundet i Tysklands statsmuseer blev solgt eller ødelagt. Med de indsamlede midler var Führerens mål at etablere et europæisk kunstmuseum i Linz. Andre nazistiske dignitærer som rigsmarschall Hermann Göring og udenrigsminister Joachim von Ribbentrop benyttede sig også af tyske militære erobringer til at vokse deres private kunstsamlinger.
Plyndring af jøder Den systematiske bortførelse af det jødiske folk og overførslen af deres hjem, virksomheder, kunstværker, finansielle aktiver, musikinstrumenter, bøger og endda boliginventar til riget var en integreret del af Holocaust. I hvert land kontrolleret af nazister blev jøder frataget deres aktiver gennem en bred vifte af mekanismer og nazistiske plyndringsorganisationer.
Salg af kunst konfiskeret fra tyske museer og offentlig brænding af kunst I 1937-1938 fjernede Hitler og Göring 16.000 malerier og skulpturer fra tyske museer. Udvalgte kunsthandlereKunsthandlerne var Hildebrand Gurlitt, , og Bernhard A. Böhmer udpeget af Hitler forsøgte at sælge disse værker i en burik i Schloss Niederschonhausen. Værkerne blev første gang udstillet i Haus der Kunst, der lige var opført, i München den 19. juli 1937, hvor de nazistiske ledere inviterede publikum til offentlig at håne den fordømte moderne kunst, Degenereret kunst, udstillingen blev besøgt af to millioner. Joseph Goebbels kaldte i en radioudsendelse Tysklands degenererede kunstnere for "skrald". Hitler åbnede udstillingen med en tale, der beskrev tysk kunst som lidende af "en stor og dødelig sygdom". Kunsthandlerne havde ikke den store succes med salg af kunstværkerne, primært fordi kunst mærket "skrald" havde ringe tiltrækningskraft. Den 20. marts 1939 satte de så ild til 1.004 malerier og skulpturer og 3.825 akvareller, tegninger og tryk til Berlins brandvæsens gård, en skændsel, der ligner deres tidligere velkendte bogafbrændinger. Propagandahandlingen vakte den opmærksomhed, de håbede. Det fik den virkning at kunstelskere kom for at købe. Ukendt efter salget, er hvad Gurlitt, Buchholz, Moeller, Boehmer opbevarede og senere solgte til Schweiz og Amerika.
Offentlige auktioner og privat salg i Schweiz En særlig opmærksomhed vakte auktionen over nazistisk plyndret kunst, "degenereret kunst", arrangeret af den 30. juni 1939 på Grand Hotel National i Luzern, Schweiz.www.zentralplus.ch hentet 7. marts 2024 De udbudte kunstværker var blevet "fravalgt" fra tyske museer af nazisterne, men alligevel deltog mange kendte kunsthandlere sammen med fuldmagter til store samlere og museer. Ud over offentlige auktioner var der mange private salg fra kunsthandlere. Commission for Art Recovery har karakteriseret Schweiz som "en magnet" for aktiver fra Hitlers indtog til slutningen af Anden Verdenskrig. At forske i og dokumentere Schweiz' rolle "som et kunsthandelscenter og kanal for kulturelle værdier i naziperioden og i den umiddelbare efterkrigsperiode" var en af Bergier-kommissionens missioner under ledelse af professor .
Nazistiske plyndringsorganisationer Nazisterne plyndrede kulturejendom fra Tyskland og ethvert besat område, og målrettede især jødisk ejendom på en systematisk måde med organisationer, der var specielt oprettet til formålet, for at afgøre, hvilke offentlige og private samlinger der var mest værdifulde. Nogle var øremærket til Hitlers aldrig realiserede Führermuseum, nogle gik til andre højtstående embedsmænd som Hermann Göring, og andre blev solgt for at finansiere nazistiske aktiviteter.
upright=1.35|thumb|Albert Gleizes, 1911, Stilleben, Nature Morte, Der Sturm postkort, Sammlung Walden, Berlin. Samling , solgt 1928 til Kunstausstellung Der Sturm, rekvireret af nazisterne i 1937, og forsvundet siden
I 1940 blev en organisation kendt som Einsatzstab Reichsleiter Rosenberg, eller ERR, dannet, ledet af Alfred Rosenberg og . Den første driftsenhed, den vestlige afdeling for Frankrig, Belgien og Holland, kaldet Dienststelle Westen, var placeret i Paris. Chefen for denne Dienststelle var . Dens oprindelige formål var at indsamle jødiske og frimureriske bøger og dokumenter, enten til destruktion eller flytning til Tyskland for yderligere "studie". Men i slutningen af 1940 udstedte Hermann Göring, som faktisk kontrollerede ERR, en ordre, der reelt ændrede ERRs mission, og gav den mandat til at beslaglægge "jødiske" kunstsamlinger og andre genstande. Krigsbyttet skulle samles et centralt sted i Paris, Jeu de Paume (museum). På dette indsamlingssted arbejdede kunsthistorikere og andet personale, som inventerede byttet, før de sendte det til Tyskland. Göring befalede også, at byttet først skulle deles mellem Hitler og ham selv. Hitler beordrede senere, at alle konfiskerede kunstværker skulle stilles direkte til rådighed for ham. Fra slutningen af 1940 til slutningen af 1942 rejste Göring 20 gange til Paris. I Jeu de Paume-museet iscenesatte kunsthandler Bruno Lohse 20 udstillinger af de nyligt plyndrede kunstgenstande, især for Göring, hvorfra Göring udvalgte mindst 594 stykker til sin egen samling.Petropoulos, Jonathan. Art As Politics in the Third Reich, University of North Carolina Press, 1999, p. 190. Göring gjorde Lohse til sin forbindelsesofficer og indsatte ham i ERR i marts 1941 som næstleder for denne enhed. Genstande, som Hitler og Göring ikke ønskede, blev stillet til rådighed for andre nazistiske ledere. Under Rosenberg og Görings ledelse beslaglagde ERR 21.903 kunstgenstande fra tysk-besatte lande.
Andre nazistiske plyndringsorganisationer omfattede Führermuseum, organisationen drevet af kunsthistorikeren , som især stod for at samle værkerne til Führermuseet, Dienststelle Mühlmann, drevet af , som primært opererede i Holland og i Belgien, og en Sonderkommando Kuensberg knyttet til udenrigsministeren Joachim von Ribbentrop, der opererede først i Frankrig, siden i Rusland og Nordafrika. I Vesteuropa var med de fremrykkende tyske tropper elementer af "von Ribbentrop-bataljonen", opkaldt efter Joachim von Ribbentrop. Disse mænd var ansvarlige for at gå ind på private og institutionelle biblioteker i de besatte lande og fjerne alt materiale af interesse for tyskerne, især genstande af videnskabelig, teknisk eller anden informationsmæssig værdi.
Kunstsamlinger fra fremtrædende jødiske familier, herunder Rothschilds, Rosenbergs, Wildensteins og Schloss-familien, var mål for konfiskationer på grund af deres betydelige værdi. Jødiske kunsthandlere solgte også kunst til tyske organisationer - ofte under tvang, f.eks. kunsthandlerne , Benjamin og Nathan Katz, og Kurt Walter Bachstitz. Også ikke-jødiske kunsthandlere solgte kunst til tyskerne, f.eks. kunsthandlerne De Boer og Hoogendijk i Holland.
Ved slutningen af krigen samlede Det Tredje Rige hundredtusindvis af kulturelle genstande.
Kunstplyndringsundersøgelsesenhed Den 21. november 1944 oprettede efter anmodning fra (ALIU) i OSS for at indsamle oplysninger om plyndring, konfiskation og overførsel af kulturelle genstande udført af Nazi-Tyskland, dets allierede og forskellige involverede personer og organisationer; at retsforfølge krigsforbrydere og at tilbagebetale ejendom. ALIU indsamlede oplysninger om personer, der menes at have deltaget i kunstplyndring, og identificerede en gruppe af nøglemistænkte til tilfangetagelse og afhøring om deres roller i udførelsen af nazistisk politik. Afhøringer blev gennemført i , Østrig.
ALIU rapporter og indeks ALIU-rapporterne beskriver netværket af nazistiske embedsmænd, kunsthandlere og enkeltpersoner, der er involveret i Hitlers politik for plyndring af jøder i det nazi-besatte Europa. ALIU's endelige rapport omfattede 175 sider opdelt i tre dele: Detaljerede forhørsrapporter (DIR'er), som fokuserede på personer, der spillede en central rolle i tysk plyndring; Konsoliderede afhøringsrapporter (CIR'er); og en "Rødt Flag-liste" over personer, der er involveret i nazistisk plyndring. ALIU-rapporterne udgør en af de vigtigste optegnelser i den amerikanske regerings arkiver for nazi-tidens aktiver
Detaljerede efterretningsrapporter (DIR) Den første gruppe rapporter, der beskriver netværk og relationer mellem kunsthandlere og andre agenter ansat af Hitler, Göring og Rosenberg, er organiseret efter navn: Heinrich Hoffmann, , , Gunter Schiedlausky, , Gisela Limberger, , Karl Kress, Walter Bornheim, og .
Konsoliderede afhøringsrapporter (CIR) Et andet sæt rapporter beskriver Görings kunstplyndringsaktiviteter (Göring-samlingen), Einsatzstab Reichsleiter Rosenbergs (ERR) kunstplyndringsaktiviteter og Hitlers Linz Museum.
ALIU liste over røde flag navne Art Looting Intelligence Unit udgav en liste over "Red Flag Names", der organiserede dem efter land: Tyskland, Frankrig, Schweiz, Holland, Belgien, Italien, Spanien, Portugal, Sverige og Luxembourg. Hvert navn efterfølges af en beskrivelse af personens aktiviteter, deres forhold til andre personer i spoliationsnetværket og i mange tilfælde oplysninger om deres anholdelse eller fængsling af de allierede styrker.
Sovjetunionen For at efterforske og estimere nazistisk plyndring i USSR i løbet af 1941 til 1945 blev den sovjetiske stats ekstraordinære kommission for at konstatere og efterforske forbrydelser begået af de tysk-fascistiske angribere og deres medskyldige dannet den 2. november 1942. Under den store patriotiske krig og derefter, Indtil 1991 indsamlede kommissionen materiale om nazistiske forbrydelser i USSR, herunder hændelser med plyndring. Umiddelbart efter krigen skitserede kommissionen detaljeret skader på 64 af de mest værdifulde sovjetiske museer, ud af 427 beskadigede. I den russiske SFSR blev 173 museer fundet at være blevet plyndret af nazisterne, med antallet af plyndrede genstande i hundredtusindvis.