I'm Still Here (portugisisk: Ainda Estou Aqui) er en brasiliansk politisk dramafilm fra 2024. Filmen er instrueret af Walter Salles og er blevet meget kritikerrost. Skuespilleren Fernanda Torres vandt en Golden Globe for sin præstation i hovedrollen og blev desuden Oscar-nomineret for samme rolle, ligesom filmen selv blev nomineret til en Oscar for såvel Bedste film som Bedste fremmedsprogede filmWalter Salles’ Directorial Comeback ‘I’m Still Here’ Sells To Sony Classics For North America & Raft Of International Territories Out Of Cannes Market og vandt det sidstnævnte trofæ. Filmen blev dermed den første brasilianske film, der vandt denne pris.I’m Still Here wins Oscar for best international film, becoming the first Brazilian film to do so. Theguardian.com 3. marts 2025.

Handling

Rubens Paiva, et tidligere kongresmedlem og åben kritiker af Brasiliens nyligt indstiftede militærdiktatur, blev en eftermiddag i 1971 bortført fra sit hjem i Rio de Janeiro af regeringsembedsmænd. Hans hustru Eunice (Fernanda Torres) må holde samme på den efterladte familie samtidig med, at hun utrætteligt kæmper for at finde ud af præcis, hvad der er tilstødt hendes mand. Filmen er dermed på én gang et kvindeportræt og en spændingshistorie om menneskelig vedholdenhed over for uretfærdighed.I’m Still Here review – wrenching true-life saga of a Brazilian family torn apart by military rule. Anmeldelse på theguardian.com 23. februar 2025.

Medvirkende Fernanda Torres som Eunice Paiva Fernanda Montenegro Selton Mello som Rubens Paiva Antonio Saboia som Marcelo Rubens Paiva Marjorie Estiano Humberto Carrão Valentina Herszage Bárbara Luz

Modtagelse

USA

På det amerikanske websted Rotten Tomatoes, der opsummerer amerikanske mediers filmanmeldelser, var hele 97 % af de 161 indsamlede anmeldelser positive med en gennemsnitlig vurdering på 8,3 ud af 10 mulige point. Webstedets sammenfattende vurdering lød: "Båret med af Fernanda Torres' enestående præstation udforsker I'm Still Here på gribende vis en nations omvæltning gennem en families søgen efter svar".I'm Still Here. rottentomatoes.com, besøgt 25. februar 2025.

Oscar for bedste fremmedsprogede film

Filmen vandt i marts 2025 som den første brasilianske film nogensinde en Oscar for bedste fremmedsprogede film foran de andre fire nominerede konkurrenter: den lettiske animationsfilm Flow, den franske Emilia Pérez, den danske Pigen med nålen og den iranske Frøet fra det hellige figentræ.Du kan kalde mig en gammel klaphat og nationalt forblændet, men det er kæmpestort. Artikel på politiken.dk 23. januar 2025.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Film fra Brasilien Kategori:Dramafilm Kategori:Biografiske film