Diego Rodríguez de Silva y Velázquez (døbt 6. juni 1599, død 6. august 1660), ofte blot omtalt som Diego Velázquez, var hofmaler hos kong Filip 4.. Han var en af barokkens bedste portrætmalere.
Velázquez blev født i Sevilla som barn af en sevillansk mor og en far med jødisk-portugisiske rødder. Allerede som 12-årig kom han i lære hos den kendte maler . På grund af uoverensstemmelser forlod Velázquez sin læreplads efter et år og begyndte at studere hos den manieristiske maler . Det var her Velázquez fik sit kunstneriske udgangspunkt. Han blev desuden en god ven af Panchego.
thumb|left|320px|Den sevillanske vandbærerEl aguador de Sevilla I 1617 blev Velázquez som 18-årig selvstændig maler med eget værksted i Sevilla. Året efter giftede han sig med Panchegos datter Juana. I denne periode malede Velázquez især stilleben og naturalistiske motiver med chiaroscuristisk lysindfald – kendt fra fx Rembrandt – inspireret af Pachego, som igen var inspireret af italienske malere som Caravaggio. Kendt fra denne periode er .
Det varede ikke længe, før han i 1623 rejste til Madrid for at blive kongelig maler. Det lykkedes efter flere forsøg. Han beholdt embedet til sin død i 1660.
thumb|320px|left|De fordrukne, 1628-29, MadridLos Borrachos / Pradomuseet Velázquez boede på kongeslottet og mødte den flamske kunstner Rubens, som arbejdede ved hoffet i Madrid. Rubens inspirerede Velázquez til det mytologiske maleri Los Borrachos (De fordrukne), som indleder en helt ny periode for Velázquez.
Med ny inspiration drog han i 1629 til Italien for at studere renæssancekunsten og udveksle erfaringer med italienske kunstnere. Her tilegnede Velázquez sig helt ny viden og inspiration. Han vendte tilbage til Madrid i 1631, hvor han malede flere mytologiske malerier og adskillige portrætter.
Det er elegance og præcision, der dominerer hans malerier i denne periode. Malerierne bliver også mere vovede efter italiensk forbillede. Da han vendte hjem til Madrid går han kort efter helt bort fra chiaoroscuro-stilen med dunkle billeder med kraftigt lysindfald på hovedpersonerne. I steder begynder han at male med stærke farver og opnår på den måde nogle langt livligere billeder.
I 1649 drog han atter på rejse til Italien, hvor han malede sit kendte portræt at pave Innocens X og blev optaget i den fornemme . Efter sin hjemkomst malede han sine største mesterværker som Las Meninas (Hofpigerne) og Las Hilanderas (Spinderskerne).
Velázquez døde 61 år gammel i Madrid. Hans kone døde seks dage efter.
De vigtigste af hans værker hænger på Pradomuseet i Madrid.
Billeder
Eksterne henvisninger
af Jens Peter Munk af Stephan Tschudi-Madsen Diego Velázquez hos Britannica.com Diego Velázquez ved Art Renewal Center.
Kategori:Hofmalere fra Spanien Kategori:Barokmalere Kategori:Portrætmalere Kategori:Historiemalere Kategori:Personer fra Sevilla