Georg 6. (født Albert Frederick Arthur George 14. december 1895, død 6. februar 1952) var konge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland fra 1936 til sin død i 1952. Han var den tredje britiske konge af Huset Windsor.

Han var den næstældste søn af Georg 5. af Storbritannien og Mary af Teck. Som en yngre søn var det ikke umiddelbart forventet, at han ville komme til at arve tronen, men han blev konge, da hans bror, Edvard 8., abdicerede i 1936.

Georg 6. efterfulgtes på tronen af sin datter Elizabeth.

Biografi Opvækst og militærtjeneste thumb|left|upright|Edward 7. (yderst til højre); hans søn Georg (5.) (yderst til venstre); og børnebørn Edward (8.) (bagerst); og Albert (Georg 6.) (forrest), Georg 6. blev født den 14. december 1895 på York Cottage ved Sandringham House i Norfolk i England som den anden søn af hertugen og hertuginden af York, de senere kong Georg 5. og dronning Mary af Storbritannien. Han var kendt som Prins Albert og blev kaldt Bertie af familien.

Han gjorde tjeneste i den britiske flåde under Første Verdenskrig.

Ægteskab Han giftede sig den 26. april 1923 i Westminster Abbey i London med Elizabeth Bowes-Lyon, der tilhørte den skotske højadel. I ægteskabet fødtes to døtre, Prinsesse Elizabeth i 1926 og Prinsesse Margaret i 1930.

Regeringstid thumb|upright|left|Georg 6. med den britiske premierminister Clement Attlee foran Buckingham Palace i juli 1945. Den 20. januar 1936 døde Kong Georg 5., og Alberts storebror besteg tronen som kong Edvard 8. Da Edvard var ugift og ikke havde nogen børn, blev Albert derved den foreløbige tronarving. Mindre end et år senere, den 11. december 1936, abdicerede Edvard for at gifte sig med Wallis Simpson, og Albert blev uventet konge.

Han led af stammen, han pådrog sig i sin tidlige barndom. Da han under 2. verdenskrig skulle holde vigtige taler for nationen, var han dog allerede nået langt med bekæmpelsen af sin stammen. Han havde siden 1926 arbejdet med den med hjælp fra talepædagogen Lionel Logue , som beskrevet i filmen: Kongens store tale fra 2010.

Død og tronfølge Georg 6. døde den 6. februar 1952 på Sandringham House efter en operation for lungekræft. Han efterfulgtes af sin ældste datter Elizabeth, der besteg tronen som Elizabeth 2. af Storbritannien.

Kilder

Eksterne links

George VI på det britiske kongehus' officielle hjemmeside George VI på BBC Historys hjemmeside

Kategori:Huset Windsor Kategori:Konger af Storbritannien Kategori:Kejsere af Indien Kategori:Australiens statsoverhoveder Kategori:Canadas statsoverhoveder Kategori:Indiens statsoverhoveder Kategori:New Zealands statsoverhoveder Kategori:Pakistans statsoverhoveder Kategori:Sri Lankas statsoverhoveder Kategori:Sydafrikas statsoverhoveder Kategori:Protestantiske monarker Kategori:Overhoveder for Commonwealth of Nations Kategori:Hertuger af York Kategori:Feltmarskaller fra Storbritannien Kategori:Alumni fra University of Cambridge Kategori:Frimurere fra Storbritannien Kategori:Briter i 1800-tallet Kategori:Briter i 1900-tallet Kategori:Briter i 2. verdenskrig Kategori:Riddere af Befrielsesordenen Kategori:Storkommandører af Dannebrog Kategori:Riddere af Hosebåndsordenen Kategori:Riddere af Serafimerordenen Kategori:Storkors af Æreslegionen