thumb|Instruktør og manuskriptforfatter Christian Sønderby Jepsen
Faderen, sønnerne & Helligånden er en dansk dokumentarfilm fra 2025, der er instrueret af Christian Sønderby Jepsen. Det er en selvstændig efterfølger til instruktørens populære, anmelderroste og Bodilvindende film Testamentet fra 2011, der handlede om to brødres intense arvestrid. Opfølgeren fra 2025 følger brødrene igennem de efterfølgende 14 år.Faderen, sønnerne & Helligånden. Opslag på grandteatret.dk, besøgt 25. marts 2025.
Filmen fik verdenspremiere ved Copenhagen International Documentary Festival (CPH:DOX) i 2025, hvor den var en af 12 film, der var nomineret til festivalens DOX:Award.
Handling
Filmen er en opfølger til instruktørens tidligere film Testamentet fra 2011 om to brødres intense arvestrid. Faderen, sønnerne & Helligånden følger brødrene igennem de seneste fjorten år, hvor den ene bror har forsøgt at bryde med de tidligere destruktive mønstre, mens den anden har fundet frelse i et højreorienteret broderskab.Statsministeren åbner Cph:Dox. Artikel på ekkofilm.dk 7. marts 2025.
Medvirkende
Henrik Ernst Steffensen som sig selvThe Father, The Sons and The Holy Spirit. cphdox.dk, besøgt 25. marts 2025. Christian Peter von Ernst som sig selvFaderen, Sønnerne & Helligånden. Filmdatabasen, dfi.dk, besøgt 25. marts 2025. Alexander Peter Ernst som sig selv Ceci Karen Ernst som sig selv
Modtagelse
Danmark
Filmen fik verdenspremiere ved CPH:DOX-festivalen i København i marts 2025 og var her en af de 12 nominerede film til festivalens pris DOX:Award.Dox:Award. cphdox.dk, besøgt 25. marts 2025.
Filmanmelderen Kim Skotte gav filmen fem hjerter ud af seks i Politiken og kaldte den underholdende, rørende og solidarisk. Han skrev samtidig, at filmen var mere alvorlig end forgængeren, men at humoren stadig var inviteret med til familiefestivalen.Kim Skotte: Nu gælder det den sociale arv. Artikel på politiken.dk 25. marts 2025. I Information skrev Christian Monggaard, at filmen var en på én gang tragisk og opløftende fortælling om mennesker, der overlevede at blive gjort fortræd.Christian Monggaard: To brødre er blevet gjort fortræd i dokumentarfilmen ’Faderen, sønnerne & Helligånden’. Anmeldelse på information.dk 25. marts 2025. På Filmmagasinet Ekkos hjemmeside gav Kristian Ditlev Jensen fem stjerner og kaldte filmen et meningsfuldt og gribende gensyn med brødrene.Kristian Ditlev Jensen: Faderen, sønnerne & helligånden. Anmeldelse på ekkofilm.dk 25. marts 2025. Jyllands-Posten gav tilsvarende fem stjerner og kaldte filmen et stærkt familiedrama, som Jepsen fortalte med kærlighed og respekt.Freja Dam: Arven og traumerne spøger stadig i opfølger på en af ny dansk dokumentarfilms hovedværker. Anmeldelse på jyllands-posten.dk 22. marts 2025. I Berlingske fik filmen tildelt fire stjerner; anmelderen mente, at filmen blev søgt og konstrueret, når den brugte historien om testamentet og dets mulige forfalskning som ramme, men samtidig rummede en langt mere menneskelig historie.Thea Torp: Jeg gispede i biografsalen, da jeg så, hvilken vej det går for ødelagt, men hjertevarm familie. Anmeldelse på berlingske.dk 27. marts.
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Danske film fra 2025 Kategori:Dokumentarfilm