Eidsivatinget (norrønt: Heiðsævisþing) var et ting, der blev holdt fra starten af 1000-tallet frem til 1600-tallet på Eidsvoll i Akershus, Norge.

Eidsivatinget menes at være blevet oprettet af kong Olav Haraldsson (den Hellige), som var norsk konge fra 1015 til 1028.Snorri Sturluson, Olav den Helliges saga, kap. 114Jon Vidar Sigurdsson (1999): 75 De lokale ting, som tidligere havde fundet sted, blev under Olav flyttet til Eidsvoll, og det var ham, der fastsatte den afgrænsning, som området senere fik.Helle (2001): 39 Lagtinget omfattede Opplandene, altså det indre Østlandet.Krag (2005): 268

Eidsivatingloven var den lov, der blev anvendt ved Eidsivatinget. Tingordningerne på Østlandet (Eidsivatinget og Borgartinget) er dårligere kendt end tinget i Vestnorge (Gulatinget), fordi lovteksterne stort set er gået tabt.Helle (2001): 76 Det er kun kristenretterne, der er bevaret.Helle (2001): 177 Man antager dog, at nogle afsnit i Magnus Lagabøtes landslov fra 1274 stammer fra en østnorsk lovbog, som kan have været Eidsivatingloven. Samlingerne på Eidsvoll ophørte i årene 1619–1620, hvor der blev valgt nye lagmænd i Oslo og Hamar.

Eidsivatingloven kan være blevet nedskrevet i 1100-tallet, men er i så fald senere gået tabt.

Navn Navnet Eidsivating stammer fra gammelnorsk Heiðsævisþing, som kan oversættes til Heidsjøtinget. Heiðsær (Heidsøen) er det, vi i dag kalder Mjøsa, altså heidernes sø. Heiderne (heinene) var folkeslaget, der boede i og omkring det, vi i dag kalder Hedmarken (af Heiðmǫrk). Det gamle navn heiðsævislǫg (Eidsivaloven), som blev brugt om lovene knyttet til tinget, har samme oprindelse.

Referencer

Litteratur Helle, Knut: Gulatingen og Gulatingslova. Skald forlag 2001 Jón Viðar Sigurðsson: Norsk historie 800-1300. Det norske samlaget, Oslo 1999 Krag, Claus: Vikingtid og rikssamling. Aschehougs Norgeshistorie. Aschehoug, Oslo 2005

Kategori:Ting Kategori:Norges retsvæsen