Bjarne Ørum (født 16. marts 1935 i BandholmKandidaterne i Storstrømsamtet. Opslag i Lolland-Falsters Folketidende 8. januar 1975. på Lolland, død 2009Bjarne Ørum. Nekrolog af rådmand Peter Thyssen 9. september 2009.) var en dansk skolelærer og politiker. Han var mangeårigt radikalt medlem af byrådet i Aarhus Kommune fra 1978 til 1998 og rådmand i byen 1982-1990. Han var desuden midlertidigt medlem af Folketinget i tre kortere perioder 1989-1994 som suppleant for partifællen Elisabeth Arnold.
Liv og karriere
Ørum blev født i 1935 i Bandholm på Lolland og blev nysproglig student fra Maribo Gymnasium i 1954.23 nye Maribo-Studenter sprang ud i Dag. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 22. juni 1954. Han studerede derefter jura i København, men skiftede til statskundskab i Aarhus som en af de første fire studerende, da dette studium blev oprettet, og læste efterfølgende også idehistorie i et par år under professor Sløk. Han afsluttede en toårig militærtjeneste som premierløjtnantRunde dage. Rubrik om Ørum i anledning af hans 50-års-dag i Lolland-Falsters Folketidende 15. marts 1985. og ernærede sig efterfølgende som skolelærer i Aarhus. Ørum var en slags evighedsstudent, der selv som 70-årig inddelte sit liv i fire 20-års-perioder: De første 20 år boede han på Lolland, indtil han blev student, derefter studerede han på tre forskellige studier i en snes år, så fik han 20 meget travle år som lokalpolitiker i Aarhus, og endelig hans otium, hvor han især brugte tid på orkideer, aviser og litteratur.Livet bliver ikke genudsendt. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 30. september 2005.
Politisk karriere
Ørum var opvokset i et meget politisk interesseret hjem og tilsluttede sig selv Det Radikale Venstre. Han engagerede sig i politik på græsrodsniveau fra 1966 og blev formand for partiet i Århus og også medlem af partiets hovedbestyrelse.
Kommunalpolitiker i Århus
Ørum blev indvalgt i byrådet i Aarhus Kommune i 1978 og blev efterfølgende valgt ved de næste fire kommunalvalg, indtil han trak sig tilbage i 1998. Han var rådmand og dermed medlem af magistraten i Aarhus 1982-1990 og derefter formand for økonomiudvalget indtil 1998.Nicolai Wammen: "Mindeord: Bjarne Ørum". Mindeord af borgmester Nicolai Wammen på stiften.dk 10. september 2009.
Folketingskandidat
I 1974 blev Ørum opstillet som radikal folketingskandidat i Nykøbing Falster-kredsen i Storstrøms AmtFlytter radikalt mandat syd for storstrømmen? Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 7. januar 1975. og stillede op her ved folketingsvalgene i 1975, 1977 og 1979, men uden at blive valgt. Han blev senere folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Århus Amtskreds, hvor han dog tabte knebent til Elisabeth Arnold i 1988 i et kampvalg om at overtage det hidtidige radikale folketingsmedlem Bernhard Baunsgaards attraktive opstillingskreds i Aarhus Vest, da Baunsgaard ikke ønskede at genopstille.Elisabeth Arnold afløser Baunsgaard. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 15. april 1988. Arnold blev efterfølgende valgt til Folketinget, men Ørum blev midlertidigt medlem af Folketinget i tre kortere perioder som suppleant for Arnold:Bjarne Ørum (RV). Ørums side på Folketingets hjemmeside, besøgt 19. juli 2025.
3. februar 1994 – 4. marts 1994 7. oktober 1993 – 24. oktober 1993 31. oktober 1989 – 2. december 1989.
Kilder
Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Det Radikale Venstre Kategori:Tidligere folketingskandidater fra Det Radikale Venstre Kategori:Rådmænd i Aarhus Kategori:Personer fra Lolland Kategori:Studenter fra Maribo Gymnasium