The Beasts (galicisk originaltitel: As bestas) er en galicisk dramafilm og thriller fra 2022, der er instrueret af Rodrigo Sorogoyen.The Beasts. Opslag på gloria.dk, besøgt 21. juli 2025. Filmen omhandler et idealistisk fransk ægtepar, der flytter langt ud på landet i den galiciske provins for at leve miljørigtigt, men bliver indviklet i en strid med deres nye naboer, et brødrepar, hvis familie har boet på stedet i generationer. Der tales fransk, galicisk og castiliansk i filmen.

Handling

Det idealistiske franske ægtepar Antoine (Denis Ménochet) og Olga (Marina Foïs) flytter langt ud på landet i Galicien for at dyrke økologiske grøntsager. De bliver imidlertid involveret i stridigheder med naboerne, som er to brødre, hvis familie har levet på egnen i generationer. Brødrene lever fra hånden til munden med deres tavse mor spøgende i baggrunden. Brødrene hader de nye naboer for deres fine fornemmelser og idealisme.

Medvirkende Denis Ménochet som AntoineAs Bestas – Pressemateriale af Le Pacte (på fransk) Marina Foïs som Olga Luis Zahera som Xan Diego Anido som Lorenzo Marie Colomb som Marie Machi Salgado Luísa Merelas

Modtagelse

Spanien

Filmen blev den store vinder ved uddelingen af de spanske Goya-filmpriser i 2023. Her ryddede filmen bordet med hele 9 priser.

Storbritannien

Den britiske avis The Guardian gav filmen fem stjerner og roste især skuespillet, som anmelderen mente var fænomenalt.The Beasts review – breathtakingly tense Galician thriller. Anmeldelse på theguardian.com, dateret 25. marts 2023.

USA

På det amerikanske websted Rotten Tomatoes, der opsummerer amerikanske mediers filmanmeldelser, var 68 af de 69 indsamlede anmeldelser positive. The Beasts. rottentomatoes.com, besøgt 21. juli 2025.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Film fra 2022 Kategori:Dramafilm fra Spanien Kategori:Thrillerfilm fra Spanien