Camilla Foged (født 22. december 1973Camilla Foged. Profil på kristeligt-dagblad.dk, besøgt 23. juli 2025. i Danmark) er en dansk professor i vacciner og vaccinedesign ved Københavns Universitet. Under COVID-19-pandemien i 2020-2022 var hun en meget anvendt ekspertkilde i medierne. I 2021 var hun således den 8.-mest nævnte forsker i de danske medier - og den højst placerede kvinde.

Liv og karriere

Opvækst og gymnasietid

Foged er født i 1973 og voksede op i Søllested på Lolland, hvor hun dyrkede idræt og blandt andet deltog i Lolland-Falster-mesterskaberne i badminton.Resultat-børsen. Resultatliste i Lolland-Falsters Folketidende 9. november 1987. Hun blev student fra Nakskov Gymnasium i 1992, hvor hun gik på et meget talentfuldt hold af gymnasieelever med kemi på højt niveau. Af de 18 elever blev en halv snes efterfølgende enten kemiingeniør eller cand.scient. i kemi, biokemi eller fysik, og fire gik videre med en forskerkarriere og tog en ph.d.-grad indenfor biokemi. Foruden Foged var det Jacob Falck Hansen, Henning Osholm Sørensen og René Wugt Larsen. I et interview med Lolland-Falsters Folketidende i 2003 nævnte Foged på linje med de andre tre deres fælles kemilærer på Nakskov Gymnasium Mogens Johansen som den, der var en afgørende inspiration til deres interesse i faget og lyst til at forske videre indenfor området.Lene C. Egeberg: Kemiholdet, der har drevet det meget vidt. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 6. februar 2003.

Akademisk karriere

Foged startede straks efter studentereksamen på biokemi-studiet på Københavns Universitet og blev cand.scient. i biokemi i 1998. 1999-2003 tog hun en ph.d. ved Danmarks Farmaceutiske Højskole med afhandlingen Human Dendritic Cells: Cell Culture Models for Studies of Particulate Antigen Formulations in vitro. Efter nogle kortere ansættelser som forskningsassistent og post.doc. blev hun i 2008 lektor ved det, der efter en fusion i 2007 var det farmaceutiske fakultet ved Københavns Universitet. I 2018 blev hun professor sammesteds.Camilla Fogeds side med cv på Københavns Universitet, besøgt 23. juli 2025.

Medieekspert

Under COVID-19-pandemien i 2020-2022 blev Foged en meget anvendt ekspertkilde i medierne. I 2021 var hun den 8.-mest citerede forsker i de danske medier - og den højst placerede kvinde.Se listen: Her er Danmarks 50 mest citerede eksperter. Artikel i Akademikerbladet på dm.dk, offentliggjort 28. januar 2022. I 2022 lå hun på 41.-pladsen blandt de 50 mest citerede eksperter, som en ud af kun 3 kvinder på listen. I den forbindelse fortalte hun, at hun følte det som en forpligtelse at være til rådighed, når medierne ringede, men at serviceringen gik ud over hendes forskningstid.Camilla er en af få kvindelige ekspertkilder: "Der er en del, jeg har forsømt". Artikel i Akademikerbladet på dm.dk, offentliggjort 8. februar 2023.

I 2022 blev hun udpeget som en af de 11 eksperter i Vaccinerådet, der fremover skulle rådgive Sundhedsstyrelsen i vaccinespørgsmål.Sundhedsstyrelsen udpeger Camilla Foged som ekspert i nyt råd. Nyhed på farmaci.ku.dk 11. marts 2022.

Kilder

Eksterne henvisninger

Camilla Fogeds hjemmeside på Københavns Universitet

Kategori:Personer fra Lolland Kategori:Studenter fra Nakskov Gymnasium Kategori:Farmakologer fra Danmark Kategori:Forskere fra Danmark Kategori:Professorer fra Københavns Universitet