Sommertid er en justering af tidsangivelsen i forhold til normaltid (normaltid kaldes uofficielt "vintertid"https://denstoredanske.lex.dk/normaltid Citat: "...anvendes den uofficielle betegnelse vintertid om normaltid...", backup), som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
Hensigten var en bedre udnyttelse af sommermånederne, med lys en time ekstra om aftenen, og at spare energi. Men energisparing har fået mindre betydning i Industrilandene, hvor strømmålinger viste én procent indsparing ved at stille klokken en time frem. Aktuelle undersøgelser viser dog, at denne effekt har været aftagende i de senere år, og at man i stedet kan forvente et øget forbrug i fremtiden på grund af ændret brugsadfærd.Neumann, P., & von Blanckenburg, K. (2025). What Time Will It Be? A Comprehensive Literature Review on Daylight Saving Time. Time & Society. https://doi.org/10.1177/0961463X241310562
Begrundelse Benjamin Franklin foreslog i essayet An Economical Project, udgivet i 1784 under Franklins ophold i Paris, at pariserne skulle stå en time tidligere op, for at spare på stearinlys."Early to bed, and early to rise, makes a man healthy, wealthy and wise" An Economical Project af Benjamin Franklin
Den moderne sommertid blev først foreslået af den newzealandske entomolog George Vernon Hudson. Hans skifteholdsarbejde gav ham fritid til at indsamle insekter, og førte ham til at værdsætte de timer med dagslys, han havde efter lukketid. I 1895 præsenterede han et forslag til Wellington Philosophical Society om et skift på to timers sommertid. Efter stor interesse fulgte han op med en ny rapport i 1898. Mange publikationer krediterer fejlagtigt sommertidsforslaget til den fremtrædende engelsk bygherre William Willett, der selvstændigt udtænkte sommertid i 1905 under en ridetur tidligt en morgen, hvor han blev forfærdet over hvor mange, der sov en stor del af sommerdagen væk. Hans løsning var et forslag om at stille uret frem i sommermånederne, et forslag, han udgav to år senere.Willett pamphlet:
Forslaget blev taget op af et medlem fra det britiske parlament, Robert Pearce, der introducerede det første lovforslag om sommertid til det britiske parlament den 12. februar 1908. Et udvalg blev opnævnt for at undersøge spørgsmålet, men Pearces lovforslag blev aldrig vedtaget, og flere andre lovforslag mislykkedes i de følgende år. Willett lobbyede for forslaget i Storbritannien frem til sin død i 1915. thumb|left|Postkort ved indføringen af sommertid i Tyskland 30. april 1916 (Deutsches Uhrenmuseum, arkiv, Inv. 100318). Historie Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland d. 30. april 1916, hvor krigen gjorde det nødvendigt at spare energi. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop den 21. maj samme år. Rusland og nogle få andre ventede til det følgende år, og USA vedtog sommertid i 1918. Siden da har der rundt omkring på kloden været mange lovbestemmelser, justeringer og ophævelser i de mange love om sommertid.
Sommertid i Danmark Dansk sommertid (DST) fastsættes ved kongelig anordning og bekendtgøres i Lovtidende. Den seneste anordning er nr. 858 af 26. september 2001. Anordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland. (Hjemmestyret i hver enkelt af de to rigsdele har dog valgt at indføre sommertid i samme periode som Danmark. I Grønland sker overgangen klokken 22.00.) Ved sommertidens begyndelse stilles uret en time frem klokken 02.00 natten til søndag, og ved sommertidens ophør stilles uret en time tilbage klokken 03.00 natten til søndag. Den danske sommertid svarer til den centraleuropæiske sommertid.
Sommertiden har været indført og afskaffet flere gange i Danmark. Første gang, den blev indført, var i 1916, igen i 1940-48, og sidste gang den blev indført, som vi kender den i dag, var i 1980. Siden 1981 har overgangen fra normaltid (hvad mange kalder vintertid) til sommertid været sidste søndag i marts. I perioden 1980-1995 har overgangen fra sommertid til normaltid været sidste søndag i september, som ofte, men ikke altid, også har været søndag efter jævndøgn (fx lå jævndøgn i 1984 lørdag den 22. september,Jean Meeus: Astronomical Tables of the Sun, Moon and Planets, Willmann-Bell, 2. udg. 1995 Almanak. Skriv- og Rejse-Kalender 1984, Københavns Universitet mens overgangen til normaltid var søndag den 30. september og ikke den 23. september). Efter standardisering i EU skiftes til normaltid sidste søndag i oktober. LovenLov om Tidens Bestemmelse §1 For alle Dele af Landet med Undtagelse af Færøerne skal Tiden herefter bestemmes lige med middelsoltiden for den 15de længdegrad øst for Greenwich. siger at middelsoltiden ligger på den 15. længdegrad øst for Greenwich.
Den officielle forkortelse for dansk sommertid er DST (og svarer til UTC+2) som står for dansk sommertid (ikke at forveksle med den engelske betegnelse Daylight Saving Time som forkortes til DST), mens normaltid betegnes Dansk normaltid (DNT) (som svarer til UTC+1). I europæisk sammenhæng ses også betegnelse CEST (Central European Summer Time) og CET (Central European Time).
Afskaffelse i Danmark
EU arbejder med et forslag om at afskaffe skiftet mellem sommertid og normaltid. De enkelte lande kan så selv vælge en fast tidszone. Det nuværende (juni 2019) forslag angiver et stop for sommertid i 2021. Forslaget er godkendt af Europaparlamentet, og skal så godkendes af Rådet for Den Europæiske Union, før det implementeres af medlemsstaterne.Mobility and transport - European Commission
Fordele og ulemper thumb|Ved brug af Sundhedsplatformen, er der en 17 siders beskrivelse af hvordan skift fra sommertid til vintertid (normaltid) sidst i oktober skal håndteres.
Ulemper ved Sommertid At ændre døgnrytmen to gange om året kaldes "verdens største søvneksperiment", hvor 1,6 milliarder mennesker i 76 lande er tvungne deltagere. Professor Bjørn Bjorvatn ved Universitetet i Bergen påpeger, at overgangen til sommertid hvert forår fører til flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling dagen efter.bt-link Søvntab stresser hele kroppen, ikke mindst hjertet. Antal hjerteinfarkt steg med 24 % i Michigan mandagen efter at klokken var stillet én time frem.Daylight savings time and myocardial infarction | Open Heart Man fandt 8 % flere trafikulykker om mandagen efter overgang til sommertid, samt om mandagen en uge senere.https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJM199604043341416
Sommertid blev indført i en tid, da man vidste meget lidt om menneskets døgnrytmer. Man regnede da med en positiv helseeffekt ved en ekstra time dagslys om eftermiddagen. Men kroppens synkronisering med solopgangen er præcis, og studier viser, at de aller fleste tåler overgangen til sommertid dårligt.
Tilhængere af sommertid mener, at det sparer energi, idet energiforbruget falder med mellem 4 og 6 procent, når der skiftes fra normaltid til sommertid Jyllands-Posten Skal sommertiden afskaffes? Til gengæld er det upraktisk for landmændene og/eller deres dyr, at fodringstiden pludseligt forskydes en time. Skiftet til og fra sommertid er muligvis årsag til flere dødsfald i den periode, der følger efter.Dr.dk Læge: Sommertid rammer som et jordskælv – dr.dk/Nyheder/Indland
Tidsskiftet har også en negativ effekt på den mentale sundhed.Foster RG, Peirson SN, Wulff K, et al. (2013) Sleep and circadian rhythm disruption in social jetlag and mental illness. Progress in Molecular Biology and Translational Science 119: 325–346. https://doi.org/10.1016/B978-0-12-396971-2.00011-7.Menet JS, Rosbash M (2011) When brain clocks lose track of time: Cause or consequence of neuropsychiatric disorders. Current Opinion in Neurobiology 21(6): 849–857. https://doi.org/10.1016/j.conb.2011.06.008. Flere undersøgelser viser, at folk generelt er mere utilfredse i de første par dage efter tidsskiftet.Costa-Font J, Fleche S, Pagan R (2024) The welfare effects of time reallocation: Evidence from daylight saving time. Economica 91(362): 347–700. https://doi.org/10.1111/ecca.12510.Kuehnle D, Wunder C (2016) Using the life satisfaction approach to value daylight savings time transitions: Evidence from Britain and Germany. Journal of Happiness Studies 17(6): 2293–2323. https://doi.org/10.1007/s10902-015-9695-8. Denne øgede utilfredshed kan også måles i løbet af hele sommerperioden.Alencar Jd, Leocadio-Miguel MA, Duarte LL, et al. (2017) Self-reported discomfort associated with daylight saving time in Brazilian tropical and subtropical zones. Annals of Human Biology 44(7): 628–635. https://doi.org/10.1080/03014460.2017.1355982. I denne sammenhæng har det også vist sig, at psykiske sygdomme stiger på kort sigt efter ændringerne i foråret og efteråret.Zhang H, Dahlén T, Khan A, et al. (2020) Measurable health effects associated with the daylight saving time shift. PLOS Computational Biology 16(6): e1007927. https://doi.org/10.1371/journal.pcbi.1007927.Hansen BT, Sønderskov KM, Hageman I, et al. (2017) Daylight savings time transitions and the incidence rate of unipolar depressive episodes. Epidemiology (Cambridge, Mass.) 28(3): 346–353.
En omfattende undersøgelse fra 2025 bruger over 360 referencer til at give et detaljeret overblik over virkningerne af tidsændringen og sommertiden. Forfatterne Neumann og Blanckenburg analyserer områderne energiforbrug, sundhed, kriminalitet, trafiksikkerhed og økonomi. De konkluderer, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt er anbefalelsesværdigt at afskaffe tidsomstillingen og beholde standardtiden hele året.
DSB lader tog holde stille under skift fra sommertid til normaltid.Finans.dk Normaltid får DSB til at holde stille: Passagerer skal vente en time i togene I Danmark findes der en forening mod sommertid.
Fordele ved Sommertid
Energibesparelse: Skiftet til sommertid er forbundet med besparelser i energiforbruget, da det reducerer behovet for belysning og opvarmning i aftentimerne. En reduktion på omkring 1 procent i energiforbruget er rapporteret, hvilket bidrager til økonomiske besparelser og mindre miljøbelastning. Forbedret offentlig sikkerhed: forlænget dagslys kan mindske antallet af trafikulykker og kriminalitet, især om aftenen. Da de fleste indbrud sker om aftenen efter mørkets frembrud.Beverly Bird, "The Economic Impacts of Daylight Saving Time," reviewjournal.com, Mar. 13, 2017 Økonomiske fordele: Mere dagslys om eftermiddagen/aftenen fremmer økonomisk aktivitet, især indenfor detailhandel og fritidsindustrier, da folk er mere tilbøjelige til at forlade hjemmet efter arbejde, hvis det er lyst.https://www.nationalgeographic.com/science/article/151028-daylight-savings-time-ends-culture-people Brian Handwerk, "The Politics of Daylight Saving Time," nationalgeographic.com, Oct. 28, 2015 Fremme af aktiv livsstil: Mere dagslys i aftentimerne opmuntrer til udendørs aktiviteter, hvilket kan have positive effekter på folkesundheden.https://www.procon.org/headlines/top-3-pros-and-cons-of-daylight-saving-time/ Leah Zerbe, "The Shocking Truth behind Daylight Saving Time," rodale's organic life.com, Mar. 11, 2016
Når der diskuteres sommertid og dens indvirkning, er det vigtigt at skelne mellem effekterne af selve sommertiden og de konsekvenser, der opstår som følge af overgangen til og fra sommertid. Mange af de negative aspekter, der ofte associeres med sommertid, skyldes faktisk selve skiftet – det øjeblik, hvor uret stilles en time frem eller tilbage, snarere end perioden med forlænget dagslys, som sommertiden medfører.
Referencer
Eksterne henvisninger Europa-parlamentets og rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid Lov om anvendelse af sommertid Anordning om fastsættelse af sommertid fra og med år 2002 Funktioner til at arbejde med sommertid i regneark
Se også
Kategori:Tidsbestemmelse