Ljudmila Markovna Gurtjenko (russisk: Людмила Марковна Гурченко, født 12. november 1935, død 30. marts 2011, née Gurtjenkova) var en sovjetisk og russisk skuespillerinde, sangerinde og entertainer. Hun blev tildelt ærestitlen Folkets Kunstner i USSR i 1983.

Opvækst og uddannelse Ljudmila Gurtjenko blev født i Kharkiv, USSR (i dag Ukraine) i 1935 som Ljudmila Gurtjenkova, datter af Mark Gavrilovitj Gurchenkov (1898-1973) og Jelena Aleksandrovna Simonova-Gurtjenkova (1917-1999). Hendes far kom fra en russisk bondefamilie, mens hendes mor var af russisk adel – begge fra området omkring Smolensk.

Før Anden Verdenskrig boede de i en etværelseslejlighed i en gade, der i dag er opkaldt efter hende. At home Gurchenko painted her portrait (photo), SQ (29. august 2016) Forældrene arbejdede på Kharkiv Philharmoniske Selskab. Ljudmilla Gurtjenko tilbragte en del af sin barndom med sin mor i sin fødeby under den tyske invasion af USSR, mens faren meldte sig til hæren. Efter den tyske hærs tilbagetrækning fra Kharkiv gik Gurtjenko til optagelsesprøve på den lokale Beethoven Musikskole, hvor blev optaget som skuespillerelev.

Hun flyttede senere til Moskva, hvor hun blev optaget på Gerasimov filminstituttet.

Skuespillerkarriere thumb|Gurtjenko i 1980'erne I en alder af 21 år medvirkede hun i Eldar Rjasanovs instruktørdebut i 1956, musicalen Karnevalsnatten, hvilket gav hende både berømmelse og kendisstatus. I løbet af de næste to år turnerede hun i hele Sovjetunionen med sange inspireret fra filmen og tiltrak et væld af fans.

Det sovjetiske kulturelle etablissement anså imidlertid hendes stil for at være for vestlig og for ude af trit med sovjetiske standarder. Hun blev beskyldt for at modtage lønninger for sine shows, der overgik de statsligt fastsatte niveauer for kompensation. Hun blev mål for meget kritiske artikler i flere indflydelsesrige sovjetiske tidsskrifter (bl.a. i Komsomolskaja Pravda, 1957, Den oprindelige artikel er gengivet på gurchenko.ru og i Ogoniok, 1958,Den oprindelige artikel er gengivet på gurchenko.ru), der kritiserede hendes økonomiske forseelser og påståede mangel på patriotisme. I 1958 udkom endnu en musical med Ljudmila, Devusjka s gitaroj (da.: Pige med guitar), der i hovedparten var indspillet, før de kritiske artikler blev offentliggjort. Musicalen blev af myndighederne ikke anbefalet til bred distribution og var en biografflop.

I midten af 1970'erne medvirkede Gurtjenko i adskillige film, der opnåede moderat succes. I 1979 fik hun en rolle i Andrej Kontjalovskijs Sangen om Sibirien og i 1982 i Vokzal dlja dvoikh (da.: Station for Two, igen af Eldar Ryazanov, der på det tidspunkt var blevet en af USSR's mest populære og produktive instruktører. Rollen som den fyrreårige servitrice Vera i filmen blev hendes længe ventede comeback som superstjerne inden for sovjetisk film. Senere medvirkede hun i Vladimir Mensjovs Ljubov i golubi (da.: Kærlighed og duer) og i en række andre film og tv-serier. Hendes alsidige talent blev anerkendt ved mange lejligheder. Hun modtog i 1983 hæderen Folkets Kunstner i USSR, den højeste ære, der kan tildeles en musiker.Profile, kinopoisk.ru. Hentet 6. marts 2015.

I 2010 blev hun tildelt Ordenen "For Fortjenester for Fædrelandet" af 2. klasse, en af de højeste civile dekorationer i det post-sovjetiske Rusland (hvor 3. og 2. grads ordener er blevet tildelt meget få yderst fremtrædende personer, og 1. grads orden alene tildeles en siddende præsident i Rusland).

Privatliv Gurtjenko var gift seks gange. Hun havde en datter, Maria (5. juni 1959 - 8. november 2017) fra sit andet ægteskab, og to børnebørn samt et oldebarn.Ljudmila Gurtšenko viimane soov: Palun, ärge unustage mind!

Den 14. februar 2011 faldt Gurtjenko i nærheden af sit hus og brækkede hoften. Hun blev bragt til hospitalet og gennemgik en operation dagen efter. Den 30. marts forværredes hendes tilstand på grund af en lungeemboli, og hun døde samme aften. Hun blev begravet på Novodevitjekirkegården i Moskva.

Udvalgt filmografi Karnevalsnatten (1956) Devusjka s gitaroj (da.: Pige med guitar, 1958) Baltijskoje nebo (da.: Baltisk himmel, 1959) Tjelovek niotkuda (da.: Manden fra ingensted, 1961) Rabotjij posjolok (da.: Arbejderbyen, 1965) Staryje steny (da.: Gamle mure, 1973) Deti Vanjusjina (da.: Vanjusjins børn, 1973) Dnevnik direktora sjkoly (da.: Skolelederens dagbog, 1975) Sjag navstretju (da.: Et skridt fremad, 1975) Nebesnyje lastotjki (da.: Himmelske svaler, 1976) Dvadtsat dnej bez vojny (da.: Tyve dage uden krig, 1976) Vtoraja popytka Viktora Krokhina (da.: Viktor Krokhins andet forsøg, 1977) Obratnaja svjaz (da.: Feedback, 1977) Pjat vetjerov (da.: Fem nætter, 1979) Poznavaja belyj svet (da.: At lære den hvide verden at kende, 1979) Sangen om Sibirien (1979) Idealnyj muzj (da.: Den ideelle mand, 1981) Osobo vazjnoje zadanije (da.: Særlig vigtig mission, 1981) Ljubimaja zjensjjina mekhanika Gavrilova (da.: Mekaniker Gavrilovs yndlingskvinde, 1981) Magistral (da.: Hovedlinjen, 1982) Vokzal dlja dvoikh (da.: Station for to, 1982) Poljoty vo sne i najavu (da.: Flyvninger i drømme og i virkeligheden, 1983) Retsept jejo molodosti (da.: Opskrift på hendes ungdom, 1983) Aplodismenty, aplodismenty... (da.: Applaus, applaus..., 1984) Prokhindiada, ili Beg na meste (da.: Prokhindiada, eller løb på stedet, 1984) Ljubov i golubi (da.: Kærlighed og duer, 1984) Moja morjatjka (da.: Min sømand, 1985) Starye kljatji (da.: Gamle øg, 1988)

Eftermæle Den 12. november 2021 fejrede Google hendes 86-års fødselsdag med en Google Doodle.

Referencer

Eksterne henvisninger

Officiel hjemmeside for Ljudmila Gurtjenko Lyudmila Gurchenko på YouTube

Kategori:Skuespillere fra Sovjetunionen Kategori:Skuespillere fra Rusland Kategori:Sangere fra Sovjetunionen Kategori:Sangere fra Rusland