Børnene fra Sølvgade tager kampen op er en dansk familiefilm fra 2025, der er instrueret af Mehdi Avaz. Filmen er en efterfølger til Børnene fra Sølvgade fra 2024, der solgte 190.000 billetter i de danske biografer,Børnene fra Sølvgade tager kampen op. Opslag på kino.dk, besøgt 3. oktober 2025. og bygger ligesom den på en børnebog af Renée Toft Simonsen, der også har skrevet manuskriptet.
I forbindelse med premieren blev det meddelt, at en tredje film i serien med titlen Børnene fra Sølvgade slår rødder (ligesom den tredje bog) var i støbeskeen.
Handling
De fire søskende Tristan, Katinka, Kirk og Petra er flyttet ind hos Miss Nelly og Brian på Martinsvej. De glæder sig rigtig meget til juleaften. Men en dag banker Kommunetrolden på døren. Hun har fundet børnene, og sammen med hende kommer mormor og morfar, der vil have børnene med sig hjem. Børnene vil dog helst blive hos Nelly og Brian og går i chok, men de kan ikke sætte sig op imod loven. De kommer derfor til at bo på morforældrenes slot, hvor morfaren (Søren Pilmark) viser sig som lettere homofobisk og samtidig er hidsig som en bivirkning af sorgen over datterens død. Derudover er han mest optaget af sin marcipanfabrik. Mormoren (Susanne Storm) er et sødmefuldt kontrapunkt til sin mand. Børnene finder efterhånden på en plan, så de måske alligevel kan komme tilbage til Nelly og Brian.
Medvirkende
Ida Skelbæk-Knudsen – Katinka Alfred Rivera - Kirk Alfred Nordhøj Kann – Tristan Amelia Ahmad Abdullatif – Petra Jakob Fauerby - Miss Nelly Anders W. Berthelsen – Brian Ditte Hansen - Kommunetrolden Kirsten Lehfeldt - farmor Gerda Søren Pilmark - morfar Karl Susanne Storm - mormor Ella
Modtagelse
Kristian Ditlev Jensen gav filmen fem stjerner ud af seks i sin anmeldelse på Filmmagasinet Ekkos webside. Han syntes, at Avaz og Simonsen havde frembragt endnu en sprudlende komedie og fin modernisering af Far til fire ("Stedfædre til fire") og begyndte at tro på, at der var tale om en holdbar franchise, der kunne blive til flere fremtidige film. Han roste både børnenes og de voksnes skuespil og de mange gennemarbejdede detaljer i filmen fra instruktion over kulisser til kostumerne, og glædede sig over filmens citater fra andre film. Marcipanfabrikken fandt han således modelleret over Charlie og chokoladefabrikken med de karakteristiske victorianske maskiner.Kristian Ditlev Jensen: Børnene fra Sølvgade tager kampen op. Anmeldelse på ekkofilm.dk 7. oktober 2025.
I Berlingske fik filmen fire stjerner. Thomas Brunstrøm mente, at filmen var varm og rørende og bedst, når den holdt sig til det fremfor at prøve at være sjov via lagkagekomik, som ikke fungerede så godt. Han roste generelt skuespillet, men mente, at Søren Pilmark som morfaren gik til opgaven, som skulle han spille med i et Shakespeare-stykke, og stjal billedet i de fleste scener, hvor han ramte den lige i røven.Thomas Brunstrøm: Søren Pilmark stjæler fuldstændig billedet i meget varm og rørende familiefilm. Anmeldelse på berlingske.dk 9. oktober 2025.
Kim Skotte gav tilsvarende fire hjerter i Politiken og tilføjede, at regeringens drøm om at rekruttere flere til håndværkeruddannelser fik en hjælpende hånd fra Anders W. Berthelsens VVS'er og stedfar i filmen.Kim Skotte: Når bare man har en god blikkenslager ved hånden. Anmeldelse i Politiken 8. oktober 2025.]
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Danske film fra 2025 Kategori:Familiefilm fra Danmark