Australian Reptile Park er et naturreservat, beliggende i Somersby nær Gosford på den centrale kyst i New South Wales i Australien. Parken har en af de største krybdyrsamlinger i Australien med næsten 50 arter udstillet. Krybdyrarterne omfatter bl.a. slanger, øgler (såsom komodovaraner), skildpadder, tuatarer, amerikanske alligatorer og krokodiller. Derudover har parken australske pattedyr som kænguruer, wallabyer, koalaer, tasmanske djævle, vombatter, quokkaer, myrepindsvin og dingoer.

Parken er stærkt involveret i indsamling af slange- og edderkoppegift til brug i produktionen af modgift og er anerkendt for at have reddet tusindvis af liv.

Eksterne henvisninger

Officiel hjemmeside

Kategori:Dyreparker Kategori:New South Wales