Carl Christian Gammeltoft (født 26. april 1890 i København, død 6. september 1954) var en dansk erhvervsleder, der fra 1944 til 1954 var administrerende direktør for De Danske Sukkerfabrikker.
Han var søn af Carl Gammeltoft, der også var direktør for sukkerfabrikkerne. Efter studentereksamen kom han i 1908 til De Danske Sukkerfabrikker. Fra 1911 til 1916 arbejdede han i udlandet for virksomheden. Hjemvendt blev han underdirektør og i 1919 direktør. Fra 1944 til 1954 var han selskabets øverste direktør.
Fra 1927 var Gammeltoft medlem af Sø- og Handelsretten, ligesom han sad i bestyrelsen for flere virksomheder, eksempelvis Titan, Em. Syitzers Bjergnings-Entreprise og Privatbanken.
Referencer
Kategori:Personer fra København Kategori:Direktører fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)