Elisabeth Amalie Petersen (født Parelius, 3. januar 1876 i Aarhus, død 7. september 1932 i København), kaldet Elisa Petersen, var en dansk kvindesagsforkæmper og politiker. Hun involveret i kvindebevægelsen fra 1907. Under 1. verdenskrig lavede hun hjælpearbejde med oprettelse af folkekøkkener og anden krisehjælp. Hun var formand for Dansk Kvindesamfund fra 1924 til 1931 hvor hun gjorde et stort arbejde få et få indført ligestilling i praksis. Som politiker repræsenterede hun Venstre i Næstved byråd fra 1909, hvor kvinder for første gang kunne stille op til kommunalvalg i Danmark, til 1921. Hun var landstingsvalgt medlem af Landstinget fra 1928 til sin død i 1932.
Biografi Elisa Petersen var datter af stationsforstander Hans Ludvig Schjellerup Parelius (1853-1930) og Amalie Marie Bendixen (1843-1895). Hun tog præliminæreksamen og begyndte at læse til civilingeniør på Polyteknisk Læreanstalt, men stoppede efter at have taget polyteknisk adgangseksamen i 1899. Hun blev i stedet lærer på fru Skjolds pigeskole i Næstved. På skolen mødte hun Jacob Oluf Severin Petersen (1866-1928) som hun blev gift med i 1902.
I 1907 var Elisa Petersen medstifter af en kreds under Dansk Kvindesamfund i Næstved, i 1909 blev hun medlem af Dansk Kvindesamfunds hovedstyrelsen, og i 1916 blev forbundets distriktsformand for Sjælland. Hun gjorde et stort arbejde for Dansk Kvindesamfund. Foruden organisationssager beskæftigede hun sig især med børnesager i den første tid i Dansk Kvindesamfund. Hun arbejdede blandt andet for at enker med børn skulle kunne få samme børnebidrag som andre enlige mødre, hvilket blev gennemført i 1913. Hun blev senere formand for Kvindesamfundets børneudvalg.
Hun var medlem af skoledirektionen for Tybjerg Herred valgt af Præstø Amtsråd fra 1921 til 1929 som den første kvinde i en dansk skoledirektion.
Ved valgene til Folketinget og Landstinget i 1918, hvor kvinder for første gang kunne deltage, gjorde Elisa Petersen en indsats for at få kvinder til at stille op og til at stemme. Det var en skuffelse for kvindebevægelsen at kun 4 kvinder blev valgt til Folketinget og 5 til Landstinget. I den efterfølgende debat argumenterede Elisa Petersen stærkt for at kvinder skulle engagere sig i de eksisterende politiske partier. I modsætning til sin kollega i Dansk Kvindesamfund Gyrithe Lemche var hun imod at lave særlige kvindepartier.
Elisa Petersen var formand for Dansk Kvindesamfund fra 1924 til 1931. Hun gjorde i formandsperioden en indsats at få lovene om ligeløn fra 1919 og lige adgang til offentlige stillinger og hverv fra 1921 til at fungere i praksis og få fjernet undtagelser og omgåelser. Som formand udviste hun gode lederegenskaber og vandt medlemmernes respekt for sine bestræbelser på at nå langsigtede mål.
Elisa Petersen havde et wienerbarn i pleje og fik en orden af Røde Kors i Østrig for sin indsats for østrigske børn.
Politisk karriere Elisa Petersen blev medlem af Næstved Byråd i 1909 så snart det muligt for kvinder at stille op kommunalvalg og forblev i byrådet til 1921. Hun tilhørte Venstre og var bestyrelsesmedlem i partiafdelingen for Næstvedkredsen 1915-1929 og hovedbestyrelsesmedlem for Det Sjællandske og Bornholmske Venstre 1915-1922.
Hun blev tingvalgt medlem af Landstinget efter J.J.A. Nygart som døde i marts 1928. I Landstinget var hun et respekteret medlem med flere ordførerskaber, bl.a. vedrørende husholdningsskoler. Hun havde fremskreden kræft i sit sidste leveår, men forblev i Landstinget til sin død. Efter hendes død blev Jørgen Jensen-Klejs valgt som hendes afløser som landstingsvalgt medlem. Jensen-Klejs var i forvejen medlem af Tinget, valgt i 5. Landstingskreds. Som ny repræsentant for landstingskredsen indtrådte Karl Johan Petersen.
Referencer
Kategori:Landstingsmedlemmer i 1920'erne Kategori:Landstingsmedlemmer i 1930'erne Kategori:Landstingsmedlemmer fra Venstre Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Venstre Kategori:Medlemmer af Næstved Byråd Kategori:Kvinderetsforkæmpere fra Danmark