"Paaske-Lilien" er et digterværk af N.F.S. Grundtvig. Det blev første gang trykt i 1817 i andet bind af Grundtvigs tidsskrift Danne-Virke. Værket udkom i fjerde hæfte af bindet, der blev udsendt den 27. maj.Tafdrup, 2018. Det er i Grundtvigforskningen blevet kaldt et højdepunkt i Grundtvigs lyriske poesi.Lundgreen-Nielsen (1980), side 717. Påskesalmen "Påskeblomst! hvad vil du her?" blev uddraget af "Paaske-Lilien" efter Grundtvigs død.
Indhold "Paaske-Lilien" lader sig ikke entydigt genrebestemme. Værket består af tre dele. Først et digt på 13 strofer. Hovedparten af stroferne i "Påskeblomst! hvad vil du her?" stammer oprindelig fra dette digt, skønt de er noget ændrede i redaktionen. I digtet spørger det digteriske jeg, som bærer tydelige træk af Grundtvig selv, til påskeliljens betydning, ser den som et opstandelsessymbol og spørger på den baggrund til opstandelsens virkelighed. For at forstå dette lader jeget sig sammen med påskeliljen føre tilbage til påskemorgen ved Jesus' grav. Her begynder tekstens anden del, som består af to elementer.
Først kommer en dialog imellem en række romerske soldater, der er sat på vagt foran graven, og en farisæer om, hvem det er, som er begravet bag stenen. Dialogen, som er en art læsedrama, er skrevet i blankvers med klar reference til Shakespeare (især Hamlet) og til Oehlenschläger. De forskellige talende foran graven repræsenterer forskellige syn på den døde. Dialogen afbrydes af opstandelsen. Dernæst følger replikker tillagt engle, der taler eller synger umiddelbart efter opstandelsen og forkynder overvindelsen af døden igennem opstandelsen. Dele af denne tale henvendes til soldaterne, men "Paaske-Lilien" vender ikke tilbage til dem. En anden del af talen er henvendt til kvinderne ved graven, som ikke tidligere har været nævnt i værket.
Efter den dramatiske scene og engletalen vender "Paaske-Lilien" tilbage til jegets nutid og til digtformen. Dette andet digt er i samme strofeform som det første dog med variationer i visse af stroferne. Det er 8 strofer langt. I dette digt reflekterer jeget videre over sig selv og sin stilling i samtiden som en bærer af budskabet om opstandelsen.
Grundet sin personlige karakter ligger "Paaske-Lilien" i udgangspunktet langt fra salmegenren og digtets lange vej ind i salmebogen er ikke overraskende.
Betydning Teksten regnes sammen med "Bjarkemaalets Efterklang" for det vigtigste skønlitterære bidrag i Danne-Virke. Det har været genstand for en lang række fortolkninger i Grundtvigforskningen. Til brug for Sang-Værk til den Danske Kirke Grundtvig uddrog selv salmen "Lilje guul, hvad vil du her?" (nr 297) fra "Paaske-Lilien".
Litteratur Brix, H. (1938). N.F.S. Grundtvig: Paaskelillien. I Analyser og Problemer. Undersøgelser i den ældre danske Litteratur (Bd. 4, s. 162–181). Holm, A. (2001). Historie og efterklang. En studie i N.F.S. Grundtvigs tidsskrift Danne-Virke. Odense Universitetsforlag. Jensen, J. I. (1996). Den fjerne kirke. Mellem kultur og religiøsitet. Samleren. Lundgreen-Nielsen, F. (1980). Det handlende ord. Gad. Nielsen, E. A. (1982). En dråbe stærk. Om Grundtvigs Paaske-Lilien. I Boghistoriske, litterære og musikalske essays tilegnet Erik Dal (s. 253–268). Poul Kristensen. Nielsen, V. (1990). Omkring Grundtvigs ‘Paaske-Lillien’. Dansk Udsyn, 253–268. Sandstrøm, B. (2013). Den evige sandheds timelige billede. N.F.S. Grundtvig Paaske-Lilien, 1817. I jens A. Jørgensen, B. Sandstrøm, & K. Wentzel (Red.), Himmelstiger i dansk litteratur før Guds død (s. 87–100). Syddansk Universitetsforlag. Tafdrup, J. (2018). Indledning til “Paaske-Lilien”. Grundtvigs Værker. Thomsen, E. (1957). Digteren og kaldet. Gyldendal. Willert, I. B. (2012). Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst. Hymnologi, 1–2, 7–21.
Noter
Eksterne links "Paaske-Lilien" på Grundtvigs Værker
Kategori:N.F.S. Grundtvig