Sven Palle Hölge (født 24. februar 1929 i Seest, død 26. marts 2020) var en dansk luftkaptajn og politiker. Han var medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet fra 1975 til 1977.
Palle Hölge var søn af statsautoriseret revisor Niels Hölge og Edith Hölge. Han tog realeksamen i 1945 og blev handelsuddannet i jern- og stålbranchen. I Forsvaret tog han afgangseksamen fra Flyvevåbnets Officersskole i 1953.
Fra 1954 til 1959 var Palle Hölge pilot ved SAS, og fra 1959 var han luftkaptajn ved SAS. Han blev medlem af Dansk Pilotforenings bestyrelse i 1961. Palle Hölge boede i Hørsholm i 1975.
Palle Hölge blev folketingskandidat for Fremskridtspartiet i Fredensborgkredsen i 1974. Ved folketingsvalget 1975 fik han 6.676 stemmer, hvoraf 2.110 var personlige stemmer, og blev valgt til Folketinget med et kredsmandat i Frederiksborg Amtskreds.Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 9. januar 1975, Statistiske Meddelelser 1975:7, København 1975, side 252 Han genopstillede ikke ved folketingsvalget 1977.Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 15. februar 1977, Statistiske Meddelelser 1977:9, København 1977, side 257
Han var desuden kommunalbestyrelsesmedlem i Hørsholm Kommune og formand for kommunens tekniske udvalg fra 1974.
Referencer
Kategori:Folketingsmedlemmer i 1970'erne Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Fremskridtspartiet Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Fremskridtspartiet