Peder Thomsen Nielsen (født 4. juli 1863 i Hårby, død 25. november 1916 i København) var en dansk gårdejer, Hypotekbankdirektør og politiker. Han var medlem af Folketinget, valgt i Horsens Landkreds for først Venstrereformpartiet og senere Venstre fra 1898 til sin død i 1916.

P.Th. Nielsen var søn af en gårdejer i Hårby nord for Skanderborg. Han lærte landbrug på Klank Højskole og Askov Højskole før han i 1883 overtog sin fars gård. I 1908 blev han i 1908 direktør i Kongeriget Danmarks Hypotekbank.

Han havde mange tillidsposter. Han var sognerådsformand i Veng Sogn fra 1900 til 1903. Han var formand for fællesledelsen for kvægavlsforeningerne i området og næstformand for Skanderborg Andelssvineslagteri. Dertil bestyrelsesmedlem i Dansk Landbrugsmuseum, Skanderborg Realskole, Sønderjydsk Forening for Skanderborg og Omegn, Skanderborg Børnehjem, udvalget for husdyravl og husdyrbrug under Jydske Landboforeninger og tilsynsrådet for Landbohøjskolen. P.Th. Nielsen var også med til at stifte og formand for Skanderborgkredsen af Dansk Fredsforening.

Han blev valgt for Venstrereformpartiet ved folketingsvalget 1898 i Horsens Landkreds.Danmarks Statistik: Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892—1897 i Statistiske Meddelelser 4. Række 3. Bind 4. Hæfte, Statens statistiske Bureau, København 1898, side 66 Han blev genvalgt ved samtlige valg indtil sin død, fra 1910 for Venstre.Danmarks Statistik: Folketingsvalgene den 20. Maj 1910 i Statistiske Meddelelser 4. Række 35. Bind 2. Hæfte, Statens statistiske Bureau, København 1910, side 42

Som folketingsmedlem var han medlem af Jernbanekommissionen af 1904, Finanslovkommissionen af 1909, Statsbaneudvalget af 1911, tilsynsrådet for Hypotekbanken fra 1906 til 1908 hvor han blev direktør i banken, og af Finansudvalget fra 1905. Han var formand for statens tilsyn med Opdragelsesanstalten Himmelbjerggården.

Han døde uventet på Rigshospitalet 25. november 1916 i en alder af 53 år. Der blev ikke holdt suppleringsvalg efter hans død.Der er ikke nævnt noget suppleringsvalg i Horsens Landkreds i Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18 i Statistiske Meddelelser 4. Række 57. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1918, og der er ingen nævnt for kredsen i oversigten over Folketingets medlemmer i

Referencer

Kategori:Folketingsmedlemmer i 1890'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1900'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1910'erne Kategori:Folketingsmedlemmer fra Venstrereformpartiet Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Venstre Kategori:Sognerådsformænd fra Danmark