thumb|Rosenblommen og Christian 4.s pragtdolk.

Rosenblommener et stort forgyldt sølv-drikkekar med to hanke og aftageligt låg. Det rummer seks liter og vejer næsten 6 kg. Det blev skænket til den senere konge Christian 4. ved hans dåb i 1577 af hans fadder Hans Skovgaard og dennes hustru Anne Parsberg. Navnet henviser til et vers indgraveret på karrets yderside. Det befinder sig i dag på Nationalmuseet.

Historie thumb|Anne Parsberg

Hans Skovgaard (1526–1580), en af kong Frederik 2.s yndlinge, virkede som sekretær i det Danske Kancelli og blev rundhåndet belønnet med kongelige len. I 1573, året før han giftede sig med Anne Parsberg (1549–1582) imod kongens ønske, trak han sig tilbage fra hoffet til sit gods Gunderstrup i Skåne. Frederik 2. afholdt dog brylluppet på Københavns Slot og gav ham som bryllupsgave et rigt dekoreret sølvkrus.

Da Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg fik deres første søn, Christian (1577–1648), som senere efterfulgte sin far som Christian 4. i 1588, var Skovgaard en af prinsens faddere. Ved dåben overrakte han og hans hustru dronningen – på prinsens vegne – den store Rosenblomme. Det er den eneste bevarede gave fra fadderne.

Det er uklart, hvem der fremstillede bægeret. Det bærer mesterstemplet AE (sammenføjet) og tilskrives dog med en vis forsigtighed den kongelige guldsmed og plattenslager Aelisaeus Englander.

Udformning thumb|Detalje

Rosenblommen, som rummer seks liter (otte potter) og vejer næsten seks kilo, er udformet som en kraftig tønde med to hanke. I forhold til almindelige krus var den ekstra hank nødvendig på grund af dens betydelige størrelse. Ligesom såkaldte pælebægre er den indvendigt forsynet med tappe med jævne mellemrum for at markere den mængde, hver person skulle drikke. Ydersiden er dekoreret med jagtscener, formentlig som en henvisning til Frederik 2., der var en ivrig jæger. Hans og Anne Skovgaards våbenskjolde indgår også i udsmykningen. En rød og hvid rose er blevet tolket som et symbol på foreningen mellem solen og månen, der frembringer Filius philosophorum. En medaljon på lågets inderside, der viser David spillende for Kong Saul, er sandsynligvis en henvisning til modtageren (Frederik) og giveren (Skovgaard). Ydersiden bærer desuden årstallet 1577 samt et vers:

Mit Navn det kaldes en "Rosenblomme".Billigt bør man favne mit Komme. Gæsterne vil jeg med Kunsterne min'– Naar udi mig skænkes den klare Vin – Trolign tilhjælpe Sorgen fordrive,Saa de alle skulle glade blive. Thi tag mig op og drik paa Love!Det er den ret gamle Vis til Hove.

Se også Det oldenborgske horn

Referencer

Yderligere læsning Grinder-Hansen, Poul: Aspects of gift giving in Denmark in the sixteenth century and the case of the Rose Flower Cup. Journal of Medieval History, 2011, 37:1, 114-124 Schoubye, Sigurd: Renæssanceguldsmeden AE, in Kunst og antikvitets årbogen, Thaning & Appels Forlag, Copenhagen, 1970, pp. 89-103 * Grinder-Hansen, Poul: Rosenblommen: en gave, der var en kongesøn værdig, in Nationalmuseets Arbejdsmark Copenhagen, pp. 100-116

Eksterne henvisninger

Kategori:Drikkehorn Kategori:Genstande i Nationalmuseet Kategori:Christian IV