thumb|Åndernes Bog. Fjerde udgave. 1860. thumb|Allan Kardec. Åndernes Bog er spiritismens grundlæggende værk. Den er skrevet af Allan Kardec (1804–1869) og blev udgivet første gang i Paris den 18. april 1857. Den indeholder en introduktion til spiritistdoktrinen samt spørgsmål, der gennem mere end ti medier er stillet til "ånderne", ledsaget af deres svar. I den første udgave fra 1857 var der 502 spørgsmål; i den fjerde udgave fra 1860 blev de udvidet til 1019 spørgsmål (med tilhørende svar). Siden da er det udgaven fra 1860, der løbende er blevet genudgivet og oversat til flere sprog. Ifølge paperback-udgaven udgivet af det franske forlag J'ai lu er Åndernes Bog en af de mest læste skrifter næst efter Bibelen.J'ai Lu, Paris 2005, bagsidetekst: "Underviser og filosof Allan Kardec, hvis rigtige navn er Hippolyte Léon Denizard Rivail, er faderen til spiritualisme, en spiritualistisk filosofi, der undervises over hele verden. Åndernes Bog er en af de mest læste skrifter efter Bibelen."
Tilblivelse Omkring 1850 bredte en tankegang, der blev kaldt "spiritualisme", sig over hele Europa. Allan Kardec, der dengang hed Léon Hippolyte Denizard Rivail, blev interesseret i mediumistiske fænomener (seancer, afdødekontakt, roterende borde, mm.). Han begyndte en videnskabelig undersøgelse af disse fænomener. I begyndelsen var han skeptisk. Senere fik han dog et andet syn på de mediumistiske fænomener.
Rivail samlede over tusind spørgsmål, der omhandlede åndernes kommunikation, årsagerne til menneskelivet på jorden, og aspekter af den åndelige verden. Han stillede nu disse spørgsmål gennem mere end ti medier, som alle angiveligt var ukendte for hinanden, og han sammenlignede de svar, som ånderne gav gennem disse medier. Han blev overrasket over, hvor godt svarene fra medierne stemte overens. Han konkluderede, at den bedste forklaring på overensstemmelsen var, at mennesker, der havde overlevet døden, var kilden til i det mindste nogle af budskaberne fra medierne.Allan Kardec and the Development of a research Program in Psychic Experiences
Efter næsten to års samtaler med ånderne sagde Rivail en dag til sin kone:
"Det er forbløffende! Alt, hvad ånderne har fortalt mig, har fuldstændig ændret den måde, hvorpå jeg ser på livet, vores pligter og vores fremtid. Deres lære udgør en helt ny måde at forstå verden på, en måde der giver mening, er klar og trøsterig, og svarer på så mange store spørgsmål. Jeg overvejer at gøre disse samtaler til en bog. Hvis de interesserer mig så meget, så vil de måske også hjælpe andre." The Spirits´ Book 2025, s. 15.
Under en session fortalte en ånd ham, at han i et tidligere liv, på kelternes tid, hed Allan Kardec. Rivail besluttede derefter at tage dette navn og samle mange budskaber fra ånderne i en bog for at opstille en "åndernes lære" ud fra dem. Resultatet blev Åndernes Bog, der udkom i 1857, og som på en måde er blevet spiritismens Bibel.Åndernes Bog 2018, s. 22-23.
Forfattere Allan Kardec fremstiller ikke sig selv som bogens forfatter, men som den, der har sat den i form. De egentlige forfattere er ånderne, som svarer på de 1019 spørgsmål, der gennem mere end ti medier bliver stillet til dem. Blandt de ånder, der nævnes som forfattere, nævner Kardec følgende navne: Sankt Johannes Evangelisten, Sankt Augustin, Sankt Vincent af Paul, Sankt Ludvig, Sandhedens Ånd, Sokrates, Platon, Fénelon, Benjamin Franklin og Emanuel Swedenborg.Åndernes Bog 2018, s. 13. Bogens opbygning Åndernes bog er bygget op over en lang række spørgsmål (og åndernes tilhørende svar), der spænder fra "Hvad er Gud?" (spørgsmål nr. 1) til "Kan det gode herredømme nogensinde finde sted på jorden?" (spørgsmål nr. 1019). Værket er disponeret således:
Første bog: Urkilderne Gud Universets almindelige elementer Skabelsen Livsprincippet
Anden bog: Åndeverdenen Ånderne Åndernes inkarnation Sjælens tilbagevenden til det åndelige liv Reinkarnationens berettigelse Læren om reinkarnation Det åndelige liv Reinkarnation Sjælens frigørelse Åndernes indgriben i den fysiske verden Åndernes gøremål og missioner De tre riger (mineralriget, planteriget og dyreriget)
Tredje bog: Moralske love Den guddommelige eller naturlige lov Loven om tilbedelse Loven om arbejde Loven om reproduktion Loven om selvopholdelsesdriften Loven om ødelæggelse Loven om det sociale liv Loven om fremskridtet Loven om ligestilling Loven om frihed Loven om retfærdighed, kærlighed og barmhjertighed Moralsk fuldkommenhed
Fjerde bog: Forhåbning og trøst Jordiske bekymringer og nydelser Fremtidige sorger og glæder
Åndernes lære Ud fra åndernes svar på de stillede spørgsmål opstiller Kardec en generel lære, som han kalder åndernes lære.
Gud Gud er evig, uforanderlig, immateriel, unik, almægtig, yderst god og retfærdig. Han skabte universet, som omfatter alle åndelige og materielle væsener.Åndernes Bog 2018, s. 48.
At Gud er god betyder, at han anser kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse for at være de største dyder. Gud straffer undertiden mennesker for ikke at leve op til disse dyder. Straffens længde afhænger af de anstrengelser, som mennesket har gjort for sin forbedring. Heri ligger hans retfærdighed. Gud vil ikke idømme et menneske en evig straf, fordi det i et tidsbegrænset liv har forvildet sig, f.eks. ved ikke at tro på ham. Det vil ikke være retfærdigt.Åndernes Bog 2018, s. 505-06.
I tidligere tider opfattede man Gud som frygtelig jaloux og hævngerrig. I deres uvidenhed tillagde menneskene ham disse menneskelige lidenskaber. Men det er selvmodsigende både at tillægge Gud uendelig godhed og samtidig at tillægge ham uendelig hævngerrighed. Gud ville ikke være god, hvis han ud af hævngerrighed idømte størstedelen af sine skabninger en skrækkelig evig straf.Åndernes Bog 2018, s. 505.
Verden Materielle væsener (kroppe, organismer) udgør den synlige eller kropslige verden, og immaterielle væsener (ånder) udgør den usynlige eller åndelige verden.Åndernes Bog 2018, s. 48-49.
Den åndelige verden er den normale, primære og evige verden. Den materielle verden er sekundær i forhold til den åndelige verden. Den materielle verden er udgået fra den åndelige verden, og den kan ophøre med at eksistere - hvilket den åndelige verden ifølge sit evige væsen ikke kan.
Mennesket Mennesket består af sjæl og legeme (krop). Sjælen er det immaterielle væsen (ånden), der er inkarneret i legemet, som er det materielle væsen, og som svarer til dyret. Sjælen befinder sig ikke et bestemt sted i legemet. Hos store tænkere befinder den sig fortrinsvis i hovedet. Hos dem, der føler meget, befinder den sig fortrinsvis i hjertet.Åndernes Bog 2018, s. 142.
Det bånd, som forener sjælen med legemet (ånden), kalder Kardec "perisprit", der kan oversættes med "åndelig krop". Det er et halvmaterielt hylster om ånden, og det følger ånden med over i den åndelige verden, når legemet er afgået ved døden. Det er gennem dette bånd, at åndens og materiens gensidige påvirkning foregår. Den ånd, der ved legemets død har forladt legemet, kan i kraft af denne åndelige krop lejlighedsvis gøre sig synlig for mennesker (som genfærd).Åndernes Bog 2018, s. 49-50.
Ånden iklædes for en tid et forgængeligt materielt hylster (legemet), og når legemet dør, genvinder ånden sin frihed. Når ånden forlader legemet, genindtræder den i den åndelige verden, hvorfra den er kommet. Efter kortere eller længere tid genoptager den en ny materiel eksistens - en ny inkarnation.Åndernes Bog 2018, s. 50-51.
Åndens udvikling Vi har alle haft mange liv, og vi vil i fremtiden få flere liv, enten på denne jord eller i andre verdener. Åndens forskellige kropslige eksistenser er altid fremadskridende og aldrig tilbageskridende. Fremskridtenes hastighed afhænger dog af de bestræbelser, som ånden gør for at opnå fuldkommenhed.Åndernes Bog 2018, s. 51.
Det gode menneske er inkarnationen af en god ånd, og det perverse menneske er inkarnationen af en uren ånd. Ånderne tilhører forskellige klasser, der adskiller sig fra hinanden ved deres karakter, udvikling og moral.Åndernes Bog 2018, s. 50.
Ikke-inkarnerede eller omvandrende ånder befinder sig ikke på et bestemt afgrænset område. De er overalt i rummet og ved vores side. De ser os og omgiver os hele tiden. De er en usynlig befolkning, som bevæger sig iblandt os.Åndernes Bog 2018, s. 51-52.
Ånderne er altid i forbindelse til menneskene. De gode ånder opfordrer os til at gøre godt, støtter os i livets prøvelser og hjælper os med at bære dem med mod og resignation (accept). De onde ånder forleder os til det onde. Det er en fornøjelse for dem at se os bukke under for vores svagheder og komme til at ligne dem.Åndernes Bog 2018, s. 52.
De højere ånders moral kan opsummeres i Jesu ord: Handl over for andre, som du ønsker, at andre skal handle over for dig. Det vil sige: Gør godt og ikke ondt. Mennesket finder i dette princip den universelle adfærdsregel for selv sine mindste handlinger.Åndernes Bog 2018, s. 53.
Ånderne gennemgår en udvikling. De forbliver ikke evigt i den samme klasse. Alle forbedrer sig i det lange løb, og derved går de igennem forskellige klasser i en åndelig "udviklingsskole". De fysiske liv er en prøvelse, som den enkelte ånd må underkaste sig, indtil den har opnået den højeste fuldkommenhed. Ånden har selv - før det enkelte liv - valgt, hvilke prøvelser den skal gennemgå. Prøvelserne hænger sammen med åndens handlinger i tidligere liv. Derved bliver prøvelserne også en soning ("udsoning") for dårlige handlinger i tidligere liv. Den onde rigmand kan f.eks. blive udsat for fattigdom, og den hovmodige kan blive udsat for al slags ydmygelse.Åndernes Bog 2018, s. 496-97.
Prøvelserne er en mulighed for at udvikle sig åndeligt. Ånden kan f.eks. vælge et liv fuld af skuffelser, fordi den ønsker at øve sig i tålmodighed.Åndernes Bog 2018, s. 431. Hvis en ånd f.eks. har en tilbøjelighed til at røve fra andre, så kan den vælge at blive født blandt røvere for at lære at kæmpe imod denne tilbøjelighed.Åndernes Bog 2018, s. 206. Der er ulykker, der er bestemt af Gud, og menneskets opgave er så at bære dem med tålmodighed.Åndernes Bog 2018, s, 305. Nogle gange må det onde gå til yderligheder, for at mennesket kan forstå nødvendigheden af at gøre det gode.Åndernes Bog 2018, s. 401.
På den anden side kan også rigdom være en prøvelse, da rigdom kan anspore til ødselhed og åndelig stagnation. Prøvelserne er bestemt af Gud, fordi de tjener til menneskets renselse og belæring.Åndernes Bog 2018, s. 430. Forudbestemmelse og fri vilje Prøvelserne er en forudbestemt skæbne for det enkelte menneske. Men mennesket har en frihed med hensyn til, hvordan det forholder sig til denne skæbne. Det har en frihed med hensyn til, om det forholder sig til skæbnen i tålmodighed eller i bitterhed. "Lykkelige er de, som lider uden at beklage sig, for de vil blive belønnet for det!" Åndernes Bog 2018, s. 479.
Det er op til mennesket at vælge, om det vil give efter for eller modstå tilbøjeligheden til bitterhed. Mennesket har et ansvar for, om det giver efter for sine dårlige tilbøjeligheder. "Uden sin frie vilje ville mennesket være en maskine." Åndernes Bog 2018, s. 424.
Hvis ånden med sin frie vilje fortsætter med ondsindede handlinger, hvis den aldrig angrer eller forbedrer sig, så vil dens lidelser fortsætte. Men Gud har ikke skabt væsener, som for altid vil være bundet til det onde. Gud har skabt væsenerne simple og uvidende, men ikke onde. I enhver ånd er der en vilje til fremskridt. Denne vilje kan være mere eller mindre udpræget, men før eller senere vil den gøre sig gældende. Ånden har en uimodståelig trang til at frigøre sig fra sin lavere tilstand og hæve sig op til lykken.Åndernes Bog 2018, s. 504.
Det onde