Danmarks Skibskredit A/S er en dansk udbyder af skibskredit med base i København. Virksomheden blev grundlagt som Danmarks Skibskreditfond, der i 1961 ved lov blev oprettet som en selvejende institution. Fondens formål var at at finansiere nybygning og ombygning af skibe for danske ejere på danske eller udenlandske værfter igennem udlånsvirksomhed.https://skibskredit.dk/

I 2005 fik fonden en ny struktur, og der blev oprettet et aktieselskab med navnet Danmarks Skibskredit A/S. I 2005 oprettedes ligeledes Den Danske Maritime Fond, der ejer 10 % af Danmarks Skibskredit. Indtil 2016 var Danmarks Skibskredits storaktionærer: Danske Bank, Danmarks Nationalbank, A.P. Møller - Mærsk og Nordea Bank. I 2016 solgte de deres ejerandel på 72 % af aktiekapitalen til et konsortium bestående af Axcel, PFA og PKA.https://www.pfa.dk/news-archive/2016/09/28/07/31/pfa-pka-axcel-gaar-sammen-om-dsk/ I 2024 blev majoriteten af aktierne solgt til britiske Magellan Capital Holdings, mens Den Danske Maritime Fond og Axcel fortsat er medejere.https://www.soefart.dk/article/view/1103710/danmarks_skibskredit_er_solgt_til_svenskejet_investeringsselskab

I 2024 havde Danmarks Skibskredit et udlån på ca. 27,4 mia. i over 500 skibe. De havde obligationer for 38,6 mia. kroner og kapital for 9,2 mia. kroner. De havde aktiver under forvaltning for 56,3 mia. kroner. Virksomheden drives af 86 ansatte i København (2024).Årsrapport 2024 - Danmarks Skibskredit A/S

Kilder

Danmarks Skibskredits officielle hjemmeside

Kategori:Etableret i 1961 Skibskredit Kategori:Virksomheder i København