Otto Müller (født 9. december 1870 i Eckenhagen, i dag et distrikt i , død 12. oktober 1944 i Berlin) var en tysk romersk-katolsk præst, der var aktiv i den katolske arbejderbevægelse (KAB) og i modstandsbevægelsen mod Adolf Hitlers naziregime. Han var leder af den såkaldte Kölner Kreis af oppositionen i Nazityskland. Han blev fængslet i 1944 for påstået deltagelse i det mislykkede attentatforsøg på Hitler og døde i fangenskab senere samme år.
Liv og arbejde Baggrund Otto Müller blev født den 9. december 1870 i Eckenhagen, en lille by i Bergisches Land, som søn af en lærer. Han havde to søstre. Begge hans forældres familier kom fra Sauerland. Fra 1889 til 1894 studerede han teologi i Bonn. Efter at have afsluttet sine studier blev han ordineret til katolsk præst af ærkebispedømmet Köln. Hans kardinal sendte ham til hovedsognet i Mönchengladbach i oktober 1895. I slutningen af 1896 overtog Müller, der allerede under sine studier havde engageret sig i sociale spørgsmål, ledelsen af den lokale arbejderforening. I 1904 modtog han sin doktorgrad fra Albert-Ludwigs-Universität Freiburg med en afhandling om "De kristne fagforeninger i Tyskland". Efter 1. verdenskrig flyttede Müller hovedkvarteret for den vesttyske katolske arbejderbevægelsesforening fra Mönchengladbach til Köln, hvor man med støtte fra den lokale overborgmester Konrad Adenauer kunne bygge et stort foreningshovedkvarter, "Kettelerhaus".
Livet i Weimarrepublikken (1918–1933) I 1918 blev han præsident for den vesttyske katolske arbejderbevægelses forbund og var delegeret for tyske Centerpartiet i kommunalbestyrelserne i Mönchengladbach og Köln fra 1919 til 1933.
Modstand mod nationalsocialismen Efter at nationalsocialisterne tog magten i 1933, var Müller i starten overbevist om, at Reichskonkordat mellem det Tyske Rige og Vatikanet gav et sikkert grundlag for den katolske kirkes aktiviteter. Han begyndte dog snart at modsætte sig biskoppernes underdanighedspolitik. Han krævede, at den katolske kirke tog et klart standpunkt mod den nationalsocialistiske stats lovovertrædelser. Müller var allerede i kontakt med de militære oppositionskredse før begyndelsen af 2. verdenskrig og lod senere individuelle modstandere af regimet bruge Ketteler-huset i Köln til diskussioner. Sammen med , Nikolaus Groß og Bernhard Letterhaus var han involveret i planlægningen af Tysklands reorganisering efter nazistyret.
Fængsling og død Da Claus Graf Schenk von Stauffenberg vovede at forsøge at myrde Hitler den 20. juli 1944, og Operation Valkyrie begyndte, var Otto Müller allerede pensioneret i i Sauerland. Efter anholdelsen af hans venner og medsammensvorne Nikolaus Groß og Bernhard Letterhaus i juli og august, blev han arresteret efter 18. september 1944 (den nøjagtige dato kan ikke fastslås). Han blev skånet for et langt, pinefuldt fængselsophold og en retssag for Folkedomstolen. På grund af sit dårlige helbred blev han overført fra Berlin-Tegel-fængslet til "Statspolitihospitalet", hvor han døde den 12. oktober 1944. Hans gravsted er ukendt.
Kilder
Yderligere læsning
Eksterne henvisninger
Vera Bücker: Kölnerkredsen – og dens vigtigste medlemmer Martyrer fra ærkebispedømmet Köln i det 20. århundrede GDW-Berlin: Modstand ud af kristen tro
Kategori:Katolske præster fra Tyskland Kategori:Modstandsfolk fra Tyskland Kategori:Personer myrdet af Nazityskland Kategori:Personer fra Nordrhein-Westfalen Kategori:Politikere fra Weimarrepublikken Kategori:Fagforeningsfolk Kategori:Tyskere i 2. verdenskrig Kategori:20. juli-attentatet Kategori:Kristne martyrer Kategori:Tyskere i 1900-tallet