thumb|Marokkos repræsentant Mohammed el Mokri underskriver aftalen 7. april 1906. thumb|De indledende bemærkninger ved konferencen illustreret på forsiden af Le Petit Parisien. Algeciraskonferencen var en international konference, der blev afholdt fra 16. januar til 7. april 1906 i Algeciras i Spanien. Konferencen samlede de europæiske stormagter samt USA for at drøfte Frankrigs forhold til regeringen i Marokko. Den udgjorde kulminationen på den første Marokkokrise.
Baggrund To år før konferencen indgik Storbritannien og Frankrig aftalen Entente Cordiale, som blandt andet indebar britisk støtte til franske særinteresser i Marokko.
Da Frankrig forsøgte at gennemføre aftalen ved at fremlægge et reformprogram for den marokkanske sultan – herunder økonomiske og politimæssige reformer – reagerede den tyske kejser Wilhelm 2. med modstand. Under et besøg i Tanger i marts 1905 erklærede han sin støtte til sultanen Abd-el-Asis' suverænitet og krævede opretholdelse af en såkaldt "åben dør"-politik for handel.
Spændingerne mellem stormagterne blev dæmpet, da den amerikanske præsident Theodore Roosevelt medvirkede til at få indkaldt til konferencen i Algeciras i 1906.
Repræsentanter fra blandt andre Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien, Rusland, Østrig-Ungarn og USA medvirkede ved konferencen. Blandt de centrale personer var den franske diplomat Léon Bourgeois og italienske Emilio Visconti-Venosta.
Under konferencen viste det sig, at Tyskland kun opnåede støtte fra Østrig-Ungarn, mens Italien, Rusland samt især Storbritannien og USA støttede Frankrig.
Resultat og betydning Konferencens resultat blev nedfældet i Algeciras-akten, underskrevet den 7. april 1906. Aftalen bekræftede sultanens formelle uafhængighed, fastslog økonomisk ligestilling mellem stormagterne i Marokko og etablerede en international kontrol med politiet, hvor franske og spanske officerer opererede under en schweizisk generalinspektør. På overfladen begrænsede aftalen Frankrigs indflydelse, men i praksis styrkede den landets position i Marokko.
Algeciras-konferencens væsentligste betydning lå i den diplomatiske støtte, som Frankrig modtog fra Storbritannien og USA. Dette varslede de alliancer, der senere kom til at stå over for Tyskland under 1. verdenskrig. Konferencen anses derfor som et vigtigt forspil til de spændinger, der førte til krigen.
Referencer
Kategori:Begivenheder i 1906 Kategori:Politik i 1906 Kategori:Marokkos historie Kategori:Marokkos politik