Farsø Efterskole er en dansk efterskole beliggende i Stistrup ved Farsø i Vesthimmerlands Kommune, Region Nordjylland. Skolen er en alment dannende efterskole som tilbyder undervisning for elever i 8., 9. og 10. klasse og henvender sig udelukkende til unge med ordblindhed (dysleksi). Skolen har 110 elever og 32 ansatte (2026).

Historie Efterskolens hovedbygning blev opført i 1965 som restaurant af Jonna og Krogh Sørensen under navnet 'Fjordens Perle'.

I 1979 blev bygningen købt af Farsø Kommune med henblik på at oprette en højskole. Denne blev etableret i 1980 og eksisterede frem til 1996 under navnet Farsø Kristne Rejsende Højskole - med et koncept, der var kraftigt inspireret af Tvindskolerne.

I august 1998 overtog den nyoprettede Farsø Efterskole faciliteterne, og de første 58 elever begyndte samme år.

Efterskolen har siden udviklet sig til en specialiseret efterskole for ordblinde og er en del af netværket 'Ordblindeefterskolerne i Danmark'.

Organisation Skolen er medlem af Efterskoleforeningen og følger dansk lovgivning for efterskoler.

Bestyrelsen består af fem medlemmer valgt af skolekredsen og to repræsentanter udpeget af henholdsvis Y´s Men´s klubberne i distrikt Himmerland og KFUM & KFUK i Danmark

Dertil kommer en forældrerepræsentant, udpeget af forældrene til det nuværende elevhold, en medarbejderrepræsentant, viceforstander og forstander.

Profil og målgruppe Skolen er en del af den danske efterskoletradition, som kombinerer undervisning, kostskoleophold og social udvikling som et tilbud til alle unge mellem 14 og 18 år. Skolens faglige undervisning er dog målretter mod elever med ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder. Skolen har stort fokus på kompenserende it-hjælpemidler.

Undervisning og rejser Undervisningen følger folkeskolens rammer for 8., 9. og 10. klasse. 8. klasse aflægger prøve i håndværk og design. 9. klasse undervises og aflægger FP9 i folkeskolens fulde fagrække. 10. klasse retter sig mod at afklare elevernes videre muligheder.

Derudover tilbyder skolen linjefag og valgfag inden for blandt andet: Friluftsliv Kreative fag dræt Event og projektarbejde Praktiske og tekniske fag Køkken

Skolen tilbyder også en række praktiske og kreative aktiviteter som værkstedsfag, idræt og IT-relaterede fag.  

Desuden er studieture en integreret del af undervisningen - med rejsemål som Tanzania, Island, Thailand (med dykkerkursus) og Norge (med skikursus).

Faciliteter Skolen råder over idrætshal, praktiske og kunstneriske værksteder samt flere store fællesområder både ude og inde. Skolen er beliggende ved Risgårde Bredning i Limfjorden og har egen strand.

Liste over forstandere Lone Primdahl Dolmer 1998 - 2019. Søren Dolmer 2019 - 2022. Anette Smed 2022 - 2025. Erik Stensgaard Poulsen 2026 -

Eksterne henvisninger Skolens hjemmeside Efterskolernes fælles hjemmeside Oversigt over efterskoler, målrettet ordblinde

Kategori:Efterskoler