Rasmus Villads Christian Ferdinand Winther (født 29. juli 1796, død 30. december 1876 i Paris) var en dansk digter.
Christian Winther er bedst kendt for romancekredsen Hjortens Flugt fra 1855, der er den danske romantiks sidste store hovedværk. Hans forfatterskab er omfattende og rummer en lang række lyriske og fortællende digte samt et lille, men koncentreret novelleforfatterskab. De vigtigste af Winthers noveller udkom samlet i Fire Noveller i 1843, hvori novellen "Skriftestolen" indgår. Forfatterskab Christian Winther var frem for alt lyriker, men med den vigtige modifikation, at mange af hans digte er af fortællende karakter. Det gælder allerede fra hans tidligste udgivelse, digtsamlingen Digte (1828), der blandt andet tæller en samlet gruppe af 10 digte "Træsnit", som hver for sig fortæller en kærlighedshistorie. Winthers fortællende digte er dels romancer i traditionen fra Schack Staffeldt og Adam Oehlenschläger, dels mere moderne versfortællinger, som i vidt omfang ligner moderne noveller, og gør ham forfatterskabsmæssigt beslægtet med Frederik Paludan-Müller. Afstanden fra hans versfortrællinger til hans noveller er forholdsvis lille, og slægtskabet mellem for eksempel "Bægeret. En Hverdagshistorie" og "I et romersk Osterie" (versfortællinger) på den ene side og "Skriftestolen" og "En Hevn" (noveller) på den anden er ganske tydeligt.
Debutsamlingen Digtes mest markante element er netop de ti såkaldte "Træsnit", en art nedfotograferet romantik, hvori Winther gennemspiller en række af romantikkens centrale kærlighedstemaer med mennesker fra de lavere klasser på landet som hovedfigurer, snarere end figurer fra adelen og den højere borgerstand. "Træsnit" er samtidens typiske idyldigtning, en lyrisk beskrivende genreFriis, Oluf (1965). Poetisk realisme og romantisme. i: Dansk Litteratur Historie 2. Fra Oehlensläger til Kierkegaard. Politikens Forlag. s.312, hvor harmonien søges i virkeligheden på landet. En tendens man også ser i billedkunsten, hvor bøndernes beskidte, svedige pander er renset og erstattet med romantiske, æstetiske fortællinger fra hjemmet, som kan klassificeres som poetisk realisme eller ægte biedermeier stil.Kondrup, Johnny; Stidsen Marianne m.fl. (2005). Romantisme. I: Hovedsporet. Dansk litteraturs historie. Gyldendal. s. 364
Træsnittene indledes med et lille præsentationsdigt kaldet "Vignet", hvori ambitionen præsenteres:
Troer ei, at Elskovs Gud kun boer
Blandt Grever og Baroner;
At kun ved Hoffers Dandsechor
Han reiser sine Throner!
Troer ei han kjøler kun sit Mod
Paa Fyrster og Prindsesser;
Ei stedse for saa kostbart Blod
Han sine Pile hvædser!
Ei altid spænder han sit Garn
Ved lumske Intriguanter
For adelige Pigebarn
Blandt Oncler og hos Tanter.
Nei han, som vækker stor Allarm
Bag Oberstens Vattering,
Han taaler ingen rolig Barm
Bag en gemeen Mondering.Winther (1828), 93.
Træsnittene bærer alle navn efter to figurer, en ung mand og en ung kvinde, som historien drejer sig om, eksempelvis Johan og Lise, Jørgen og Trine etc. Selve historierne bevæger sig fra næsten rene idyller, hvori to elskende forenes efter forholdsvis overkommelige vanskeligheder, til mørkere og mere uhyggelige historier.Mellem idyl og mørke | lex.dk – Dansk litteraturs historie Træsnittene er et eksempel på den del af Winthers forfatterskab, der er omdiskuteret i litteraturforskningen - mange af træsnittene kan ses som eksempler på den biedermeierske tradition, men flere af digtene heriblandt Steffen og Anne, Christen og Lene drejer sig også om temaer som bedrag, utroskab og død.Auken, Sune (2011). Christian Winther i den danske biedermeier. i: SPRING - Tidsskrift for moderne dansk litteratur (30). 212-231 Temaer, der falder inden for romantismen - den mørkere del af romantikken.
I 1832 udkom Winthers anden samling, Digte, gamle og nye, der var et udvidet genoptryk af debuten Digte (1828). I 1835 fulgte samlingen Nogle Digte, hvor blandt andet landskabsdigtet 'Sjelland' optræder. Det 22 strofer lange digt, er en besyngelse af øen Sjælland "O Sjelland" (vers 33).https://kalliope.org/da/text/winther2002112501 I digtet udfolder Winther en stil rig på naturbilleder, historisk viden og geografi. 'Sjelland' kan karakteriseres som poetisk realisme.
Digtcyklussen "Annette" blev optaget i digtsamlingen Nogle Digte, som udkom i 1835. I modsætning til debutens lyse stemning, hviler en beklemmende tordenluft over nogle af digtene fra samlingen, f.eks. "Vaabendragerens Ed", "De to Kusiner" og enkelte partier af "Ringens Indskrift". Det idylliske og milde har dog stadig sit store råderum i lyrikken og fortællingen. Det kan man se i "Aftenmøde" ("Sid stille hos din røde Ko"), den apoteosen "Sjælland". Samlingen blev anonymt anmeldt af Christian Wilster i Dansk Litteraturtidende, og enkelte lovlig strenge domme fremkaldte en ret omstændelig polemik, i hvilken Poul Martin Møller drabeligt forsvarede sin stedbroder. Winther tog sig den hele ståhej meget nær, ikke fordi han var særlig følsom for kritik, men fordi al slags larm om hans navn var ham forhadt.
Liv Christian Winther blev født 29. juli 1796 på Fensmark Præstegård ved Næstved. Han fik sin teologiske embedseksamen i 1824 og debuterede i 1828 med Digte.
Hans far var præst og døde i 1808; moderen giftede sig i 1811 med Rasmus Møller, senere biskop og far til digteren Poul Martin Møller. Winther var student fra Nykøbing Katedralskole og blev teologisk kandidat i 1824, men gjorde aldrig brug af sin uddannelse. Han arbejdede som lærer; i 1841 som dansklærer for prinsesse Mariane af Mecklenburg-Strelitz, kronprins Frederiks (senere kong Frederik den 7.) forlovede. Han mødte sin hustru, Julie Constance Werliin, født Lütthans, mens hun var gift med teologen Christian Werliin. I 1843 lod hun sig skille fra ham, men først i 1848 giftede hun sig med Winther.
Opvækst i den sydsjællandske natur Christian Winther var søn af Hans Christian Winther, sognepræst til Fensmark og Risløv (16. november 1759 – 3. juni 1808) og Johanne Dorothea Borchsenius (23. december 1767 – 12. februar 1830), som var datter af Villads Borchsenius. Han var enebarn af ægteskabet, der var lykkeligt, men blev kortvarigt efter faderens tidlige død. Han voksede dog ikke op alene, da præstegården havde ry for at være et godt sted at få børn opdraget, og flere ansete familier betroede deres pigebørn til præsteparret.
Sammen med Christian Winther opvoksede således tvillingsøstrene Frederikke og Marie Koés (senere gift henholdsvis med P.O. Brøndsted og godsejer Holger Aagaard), Caroline Falk (gift med Johannes Theodor Suhr), Ragna Huvald (gift med den norske købmand og stortingsmand Ludvig Mariboe) og mange andre, som blev Christian Winthers gode barndomsveninder. Da pensionsindtægterne tillod en præstegård at udvise stor gæstfrihed, modtog den unge Christian Winther også mange impulser fra livet udenfor, ligesom den sydsjællandske natur påvirkede ham med motiver og indtryk, der senere kom til udfoldelse i hans digte. Både i landskabsbeskrivelser og stemning fremmanes ofte træk fra hans barndomsegn, "hvor Fensmark hæver sit Kirketelt med den røde Top imod Sky""En Ven". Fra Poetiske Skrifter 1 (1927), 122. .
Faderens død og moderens nye ægteskab For at søge helbredelse for en smertefuld kræftsygdom tog pastor Winther i 1806 ophold i København med hustru og barn. I maj 1807 blev Christian Winther sat i Nykøbing Latinskole, omtrent samtidig med at faderen blev forflyttet til Ulse Sogn i Fakse Herred, et par mil fra Fensmark, midtvejs mellem Bregentved og Gisselfeld. I sommerferien besøgte Christian Winther igen København og var i byen under Københavns bombardement. Efter længere tids hård sygdom døde faderen i juni 1808 på Frederiks Hospital.
Nedbrudt af sygelejets spænding og sorg kom moderen kun langsomt til kræfter under nådsensårets ophold i præstegården og tog derpå bolig i Nykøbing, hvor sønnen havde genoptaget sin skolegang under ledelse af familiens ven, rektor S.N.J. Bloch. Lærernes vidnesbyrd om de successive klasseeksaminer fremhæver gennemgående Christian Winthers store begavelse og tilfredsstillende opførsel, men formaner til større flid og vedholdenhed.
Æstetisk læsning optog en stor del af hans tid, især tiltrak skolebibliotekets italienske afdeling ham stærkt, og han blev tidligt fortrolig med sproget. I efteråret 1815 blev han studentFr. Winkel Horn, 1881: Den Danske Literaturs Historie - Fra dens begyndelse til vore dage. Anden del. København. Gyldendals Boghandels Forlag, (s. 296-97) med haud. I mellemtiden var der foregået den forandring i hans personlige forhold, at hans moder den 31. august 1811 havde giftet sig med sognepræsten til Købelev ved Nakskov, Rasmus Møller, senere dr. theol. og biskop over Lolland-Falster. Han var året forinden blevet enkemand. Han havde seks børn, fire døtre og to sønner, heribland Poul Martin Møller. Begge sønner var skolekammerater med Winther i Nykøbing skole. Winther havde ved tidligere lejligheder besøgt familien i ferierne. Især med den to år ældre Poul Martin Møller knyttedes et nært venskab med fælles lyriske interesser. De to forblev venner livet igennem.
Det var således ikke et fremmed hjem fru Winther skaffede sin søn, da hun besluttede sig til det af rektor Bloch indledede ægteskab, og hendes fine takt og rene hjerte gjorde det til en velsignelse for enkemanden og hans børneflok ikke mindre end for hendes egen elskede søn, der i Købelev præstegård kom under påvirkning af det ædleste samliv.
Livet på Regensen og dannelsen af Studenterforeningen
I 1815 flyttede Winther til København for at studere, i foråret 1817 tog han filosofikum. Hans karakterer var blandede, men overordnet set dårlige. I den lavere matematik fik han "Udmærkelse", i den højere "Non". Efter endt filosofikum begyndte han at læse teologi, hvilket mere var påvirket af familiens traditioner end af eget ønske. Året efter, i 1818, blev han optaget på Regensen og engagerede sig i det københavnske studiemiljø. Indtil da havde han brugt det meste af sin tid hjemme i Købelev.
Sammen med de gode venner Abrahams (Nicolai Christian Levin Abrahams?), C.N. Rosenkilde og komponisten Hans Krøyer dannede Winther en kvartet, hvis sange og optrædener blev populære, og det var Abrahams, der ved et aftengilde i Regensgården den 5. juni 1820 foredrog Winthers berømte studentersang Her under Nathimlens rolige Skygge (hans første trykte digt) til melodi af Krøyer, mens koret gentog omkvædet "Herrer vi ere i Aandernes Rige". Samme aften omdeltes blandt de tilstedeværende en opfordring til at danne en studenterforening, og på den fandtes Winthers navn, ligesom han var med blandt foreningens første "eforer" eller tilsynshavende.
Teaterbesøg og de første digte Lige så lidt som andre opvakte unge mennesker blev Winther sparet for anfægtelser i retning af teatret. Trods sine tarvelige formueforhold var han en hyppig gæst i skuespilhuset og tænkte både i sin regenstid og senere på at gå til scenen, hvor han særlig mente at kunne gøre fyldest i anstandsfaget à la Frydendahl og Stage; hans færden i Rosenkildes kreds og senere et heftigt, om end hurtigt forbigående, anfald af den epidemiske forelskelse i den purunge jomfru Pätges bestyrkede ham i disse planer, der dog strandede på hans selvkritik, inden deres udførelse var nået ud over de indledende skridt.