Pungwefloden (Portugisisk: Rio Púngoè eller Rio Púnguè) er en 400 km lang flod der løber i Zimbabwe og Mozambique. Den udspringer nedenfor Mount Nyangani i det østlige højland i Zimbabwe og løber derefter sydøstover gennem Manica- og Sofala- provinserne i Mozambique. Pungwe løber ind i Urema-dalen, den sydligste del af Great Rift Valley, hvor den danner den sydlige grænse af Gorongosa Nationalpark. Uremafloden løber ud i den, og floden følger riftdalen sydover. Store sæsonbestemte vådområder dannes omkring Pungwe- og Urema-floderne i riftdalen. Den munder ud i Mozambique-kanalen ved Beira og danner en stor flodmunding. Det er en af de største floder i Mozambique og forårsager ofte oversvømmelser. right|thumb|Beira ved Pungwe-flodens udmunding, set fra den internationale rumstation
Bifloder De vigtigste venstre bifloder er (oppe fra og ned), Nhazonia, Txatola, Vinduzi og Nhandugue-Urema. De højre bifloder er Honde og Muda.
Pungwe-bassinet Administrativt omfatter Pungwe-bassinet dele af Sofala- og Manica-provinserne i Mozambique og en stor del af Mutasa-distriktet i Zimbabwe. En lille del af bassinet i Zimbabwe falder i Nyanga-distriktet. Fra 2003 anslås befolkningen i området i Mozambique til at være 1.104.000 mennesker og for Zimbabwe til 96.000 mennesker.
Vandforsyningssystemer Storbyområdet Beira i Mozambique modtager sin vandforsyning fra Pungwe-floden. Vandbehovet fra Beira/Dondo-vandforsyningen i 2004, som omfattede Mutua- og Mafambisse-områderne, blev anslået til 25.339 m3/dag.
Referencer
Eksterne henvisninger
Pungwe-flodprojektet NASA: Jorden set fra rummet
Kategori:Floder i Mozambique Kategori:Vandløb i Afrika Kategori:Zimbabwes geografi