Line Krogh Lay (født 24. februar 1972 i Stevns) er en dansk politiker og skolelærer. Hun ventes at indtræde som stedfortrædende medlem af Folketinget for Radikale Venstre fra juni 2026.

Lay blev i 1991 student fra Køge Gymnasium. Hun er uddannet korrespondent i engelsk fra Copenhagen Business School (1991-1995) og folkeskolelærer fra Frederiksberg Seminarium (1997-2001). Hun har fra 2001 arbejdet som skolelærer på folkeskoler i Glostrup, Køge og Stevns Kommune.

Politisk karriere Line Krogh Lay har siden 2014 været kommunalbestyrelsesmedlem i Stevns Kommune. Fra 2018 til 2026 var hun været bestyrelsesmedlem i det kommunalt ejede forsyningsselskab KLAR. Siden december 2020 har hun været medlem af Kommunernes Landsforenings Internationale Udvalg.

Ved Folketingsvalget 2026 opnåede Line Krogh Lay 902 personlige stemmer i Sjællands Storkreds, hvilket gjorde hende til førstesuppleant for Radikale Venstre i storkredsen. Da Zenia Stampe i juni 2026 blev udnævnt til minister i Regeringen Mette Frederiksen III, valgte Stampe at tage orlov fra Folketinget for alene at møde i Folketinget i hendes egenskab som minister. Af den grund indkaldtes Line Krogh Lay som stedfortræder.

Referencer

Kategori:Midlertidige folketingsmedlemmer Kategori:Folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Det Radikale Venstre