Ritmester Johan Eduard Stahr (4. november 1889 - 18. november 1944) var en dansk nazist og major i Schalburgkorpset, der blev likvideret af modstandsbevægelsen.
Johan Stahr blev født i København 4. november 1889 som søn af oversergent Hans Christian Eduard Stahr, født 18. januar 1861 i Rønne, og Agnes Pouline Stahr, født 14. februar 1860 i København. Han havde en yngre bror, født i 1891, og en yngre søster, født i 1894. Familien var i 1895 bosiddende i Wildersgade 60 og i 1901 og 1903 i Bådsmandsstræde 43.Politiets Registerblad om faderenFolketælling 1895Folketælling 1901Politiets Registerblad
Han var opført som studerende med bopæl i 1907 i Charlottenlund og i 1908 hos enkefru Stahr (en tante) i H.C. Andersens Gade 4.Politiets Registerblad 1903. I 1916 var han opført som premierløjtnant med bopæl på Christianshavns Torv 48, i 1917 i Bådsmandsstræde 43, i 1918 i Norgesgade 24 og gift med Elfrida Ragnhild Duer, født 13. juli 1885 i Odense.Politiets Registerblad 1916Politiets Registerblad om ægtefællen
Stahr gik ind i hæren, hvor han som 24-årig havde rang af løjtnant. I første halvdel af 1920'erne var han overgået til at være officer i grænsegendarmeriet. I 1930'erne var han tilbage i hæren - nu som reserveofficer med rang af løjtnant og senere ritmester i rytteriet, bosiddende i Nykøbing Falster og senere i Bandholm.Danske Frivilliges Aarbog 1914Haandbog for Toldetaten 1920 og 1926Haandbog for Hæren 1931 og 1940Kraks Vejviser 1934, 1941 og 1943
Medlemskab af DNSAP Den 24. januar 1935 meldte han sig ind i det danske nazistparti (DNSAP). Han var på det tidspunkt angiveligt forretningsfører med bopæl på Vestre Boulevard 12 i København.Bovrup-Kartoteket
Han var opstillet for DNSAP til folketingsvalget den 23. marts 1943 i Østre Storkreds, hvor redaktør Helge Bangsted opnåede valg for partiet, mens Stahr med 576 stemmer blev valgt som 3. stedfortræder.Rigsdagsvalgene i marts og april 1943 på Danmarks Statistik
Besættelsestiden Under besættelsen var han leder af hvervekontoret for Frikorps Danmark, befalingsmand i DNSAP's Storm Afdeling (SA), frivillig i Waffen-SS og major i Schalburgkorpset, hvor han var kommandant i korpsets hovedkvarter på Blegdamsvej.Bilag Q, side 68, i retssagen Ebbe Gørtz contra Erik Jørgensen, Forlaget Aktuelle Bøger, København 1946Vilhelm la Cour: Danmark under Besættelsen, Bind II, side 524, Westermanns Forlag, København 1947
Den 3. marts 1944 pågreb Mogens Otto Reholt sammen med to andre i København den 44-årige Schalburg-tropsfører Frits von Eggers på mistanke om spionage. De førte von Eggers, der stod i forhold til hustruen til Schalburgkorpsets chef, Knud Børge Martinsen, til Dagmarhus, hvor han efter afhøring blev sendt videre til Frimurerlogen til afgørelse hos Martinsen, der på stedet nedsatte en standret bestående af ham selv, Johan Stahr og lederen af korpsets efterretningstjeneste (ET), juristen Erik Spleth som dommere og Reholt som anklager. Efter en kort rettergang blev von Eggers dødsdømt og likvideret med et nakkeskud af Martinsen i Frimurerlogens kælder.Bøgh, Frank: "K.B. Martinsen - Dansk officer og landsforræder", side 218-229
Fra 1943 var han bosiddende i Ibstrupvænget 18, 1. sal, i Gentofte.Vejviser for Gjentofte Kommune 1943 Da der to gange på hans entrédør var skrevet "Tyske Svin", truede han opgangens beboere ved gennem ejendommens inspektør at meddele, at han ville lade Schalburgfolk rydde alle lejligheder, og at møblerne ville blive brændt på gaden.11. september 1944 Information Nr. 274 Nordisk Nyhedstjeneste Nr. 238
Likvidering Lørdag formiddag den 18. november 1944 befandt Stahr sig, iført en civil frakke over sin Schalburguniform, i en sporvogn i retning mod Svanemøllen, hvorfra forbipasserende pludselig hørte skud, og så Stahr falde ud på gaden. En yngre mand fra modstandsgruppen Holger Danske sprang ud fra sporvognen, affyrede yderligere 3—4 Skud mod Stahr, tog hans mappe og pistol, sprang op på en cykel, der stod parat til ham, og fjernede sig i hast. På fortovet stod under hele optrinnet fire tyske Soldater, der ikke blandede sig i begivenheden, men hvoraf én - da Gestapo lidt senere kom tilstede - blev anholdt på grund af passivitet.Information, august 1943 - maj 1945, bind VIII, side 177, i illegalpresse.dkBesættelsestidens Fakta, 2. bind, 1. del, side 915, i slægtsbibliotek.dk
Kilder
Litteratur
Lundtofte, Henrik: ”Håndlangerne – Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste og Hipokorpset 1943-1945”, Politikens Forlag (2014), Pedersen, Andreas Monrad: ”Schalburgkorpset – historien om korpset og dets medlemmer 1943-1945”, Odense Universitetsforlag (2000),
Kategori:Officerer fra Danmark Kategori:Nazister fra Danmark Kategori:Medlemmer af Frikorps Danmark Kategori:SS-officerer Kategori:Tidligere folketingskandidater fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti