Rolf Lennart Svensson (født 26. maj 1952 i Linköping) er en svensk skuespiller. Han er i den brede offentlighed særligt kendt for sine roller i tv-serier som Rederiet og komedieserien Svensson, Svensson, samt for sit omfattende virke på den svenske teaterscene. For det skandinaviske publikum er han desuden kendt for sin medvirken i den dansk-svenske succes-serie Broen.
Karriere Svensson blev uddannet ved Teaterhögskolan i Stockholm i perioden 19751978. Efterfølgende arbejdede han i tre år ved teatret Unga Klara under instruktøren Suzanne Osten, hvorefter han fik fast engagement ved Stockholms stadsteater, hvor han var tilknyttet i over 30 år. Ved siden af de klassiske teaterroller var han med til geoundlægge Klara Soppteater sammen med Helge Skoog.
Svensson har i mange år beskæftiget sig indgående med improvisationsteater baseret på Keith Johnstones metoder, og han afholder jævnligt foredrag om kropssprog og gruppedynamik. Han har ligeledes haft stor succes med sit anmelderroste oneman-show Djävla karl!, der handler om August Strindbergs liv, som han har opført over 270 gange i 16 forskellige lande, herunder på engelsk.
Inden for tv og film har han haft en lang række markante bi- og karakterroller. I den populære sitcom Svensson, Svensson (der i Danmark dannede grundlag for versioneringen Madsen og Co.) spillede han bankkollegaen Rune over for Sissela Kyle. I fjerde sæson af Broen (2018) spillede han rollen som den svenske politibetjent Per-Arne Wallin.
Filmografi (i udvalg) 1985 – August Strindberg: Et liv (tv-serie) 1987 – Varuhuset (tv-serie) 1992 – Rederiet (tv-serie) 19942008 – Svensson, Svensson (tv-serie) 2009 – Mænd der hader kvinder 2018 – Broen (tv-serie, sæson 4) 2019 – Midsommar
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Personer fra Linköping Kategori:Skuespillere fra Sverige Kategori:Teaterskuespillere fra Sverige