Jørgen Wendelboe (født 25. april 1942 i Viby J, Aarhus) er en dansk forfatter og lokalhistoriker fra Helgenæs på Djursland.

Wendelboe blev ansat som lærer på Rønde Skole i 1966 og besad denne stilling i 39 år. Undervejs i lærerforløbet begyndte han at skrive bøger, bl.a. Idébog til formning fra 1971 henvendt til formningslærere og klubmedarbejdere med henblik på undervisning i faget. Siden har han udgivet 38 bøger, hvoraf de 26 omhandler Helgenæs. I 2011 udgav han sammen med egnsarkivgrundlæggeren for Rønde, tidligere skoleleder John Petersen, bogen Landevejen der blev hovedgade: fortællingen om Rønde hovedgade, hvori de to forfattere fortæller om Røndes udvikling, efter den gennemgående Grenåvej i byen blev grundlagt i 1855-56. Bogen er siden blevet opdateret og udkommet i flere udgaver.

Ved siden af sin forfattergerning, afholder Jørgen Wendelboe foredrags- og fortælleraftener om Helgenæs og andre historier relateret til de bøger, han har skrevet.

Kilder

Eksterne henvisninger Jørgen Wendelboes bøger på google.dk

Kategori:Mandlige forfattere i det 21. århundrede Kategori:Lokalhistorikere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Personer fra Syddjurs Kommune