thumb|Theisens Gård i Nakskov fungerede som købmandsgård i over 100 år og er en af byens mest seværdige bygninger.

En købmandsgård er en historisk betegnelse for et stort byhus, der rummede en købmands bolig og forretning., besøgt 17. juli 2026. I Danmark var købmandsgårdene i mange købstæder tyngdepunkter i byernes liv. Efter indførelsen af næringsfriheden i Danmark, der afskaffede købstædernes monopol på al handel, mistede købmandsgårdene deres tidligere fremtrædende rolle, men der findes fortsat mange velbevarede og fredede købmandsgårde i mange danske byer.

Købmandsgårde i Danmark

I Danmark voksede købmandsgårdene frem i middelalderens købstæder, der havde monopol på handel og håndværk. Landbefolkningen måtte derfor tage til byen og købe de varer ind, som de ikke selv kunne fremstille. Byernes købmænd var derfor centrale for ikke bare byens borgeres indkøb, men også handelen mellem land og by, og købmandsgårdene var vigtige mødesteder for befolkningen. Efter Reformationen i 1536, hvor gejstligheden mistede meget af sin magt, blev købmændene de toneangivende og ledende i købstædernes bysamfund, og mange købmandsgårde udviklede sig til tyngdepunkter i byerne. Til de større købmandsgårde blev i tidens løb knyttet mange andre aktiviteter som tømmerhandel, skibsfart, engroshandel og gæstgiveri.

I 1857 blev Næringsfriheden i Danmark gennemført, og købstædernes forretninger mistede deres monopol på handelen. Det førte til, at der i de efterfølgende år blev oprettet mange detailforretninger i mindre byer. I første omgang bevarede købstæderne deres monopol i et såkaldt "læbælte" på 1 mil omkring købstaden, men det bortfaldt fra 1880'erne. Det satte blandt andet gang i brugsforeningsbevægelsen, hvor forbrugerne på landet oprettede deres egne indkøbsforeninger, brugsforeningerne. Dermed var købmandsgårdenes storhedstid forbi.

Der findes i dag mange fredede købmandsgårde i de danske købstæder, bl.a. Jørgen Olufsens købmandsgård i Aalborg, Theisens Gård i Nakskov, Empiregården i Stege og Wittusens Gård i Næstved.

Kilder

Kategori:Dagligvarebutikker