thumb|North West Companys våbenmærke med mottoet “Udholdenhed” thumb|Fort William i 1811. Fra 1803 holdt North West Company topmøder i fortet nær Thunder Bay ved Lake Superior, Ontario thumb|Reproduktion. Pelsopkøbere i barkkanoer thumb|North West Companys handelsstationer i det vestlige Britisk Nordamerika. Kort tegnet af Thompson i 1813-1814 North West Company (North-West Company, Northwest Company og North West Fur CompanyCollections of the State Historical Society of North Dakota. Vol. I. Bismarck, 1906. Pp. 384-405.) var et dominerende, canadisk pelskompagni fra ca. 1779Pyszczyk, Heinz W.: ”Fifty years of fur trade archaeology in northern Alberta forests: What have we accomplished?” Archaeology in Western Canada’s Boreal Forest, 2021. Archaeological Survey of Alberta. Occasional Paper no. 41. Pp. 100-152. til 1821, da det fusionerede med konkurrenten Hudson's Bay Company. Kompagniet var bygget op som et løst partnerskab mellem enkeltpersoner og småkompanier, der hver især havde andele i hovedkompagniet. I 1779 var 16 andele fordelt mellem otte mindre kompagnier, men der skete en jævnlig udskiftning i gruppen alt efter interesser, ambitioner og tilgangen af nye folk i branchen. Hovedkvarter i Montreal. De praktiske planer for hvert års byttehandler med mange forskellige indfødte folk i disses respektive territorier udformede man i fællesskab på topmøder ved Grand Portage indtil 1803. Fra da af mødtes interessenterne i Fort William ved Lake Superior.
Handels-strategier Modsat Hudson’s Bay Company bragte North West Company handelen ud til de indfødte pelsleverandører. Ad Ottawa River, Lake Superior og andre søer og flodveje transporterede de tonsvis af gods vestpå til deres handelsposter i det canadiske indland. Efter årets byttehandler med de lokale stammer fragtede forternes båd/kano-hold de erhvervede skind og pelse den anden vej til Grand Portage ved Lake Superior. Herfra kom de videre til Monteral for salg.Wood, Raymond W. and Thomas D. Thiessen: Early Fur Trade on the Northern Plains. Canadian Traders Among the Mandan and Hidatsa Indians, 1738-1818. Norman and London, 1987. Fra maj til oktober 1798 holdt kompagniet 350 mand beskæftiget alene med kanosejlads mellem Grand Portage og Montreal.
Pelskompagniets handelsstationer kunne øge deres indtægter ved at forsyne udenforstående eller ”frie” pelsopkøbere med artikler på kredit; gælden indfriede de siden med skind. De enkelte forter kunne også sende små hold pelsopkøbere med varer ud til fjernere stammer for maksimalt indkøb af skind og pelse. Fra 1804 til 1806 fuldførte skotten Charles McKenzie og hans ledsagere sådan en mission fire gange ved at tilbagelægge over 300 kilometer fra Assiniboine River, Manitoba, til hidatsa – og mandan byerne ved Missouri River i North Dakota. På den første tur stødte handelsmændene på Lewis og Clark ekspeditionen, der på vegne af USA forbød dem at uddele flag og venskabs-medaljer til områdets byindianere. Canadiernes ulovlige handelsaktiviteter på amerikansk grund gik siden amerikanerne anderledes på, men USA realiserede aldrig planer om at stationere soldater tæt på grænsen til Canada.
I 1795 stod North West Company for over 75 % af pelshandelen i Canada. Et af de bedst givende områder var de svært tilgængelige og barske territorier ved Athabasca River i det nordlige Alberta.Coues, Elliott: New Light on the Early History of the Greater Northwest. The Manuscript Journals of Alexander Henry and of David Thompson, 1799-1814. Vol. II. New York 1897. Omkring år 1800 havde kompagniet 14 handelsstationer i området mod Hudson’s Bay Companys to. En typisk handelsstation bestod af fire til fem bygninger på en knap 2.000 m2 stor grund. Et fort var sjældent lønsomt og beboet i mere end allerhøjst 10 år som følge af udpinte natur-ressourcer i nærområdet. Kompagniets Fort Chipewyan ved Athabasca Lake var en af de vigtigste handelsstationer i Canada frem til 1821. Fortet fungerede endvidere som handelsdistriktets samlingssted, og det klarede administrative opgaver.
Et mindre antal handelsstationer opererede kortere eller længere tid i amerikansk territorium. I 1806 drev et fort handel med indianere ved Leech Lake 200 kilometer inde i Minnesota og fik at vide, at det skulle betale afgift til USA af løjtnant Zebulon Montgomery Pike i den amerikanske hær. (Canada og USA kom først til enighed om en grænsetrækning mellem nationerne i 1818). David Thompson og hans mænd opførte Kootenai Post (Kootenae House) i 1807 tæt ved Libby i det nuværende Montana med henblik på handel med kootenai folket.Tyrrell, J. B. (Ed.): David Thompsons Narrative of His Explorations in Western America, 1784-1812. Toronto. 1916. I september 1809 grundlagde han Kullyspell House i det nuværende Idaho og i november Salish House (Saleesh House) tæt ved Thompson Fall i Montana for handel med flathead stammen.The Montana Historic Preservation Plan. With Historic Sites Compendium. Montana Fish and Game Commission. Second Edition. Helena, Montana. 1975. Kompagniet var også repræsenteret i det nuværende Washington i nogle år.Peterson, Jacqueline with Laura Peers: Sacred Encounters. Father De Smet and the Indians of the Rocky Mountain West. Norman and London, 1993.
Livet i handelsstationerne thumb|Genopført North West Company handelsstation ved Pine City, Minnesota Afhængigt af lokaliteten levede forternes arbejdsstyrke og medbragte familier meget af fisk eller vildtkød samt f.eks. tørrede bær, fedt og pemmican købt af områdets indianere. Visse forter holdt geder for mælkens skyld samt grise. Man dyrkede selv kartofler, gulerødder, pastiknakker, salat og andet, hvor jorden var egnet. Antallet af beboere varierede. Fort Vermilion ved Saskatchewan River husede den daglige leder (tituleret bourgeois)Forsman, Michael R. A.: ”The Last Bourgeois’ House at Fort Chipewyan.” McCormark, Patricia A. and R. Geoffrey Ironside (eds.): The Uncovered Past. Roots of Northern Alberta Societies. Circumpolar Research Series No. 3. Edmonton, 1993.Pp. 45-62. samt 35 mænd, 27 kvinder og 67 børn i efteråret 1809.
Konkurrenterne thumb|Kenneth McKenzie – North West Company mand indtil 1821. Dannede Columbia Fur Company (1821-1827) og fik derpå en betydelig rolle i American Fur Company Den 5. november 1804 sluttede kompagniet og en udbryder-gruppe samlet i XY Company (New North West Company) fred og fortsatte som ét kompagni under navnet North West Company.
En hård konkurrence pågik længe med hovedkonkurrenten Hudson’s Bay Company, der så sig nødsaget til at holde trit med North West Companys ekspansion og udvidede sine aktiviteter tilsvarende. Da konflikterne mellem de to pelskompagnier gerne stod i territorier fjernt fra lov og ret, vedtog det britiske parlament Canada Judicature Act i 1803, der udstrakte de eksisterende love til også at gælde i vildmarken.Semotuk, Lydia: The Hudson’s Bay Company as a Political Institution. Master of Art Thesis. Dept. of Political Science. Edmonton, 1971. Konkurrencen var særlig udtalt langs Red River og Assiniboine River i Manitoba; et handelsområde omtalt af North West Company som Red River Department. En periode med tiltagende uro i handelsdistriktet endte med, at mænd fra North West Company ødelagde Hudson’s Bay Companys Brandon House ved Assiniboine River i sommeren 1816. Et par af kompagniets folk tog samtidig del i drabene (benævnt Massacre of Seven Oaks) på omkring 20 folk fra lord Selkirks Red River Colony, der støttede pelsopkøberne i Hudson’s Bay Company.
Længere vestpå prøvede man også at skræmme konkurrenter vækPyszczyk, Heinz W.: ”A ”Parchment Skin” is All. The Archaeology of the Boyer River Site, Fort Vermillion, Alberta.” McCormark, Patricia A. and R. Geoffrey Ironside (eds.): The Uncovered Past. Roots of Northern Alberta Societies. Circumpolar Research Series No. 3. Edmonton, 1993. Pp. 33-44. eller at kapre kunder fra hinanden ved at opføre handelsstationer tæt på modpartens. Både North West Companys Fort George og Hudson’s Bay Companys Buckingham House blev bygget ved North Saskatchewan River tæt ved Elk Point, Alberta, i 1792.Nicks, Gertrude C.: The Archaeology of two Hudson’s Bay Company Posts: Buckingham House (1792-1800) and Edmonton House III (1810-1813). M.A. Thesis. Department of Anthropology. University of Alberta. Edmonton, Fall 1969. I 1810 enedes kompagnierne om at opføre North West Companys Fort White Earth og Hudson’s Bay Companys Edmonton House på den samme plads bag en fælles palisade. De sidste år før fussionen mellem de to kompagnier eskalerede konflikten i Athabasca - og Peace River området, så rivaler risikerede at blive pågrebet og forvist med magt.
Kompagniet og de indfødte folk thumb|En kootenai. North West Company omgik sortføddernes blokade og handlede med disses fjender i kootenai stammen vest for Rocky Mountains trods dødstrusler Forternes relationer til de lokale indianere udartede sjældent, trods eventuelle uenigheder, og ofte var handelsstationerne afhængige af forsyninger af vildtkød fra ansatte, indfødte jægere. Kompagniets brug af hyrede irokesere i det nordligste Alberta lader dog til at have skabt en vis vrede blandt de lokale Beaver First Nations. Modsat Hudson’s Bay Company fandt North West Company det hensigtsmæssigt for et forts ansatte at indlede forhold med de lokale kvinder. Disse kendte områdets planter og dyr, formidlede kontakt mellem fortet og deres eget folk og med tiden fungerede de som tolke. De syede også f.eks. mokkasiner og flettede trædefladerne på mændenes snesko.Berry, Susan and Jack Brink: Aboriginal Cultures in Alberta. Five Hundred Generations. The Provincial Museum of Alberta. 2004.
Et forts omkringboende stammer kunne se med skepsis på de hvides salg af skydevåben til deres indfødte fjender. Sortfødderne truede med at dræbe handelsmænd i North West Company, hvis de solgte ildvåben ikke udelukkende til dem selv, men også til kootenaierne og andre fjendtlige bjergstammer.McGinnis, Anthony: Counting Coup and Cutting Horses. Intertribal Warfare on the Northern Plains, 1738-1889. Evergreen, 1990. Tilsyneladende i et forsøg på at råde bod på en mangel på ildvåben mod bedre bevæbnede indianske fjender angreb gros ventreerne et North West Company fort ved South Saskatchewan River i juni 1794. Kort tid før havde de brændt en nærtliggende Hudson’s Bay Company handelsstation og dræbt flere.Fowler, Loretta: Shared Symbols, Contested Meanings. Gros Ventre Culture and History, 1778-1984. Ithaca and London, 1987. Det angrebne fort lå i cree territorium og nogle tilstedeværende creer hjalp pelsopkøberne i deres vellykkede forsvar af bygningerne og vare-lageret.Milloy, John S.: The Plains Cree: Trade, Diplomacy and War, 1790 to 1870. Winnipeg. 1988. Gros ventreerne trak en ny trussel mod et fort tilbage i 1810, da piegan sortfødderne lod dem forstå, at et angreb på fortet ville blive betragtet som et angreb på dem.
North West Company bragte en fremmed kultur ind blandt Canadas First Nations med deres handelsstationer og introducerede dem for bl.a. europæiske varer og handelssystemer, der ville forandre livet på godt og ondt for dem alle. Pelsopkøbernes aktiviteter længere og længere inde på kontinentet var også i sidste ende med til at bane vejen for bosættere og følgelig Canadas interesse for at overtage dele af de indfødtes territorier.BC First Nations Land, Title, and Governance. Teacher Resource Guide. Vancouver. 2019. First Nations Education Steering Committee and First Nations Schools Association.
Varerne og skindene thumb|Med en skindpresser trykkede man skindene sammen for praktisk transport. Nogle kanoer kunne rumme 20 pakker af 40 kilogram thumb|Bjerge tegnet af North West Companys utrættelige kartograf David Thompson