Charles Lock (født 15. april 1955 i Dorchester, England) er en britisk litteraturforsker samt professor emeritus i engelsk litteratur ved Københavns Universitet, hvor han har haft sit virke siden 1996.

Han blev uddannet i Keble College Oxford. Hans vejleder var John Bayley, der blandt andet introducerede ham til Iris Murdoch. Han har undervist ved universitetet i Karlstad i Sverige. Fra 1983 var han på universitetet i Toronto, hvor han blev udnævnt til professor i 1993; han var desuden lektor i Toronto.

Hans forskning er vidtrækkende og omfatter helleristninger, Derek Walcott, John Cowper Powys, Thomas Hardy, østromersk ikonologi, Codex Argenteus og forholdet mellem metafor og metonymi. Hans øvrige forskning omfatter litteraturteori, semiotik, komparativ litteratur og boghistorie. Inden for litteraturteorien har han især beskæftiget sig med Mikhail Bakhtin og Roman Jakobson. Hans boghistoriske og semiotiske arbejder behandler blandt andet tegnsætning og layout. Lock introducerede i 2006 det litteraturteoretiske begreb heterographics: "det vil sige skriveformer, der henleder opmærksomheden på forskellige skrifter og alfabeter."https://scispace.com/pdf/on-roman-letters-and-other-stories-3ywluxpeub.pdf

John Cowper Powys var emnet for Locks Oxford-afhandling, og Lock har siden skrevet om både John Cowper, T. F. og Llewelyn Powys. Han var knyttet til The Powys Journal fra 1990, var redaktør 2010–2020 og redigerede i 2013 korrespondancen mellem John Cowper Powys og James Purdy. Han stod desuden for Purdys begravelse. Han var nære venner med Anne Blonstein og fungerede efter hendes død som hendes litterære eksekutor.https://findingaids.lib.buffalo.edu/repositories/3/resources/747?utm

Referencer

Kategori:Litteraturforskning Kategori:Forskere Kategori:Personer fra England Kategori:Professorer fra Storbritannien Kategori:Ansatte ved Københavns Universitet