thumb|Infrastruktur i Hong Kong med veje og spor til offentlig transport, elkabler m.v. Infrastruktur er summen af de systemer, der forbinder enheder i et større system. Som regel bruges begrebet om transport- og kommunikationssystemer lokalt, nationalt og internationalt.
Underopdeling
Infrastrukturen kan opdeles i tre hovedgrupper:
Tekniske anlæg, Transportanlæg, Byggeanlæg.
Tekniske anlæg
Tekniske anlæg inddeles i: - forsyningsanlæg (vandforsyning, fjernvarmeforsyning, elektricitetsforsyning, radio og tv kabelnet, telefon- og telegrafnet, gasforsyning (herunder naturgas), samt olieledninger) - behandlingsanlæg (spildevandsbehandling, affaldsbehandling så som lossepladser, forbrændingsanlæg, sorteringsanlæg og anlæg for kemisk affalds behandling (i Danmark: Nordgroup)).
Transportanlæg
Transportanlæg, der atter inddeles i: - veje (og dertil knyttet transport) - sporlinier, hvor der skelnes mellem: - jernbaner, - sporveje, - letbane (skinnebus), - flyvepladser og lufthavne, - havne, der betinget opdeles i: - færgehavne, - godshavne. Kollektiv trafik indgår som et særskilt, men uadskilleligt led i transportområdet.
Byggeanlæg
Byggeanlæg inddeles i: - broer, - tunneller, - dæmninger, - kanaler. I ældre tid udgjorde byporte et byggeri til sikring af kontrollen med hvilke varer, der førtes ind i og ud af købstaden. I Mellemeuropa kan bjergpas være sprængt, gravet, boret eller på anden måde kunstigt skabte for at sikre fremkommelighed.
Infrastruktur og byplanlægning
I den fysiske planlægning behandles infrastrukturen som regel under delemnerne: trafik, offentlige forsyningsanlæg, miljøbeskyttelse.
Et lands eller en bys infrastruktur spiller en afgørende rolle, når en virksomhed skal finde en velegnet lokalitet til nye produktions- eller kontorfaciliteter. For en eksportvirksomhed vil det fx være en fordel at lægge produktionen på et sted med nem adgang til motorveje, havne og lufthavne.
Anden brug
I forbindelse med større militæroperationer, taler man også om en infrastruktur i form af ting som radarstationer, flyvepladser, olieledninger, magasiner mm.
Infrastruktur kan dog også have en bredere betydning, fx bliver infrastruktur nogle gange brugt om organisationen i et firma, eller om offentlige og private serviceydelser.
Se også Kritisk infrastruktur
Litteratur
Arealplanlægning – status og problemstillinger; Landsplansekretariatet 1994; København. Forslag til kommuneplan 1985; Københavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling 1985;