Christoffer Jensen Lund (død 1748) var islandsk købmand og formand for de 32 Mænds Forsamling i København. Ved oprettelsen af Kjøbenhavns Brandforsikring i 1731 fik haan tillige sæde i brandkassens første direktion.

Karriere Lund tog den 6. februar 1709 borgerskab som islandsk Købmand i København. Han hørte til blandt underskriverne af den supplik 28. januar 1722 til kongen som bidrog til oprettelsen af Københavns Hørkræmmerlaug.

Ved Hørkræmmerlaugets overtagelse af islandshandlen i 1723 nævnes han sammen med Niels Henrichsen, Bartholomæus Jacobsen, Jacob Nielsen og Andreas othenburg blandt de mest velstående interessenter. Han havde i Havnefjord og Øfjord to meget attraktive havne, hvorfor han sattes til 1300 rigsdaler i årlig afgift, hvilket var højest af samtlige interessenter.

På et møde den 13. september 1731 valgtes han til direktionen for den nyoprettede Kjøbenhavns Brandforsikring. De andre medlemmer af direktionen var Lauritz Rasmussen, Hans Hansen Berg, Peder Arfversøn og Hans Breckwoldt. Ved sin fratrædelse den 12. marts 1737 afløstes han af Nicolai Wesling.

Den 5. Februar 1727 fik han sæde i de 32 Mænds Forsamling. Den 8. marts 1730 valgtes han til forsamlingens 2. Formand. I 1739 avancerede han til 1. Formand.

Ejendom thumb|Lunds tidligere ejendom Nyhavn 7. Ved auktionsskøde af 24. maj 1713 erhvervede han en ejendom i Ny Børs] (Strand Kvarter, matr. nr. 83). Sammen med resten af Slotsholmen undslap hans ejendom flammerne under Københavns brand 1728, men efter branden måtte han huse mange brandlidte.

I 1743 ejede og beboede han en ejendom i Nyhavn (Sankt Annæ Øster Kvarter, matr. nr. 4, nuvr. Nyhavn 7).

Familie og privatliv Lund var gift tre gange. Hans to første hustruer var Inger Margrethe Snistorph (død 1713) og Cathrine Christensdatter (død 1723).

Hans tredje hustru var Ingeborg Olsdatter (død 1750), som var enke efter skipper Niels Andersen (død 1730) i Nyhavn.

Han var medlem af det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab. I1739 blev jan Fuglekonge (vinder af den årlige fugleskydning).

Referencer

Eksterne henvisninger Dansk Bryggerstat

Kategori:Stadens 32 mænd Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Købmænd fra Danmark