Marakele Nationalpark er en nationalpark, der er en del af Waterberg Biosphere i Limpopo-provinsen i Sydafrika.
Flora og fauna Marakele er hjemsted for de fem store: løve, leopard, næsehorn, elefant og afrikansk bøffel (bøfler fandtes ikke i parken, men 20 sygdomsfri bøfler (ni køer og elleve tyre) blev genintroduceret den 15. oktober 2013) samt seksten arter af antiloper og over 250 fuglearter, inklusive den største koloni af kapgribbe i verden (omkring 800 ynglende par). Matlabas-floden løber gennem parken.
Vegetation
Parken indeholder en blanding af vegetationstyper, der kendes fra fynbos og skovsystemer, hvor halvdelen af parken er dækket af Waterberg Moist Bushveld og 42% er dækket af Mixed Bushveld. Skoven Apiesrivierpoort på 8 hektar ligger øst for Tlopi-dæmningen. Skoven består hovedsageligt af træet rød elfenben og afrikansk oliven.
Historie Området, der nu udgør Marakele, har siden jernalderen været hjemsted for adskillige bosættelser, som endnu ikke er åbne for offentligheden. Før den blev oprettet som nationalpark, var den hjemsted for naturforskeren Eugène Marais. Marakele blev grundlagt som Kransberg Nationalpark i 1994 med køb af 150 km2 og blev kort efter omdøbt til sit nuværende navn. I 1999 var parken udvidet til 670 km2
Aktiviteter Parken er tilgængelig for alle personbiler, og lejr- og teltpladserne ligger ved gode veje. Cirka 80 km veje i parken er tilgængelige for alle køretøjer, mens de resterende kræver et firehjulstrukket køretøj. Der er en øko-rute, samt morgen- og solnedgangssafari.
Et asfalteret bjergpas fører op til toppen af Waterberg-massivet.
Parken har fugleskjul, picnicpladser og udsigtspunkter ved Bollonoto-, Bontle- og Tlopidæmningerne.
Der arrangeres en årlig fugletælling af Marakele Honorary Rangers.
Galleri
Referencer
Marakele Nationalpark
Kategori:Nationalparker i Sydafrika Kategori:Koordinater på Wikidata Kategori:Limpopoprovinsen