Grøn trepart er en aftale indgået mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og parterne i den grønne trepart (Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening) den 24. juni 2024. Aftalen skal udgøre det langsigtede grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen i Danmark., Økonomiministeriet, Mette Frederiksen II (2022-2026): Regeringen og parterne i Grøn trepart indgår historisk Aftale om et grønt Danmark, 24.juni 2024 .

Indholdet i aftalen Ved offentliggørelsen af aftalen blev det uderstreget, at hovedformålet var "at reducere landbrugets udledninger af drivhusgasser og bidrage til at indfri Danmarks 2030-klimamål samt sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand".

Parterne var enige om: En arealomlægning og en afgift på udledninger fra husdyr. Et mere bæredygtigt, højteknologisk og konkurrencedygtigt, arealeffektivt landbrug. Yderligere udvikling og modning af nye klimateknologier og -tiltag At reduktionseffekterne af disse så hurtigt som muligt skal dokumenteres, så de kan tælle med i den nationale emissionsopgørelse.

Aftalen omfatter "Danmarks Grønne Arealfond", som skal være grundlaget for en arealomlægning med udtagning af mere end 15 procent af den samlede landbrugsjord i Danmark fra landbrug til skov og natur. Med aftalen er der afsat 40 mia. kr. (samt 10 mia kr fra Novo Nordisk Fonden), som bl.a. skal bidrage til Skovrejsning (250.000 hektar skov frem mod 2045) Udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer inden 2030 Igangsætning af strategiske opkøb af jord bl.a. med henblik på kvælstofreduktioner og jordfordeling. En omdiskuteret kvælstofindsats, som kan skabe forudsætninger for, at livet vender tilbage i de iltsvind-ramte danske fjorde.Grøn trepart: 390.000 hektar landbrug omlægges til skov og natur mim.dk hentet 7. september 2024Aftale om et Grønt Danmark 24. juni 2024 , hentet 7. september 2024 Forskning (1,5 mia kr)

I forbindelse med aftalens offentliggørelse udtalte repræsentanter for aftaleparterne stor tilfredshed.

Skatteminister Jeppe Bruus udtalte:

Som skatteminister er jeg stolt over, at den grønne trepart i dag præsenterer en aftale, der indeholder en ambitiøs CO²-afgift på dansk landbrug. Med aftalen når vi vores klimamål i 2030, og vi tager et stort skridt nærmere at blive klimaneutrale i 2045.

Flere kaldte aftalen "historisk" fx. udtalte politisk direktør fra Dansk Industri Morten Høyer bl.a.: Det er intet mindre end en historisk aftale, der stopper årelange politiske kampe om landbruget, fordi der nu er en virkelig ambitiøs og langsigtet plan for udvikling af både klima, miljø, natur og landbrug, som vil forandre danmarkskortet.

Regeringen Mette Frederiksen II, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre blev enige om en politisk rammeaftale for Den Grønne Trepart. Med aftalen blev der afsat omkring 43 milliarder kr. til implementering af den., Regeringen Mette Frederiksen II (2022-2026)Aftale om Implementering af et Grønt Danmark, 18.november 2024

Kritik

Kritikken af Den Grønne Trepart kommer fra flere sider og går i nogen grad i modsatte retninger. Miljøorganisationer mener, at aftalen er for lidt ambitiøs: CO₂-afgiften på landbruget er lav og indfases sent, arealomlægningen er utilstrækkelig, og en stor del af indsatsen mod kvælstofudledning bygger på frivillige ordninger. Ifølge Greenpeace skaber det usikkerhed om, hvorvidt aftalen kan levere de nødvendige forbedringer for klima, natur og havmiljø.Greenpeace Danmark: Analyse: Derfor kommer den grønne trepartsaftale ikke til at levere, Greenpeace Danmark, 18. november 2024. Besøgt 2. oktober 2026.

Fra landbrugets side er hovedkritikken derimod, at gennemførelsen er blevet mere indgribende og mindre forudsigelig end det kompromis, der blev indgået i 2024. Landbrug & Fødevarer peger især på skærpede krav til kvælstof, usikre modelberegninger, uklare kompensationsvilkår og nye politiske initiativer i form af et nationalt sprøjteforbud.<ref name="rent">Landbrug & Fødevarer: Landbruget vil også have rent vand, men løsningen skal virke, Hentet den 2. oktober 2026

Der er også fremsat kritik af selve implementeringen. Kommuner, borgmestre og lokale landbrugsaktører har advaret om, at nye reguleringskrav kan underminere de lokale treparters arbejde, fordi jordomlægningen er afhængig af frivillig deltagelse, finansiering og tilstrækkelige administrative ressourcer. Hvis reglerne ændres undervejs, kan det svække tilliden og forsinke projekterne.<ref>DR:Regeringen får på trynen af borgmestre, der kalder forslag for 'en massakre' og 'hul i hovedet''', DR, 28. august 2026.. Besøgt 2. oktober 2026</ref>

Forskere har desuden rejst spørgsmål om den faglige kvalitet af naturindsatsen. Biodiversitetsforskere har kritiseret, at naturhensyn risikerer at blive underordnet klima- og kvælstofmål, og flere forskere har forladt en ekspertgruppe om naturnationalparker, fordi de ikke mente, at deres rådgivning blev taget tilstrækkeligt i betragtning.[Videnskab.dk:Grøn trepart: Førende forskere har forladt ekspertgruppe om vilde naturparker, Videnskab.dk, 26. februar 2026. [https://videnskab.dk/kultur-samfund/groen-trepart-foerende-forskere-har-forladt-ekspertgruppe-om-vilde-naturparker-gav-ikke-mening/. Besøgt 2. oktober 2026 Carsten Rahbek:Professor: Naturen blev det tredje hjul i ny grøn aftale, Videnskab.dk, 8. september 2024., Besøgt 2. oktober 2026.

Aftale om landbrugets kvælstofudledninger Som en udmøntning af den grønne trepartsaftale indgik minister Jeppe Bruus 3. december 2025 en aftale om regulering af kvælstofudledningerne fra landbruget, der skulle reducere udledningerne med 9.600 ton kvælstof. Det svarede til omkring to tredjedele af de reduktioner, der blev vurderet nødvendige for at få genskabt livet i de pressede danske vandområder. Reduktionen skulle ske ved at pålægge de enkelte landbrug kvoter for, hvor meget de vil udlede. Samtidig ville landmændene modtage en kompensation for kvælstofreguleringen, der skulle nedtrappes over tid. Aftalen blev indgået mellem de tre regeringspartier samt SF, Liberal Alliance, De Radikale og De Konservative.

Gødsknings- og kvælstofloven Aftalen om kvælstofregulering,der blev indgået i december 2025 af regeringen og partierne bag implementeringen af Den Grønne Trepart, blev fulgt op af delaftaler i juni og september 2026. Den endelige blev udmøntning vedtaget i folketinget den 2. oktober 2026 af partierne bag aftalen.. Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd: Ny aftale: Historisk reduktion af landbrugets udledninger af kvælstof, 3. december 2025.Besøgt 2. oktober 2026. Selv om Venstres ledelse anbefalede at stemme for loven, stemte 5 af gruppens folketingsmedlemmer imod. Dette har ført til en debat om, hvor dyb en splittelse loven har forårsaget i partiet.Da de trykkede på knappen, flyttede Venstre sig for alvor. Søren Gade blev stående I-dag-voksede-splittelsen-i-Venstre-yderligere, hentet 2. oktober 2026

Landbrug & Fødevarer mener, at forudsætningerne for den oprindelige aftale er ændret, selv om den fortsat bakker op om det oprindelige kompromis.

Fra 1. januar 2027 ændres den eksisterende regulering grundlæggende. I stedet for primært at styre, hvor meget gødning der må tilføres markerne, får den enkelte bedrift en grænse for den beregnede udledning af kvælstof til vandmiljøet. Grænsen afhænger blandt andet af det lokale kystvandoplands miljøbehov. Landmanden får samtidig mulighed for at vælge mellem afgrøder, gødskning, efterafgrøder, braklægning og andre virkemidler for at overholde grænsen.Besøgt 2. oktober 2026 Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø:Ny kvælstofregulering: Udledningsgrænser for landbrug klar 29. september,

Modellen skal reducere landbrugets udledning med omkring 9.600 ton kvælstof om året i et scenarie uden arealomlægning. Hertil kommer cirka 500 ton fra forbedret spildevandsrensning. Det svarer samlet til mere end to tredjedele af det opgjorte indsatsbehov. Reguleringen skal samtidig tilpasses, når landbrugsjord omlægges til natur eller vådområder, så permanente arealændringer gradvist kan erstatte en del af den midlertidigt skærpede markregulering. Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd: Ny aftale: Historisk reduktion af landbrugets udledninger af kvælstof, Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, 3. december 2025.Besøgt 2. oktober 2026.

For at dæmpe de økonomiske konsekvenser er der afsat kompensation til landbruget. Puljen for 2027 blev først forhøjet til 1,23 mia. kr. og siden til 1,922 mia. kr. efter nye beregninger. Aftalen indeholder også fleksibilitet, blandt andet mulighed for at overføre kvoter mellem år og gemme et overskud i op til fem år. En tillægsaftale fra september 2026 undtager midlertidigt arealer med grøntsagsproduktion fra den nye model i 2027, mens eksperter undersøger beregningsgrundlaget for grøntsager og kartofler. , Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd: Grøntsagsproducenter undtages fra ny kvælstofregulering i 2027, 1. september 2026. Besøgt 2. oktober 2026

Firepart for griseproduktionen

Regeringen har nedsat en firepart for fremtidens griseproduktion'' med en målsætning om bedre dyrevelfærd og en mere bæredygtig produktion. Arbejdet sættes i gang i januar 2027, og arbejdsgruppen har et halvt år til at fremsætte et forslag, der indebærer en reduktion af antallet af dansk producerede slagtesvin., Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd:Ny grisefirepart skal forene bedre dyrevelfærd med et stærkt erhverv, 30. september 2026

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Landbrug Kategori:Jordbrug i Danmark Kategori:Klimaforandringer