thumb|160px|Georges Cuviers originale illustration af en ottearmet blækspruttes hectocotylus. Han forvekslede den med sin egen separate organisme og kaldte den Hectocotyle octopodis.
En hectocotylus (: hectocotyli), også kaldet en hectocotyl, er en af armene på en hankønnet blæksprutte, der er specialiseret til at opbevare og overføre spermatoforer til hunnen. Rent strukturelt er hectocotyli muskulære hydrostater. Afhængigt af arten kan hannen bruge den blot som en kanal til hunnen, svarende til en penis hos andre dyr, eller han kan rive den af og overdrage den til hunnen.
Hectocotyl-armen blev først beskrevet i Aristoteles' biologiværker. Selvom Aristoteles kendte til dens funktion ved parring, tvivlede han på, om en tentakel kunne overføre sperm.
Det engelske navn hectocotylus blev skabt af Georges Cuvier. Da han første gang stødte på dette lem, fandt han det siddende i kappen på en hun-argonaut; han troede, der var tale om en selvstændig parasitisk ormeart, og gav den slægtsnavnet Hectocotyle i 1829. Navnet er en nylatinsk betegnelse, der kombinerer den angliserede form af det oldgræske ord for "hundrede" (hec(a)to(n), fra hek(a)to(n)) og den angliserede form af det latinske ord for "hul genstand/bæger" (cotyle, fra latin cotylē, fra oldgræsk κοτύλη (kotúlē, "kop, bæger, drikkeskål, halv pint", dublet til kotyle og kotylos). I 1956 beviste den danske zoolog Japetus Steenstrup, at hectocotylusen ikke var en parasitisk orm, men i stedet et specialiseret, modificeret parringsarm, der blev anvendt af hankønnede ottearmede blæksprutter samt en bred vifte af andre blækspruttetyper til at overføre deres spermpakker til hunnerne af deres art. Det engelske navn, hectocotylus, er stadig det mest almindeligt anvendte navn for vedhænget i dag, også blandt danske biologer. Varianterne hectocotylus og hectocotyl var også de mest almindeligt anvendte former af navnet af Steenstrup, men i senere opdaterede versioner af hans værker omtalte han også til tider vedhænget med fordanskning af c'erne til k'er og u'et til o, så der stod "hektokotylos" og "hektokotyl." Ændringen skyldes, at den danske videnskabslitteratur gennemgik en diskret retskrivningsreform på landsplan i løbet af midten til anden halvdel af det 19. århundrede, hvormed naturforskere som Steenstrup erstattede ofte fremmede latinske, oldgræske, gamle franske stavemåder (såsom ct og c) med fonetisk germanske modstykker (såsom *kt* og *k*). Det samme gjaldt angliserede former af ord hentet fra de omtalte sprog.
Specialiseringen, det vil sige den evolutionære omdannelse, af et vedhæng til en hectocotylus, benævnes på dansk "hectocotylering", til tider også omtalt som "hectocotylisering", lidt sjældnere som "hectocotyldannelse", og yderst sjældent som "hektokotylation."
Hektokotylationen
Struktur Generel anatomi af hectocotyli hos tiarmede og ottearmede blæksprutter:
Variation Hectocotyli har mange forskellige, karakteristiske former og varierer betydeligt mellem arterne. Formen på spidsen af hectocotylusen har været meget anvendt i systematikken for blæksprutter. Mange coleoider mangler hectocotyli helt. Blandt Decapodiformes (tiarmede blæksprutter) er det generelt enten den ene eller begge af armene i par IV, der er omdannet til en hectocotylus. Hos incirrate blæksprutter er det en af armene i par III.Young, R.E., M. Vecchione & K.M. Mangold (1999). Cephalopoda Glossary. Tree of Life Web Project. (engelsk) Sjældne tilfælde af dobbelt og bilateral hectocotylisering er også blevet observeret hos incirrate blæksprutter.Robson, G.C. 1929. On a case of bilateral hectocotylization in Octopus rugosus. Journal of Zoology 99(1): 95–97. (engelsk)Palacio, F.J. 1973. The Nautilus 87: 99–102. Hos hannen af den såkaldte "syvarmede blæksprutte" (Haliphron atlanticus) udvikles hectocotylusen i en uanselig sæk foran det højre øje, hvilket får hannen til at se ud, som om den kun har syv arme. Hos argonauter overfører hannen spermatoforerne til hunnen ved at føre sin hectocotylus ind i et hulrum i hunnens kappe, kaldet kappehulen. Dette er den eneste kontakt, hannen og hunnen har med hinanden under parringen, og den kan foregå på afstand. Under parringen knækker hectocotylusen af hannen. Tragt-kappe-låsesystemet på hectocotylusen holder den fast i hunnens kappehule.
Oversigt over hectocotyli Illustration Art Familie
Tabeloversigt over hectocotyli Illustration Art Familie 250px Abraliopsis morisi Enoploteuthidae 300px Argonauta bottgeri Argonautidae 300px Bathypolypus arcticus Octopodidae 300px Graneledone verrucosa Octopodidae 300px Haliphron atlanticus Alloposidae300px Ocythoe tuberculata Ocythoidae 300px Scaeurgus patagiatus Octopodidae 200px Tremoctopus violaceus Tremoctopodidae 300px Uroteuthis duvauceli Loliginidae
Kildehenvisninger
Kategori:Blæksprutternes zootomi Kategori:Kønsorganer Kategori:Hankønsorganer hos dyr